Så blev det jul

Lisbeth Qvortrup, Skoleleder

Jeg holder meget af juletiden på skolen.

I november og første halvdel af december afholder afdelingslederne og jeg teamsamtaler med alle skolens medarbejdere.

Det er en travl tid, men også en rigtig god og givende oplevelse at snakke med alle medarbejderne og få et indblik i hvad der foregår i det enkelte team.

Det er ikke så lidt!

Jeg skylder alle medarbejderne en stor tak for deres indsats.

Stille og roligt sniger julestemningen sig ind på skolen.

Børn og forældre mødes om eftermiddagen og fletter hjerter, pynter op, spiser æbleskiver og julehygger.

Der er nissehuer, julesange, kalendergaver og drillenisser i klasserne.

Juletræet bliver tændt og Luciaoptoget kommer forbi.

Den sidste uge intensiveres julestemningen på rød og gul. Der produceres julegaver, synges julesange og fællesrummene dufter af kanel og nelliker.

I skrivende stund – dagen før juleafslutningen- er der hektisk aktivitet for at få de sidste julegaver færdige.

Mit kontor besøges den sidste uge løbende af medarbejderne der kommer forbi og får en julegave og et juleknus.

I morgen kl.11, når jeg går ind i kirken, regner jeg med, at bunkerne på mit skrivebord er væk (i hvert fald de akutte), så jeg kan nyde stemningen i kirken, når børn, forældre, bedsteforældre, tidligere elever og personale er sammen for at ønske hinanden glædelig jul, for derefter at gå glade og stemningsfulde på juleferie.

Efteråret har været travlt og spændende.

Skolerne udfordres på mange områder i denne tid.

Vi udfordres økonomisk med lavere tilskud samtidig med at kravene stiger.

Der er mange meninger om opgaver, som skolen skal løse bedre. Både folkeskolen og de frie skoler.

Jeg har netop læst forslaget til den nye folkeskolereform ”Gør en god skole bedre”.

Overordnet synes jeg, den indeholder mange spændende tanker. Det er godt for hele den danske grundskole med et ambitiøst skoleforlig.

Længere skoledage, flere forskellige aktiviteter, børn og voksne skal være mere sammen, integration af børn med særlige behov, lærere og pædagoger skal supplere hinanden, større inddragelse af forældrene omkring klassens trivsel, fokus på uddannelse af lærerne, integration af IT og meget mere.

-Jamen vi gør det jo allerede!

Ja, som én sagde til mig: Når der laves reformer kigger de jo altid efter, hvad de gør på de fremmeste skoler.

Jeg er nu sikker på, at vi kan have glæde af at kigge nærmere på forslaget, og se om vi kan hente inspiration. Vi kan sikkert også ”gøre en god skole bedre”.

Vi er ikke forpligtede til at følge folkeskoleforliget.

Muligvis er der områder, hvor vi slet ikke ønsker at være med. Men det skal være et aktivt valg. Hvis vi holder fast i, at man først skal have engelsk i 3 og ikke i 1. klasse, som der foreslås, skal vi vide hvorfor.

Vi har vores berettigelse som fri skole ved at være et alternativ til folkeskolen. Men et bevidst alternativ.

De sidste 5 linjer i den 53 sider lange forligsforslag handler om de frie skoler.

Regeringen vil sikre, at tilskuddene til de frie skoler tilpasses, så skolerne får tilsvarende muligheder for at øge kvaliteten i undervisningen som folkeskolen.

Vi skal sikres midler så vi også kan kvalitetsudvikle.

Det vil vi glæde os til!

Nu er det tid til ferie.

Jeg håber I alle får en dejlig juleferie med tid til nærvær med dem, I holder af.

Rigtig glædelig jul og de bedste ønsker for et godt 2013 og tusind tak til jer alle, børn, forældre og medarbejdere for et dejligt 2012.

God ferie og på gensyn 3. januar.

-/Lisbeth

Musik med mening

Skrevet af Johanne Sønderlund Birn, medlem af Fællesbestyrelsen


Klaver, guitar, sang, mikrofoner, trommer, forventningsfulde børn og stolte forældre var der masser af til den årlige musikskolekoncert på Train i dag. Det er fuldstændig fantastisk at opleve energien og glæden, når børnene får mulighed for at optræde med det, de har øvet sig på rigtig længe.

Og så på en rigtig scene med rigtigt scenelys og et helt rigtigt og levende publikum, der leverer masser af klap og hujen på de helt rigtige steder.

Den slags oplevelser er med til at gøre Kochs Skole til netop Kochs Skole. En stærk musikskole med en masse gode tilbud, der gør noget ud af at vise, hvad børnene har lært. Musikskolen er vigtig – lige som vårmarked, skolefest, lejrskole og alt det andet der til sammen skaber en god skole for vores børn.

Som Lisbeth tidligere har skrevet på bloggen, og som Palle også fremlagde i sin økonomioversigt på årsmødet, er tilskuddet til de frie skoler faldet i de seneste år. Det betyder, at vi ikke har de samme penge at lave skole for, som vi havde tidligere.

Skolepengene er ekstraordinært blevet hævet, men det er desværre ikke helt nok. Derfor har vi i bestyrelsen brugt rigtig meget tid på at diskutere, hvordan vi kan få økonomien til at hænge sammen med det skoletilbud, som vi gerne vil skabe for børnene. Vi har hele tiden været fast besluttet på, at besparelserne ikke måtte ramme det pædagogiske tilbud. Det skulle altså være besparelser, som ikke kommer til at berøre børnenes hverdag.

Derfor har vi også diskuteret, hvad det er for aktiviteter, der er med til at definere Kochs Skole og som vi meget nødig vil have i spil, når der skal findes besparelser.

Derfor bliver man også så glad, når man på Train oplever værdien af musikskolen og i hvor høj grad netop den er med til at definere N. Kochs Skole.

Tak for en rigtig dejlig dag.

"De Frie Grundskoler - en del af den danske grundskole"

Lisbeth Qvortrup

Skoleforeningerne for de Frie Grundskoler (–dét der i daglig tale hedder privatskoler) er gået sammen i kampen mod –nej IKKE mod folkeskolen, tværtimod i kampen mod den misforståelse, at frie grundskoler og folkeskoler er konkurrenter, der modarbejder hinanden.

Under mottoet ”De frie grundskoler - en del af den danske grundskole” forsøger skoleforeningerne at fortælle, at vi er en vigtig brik i den danske grundskole.

Sådan har det fungeret godt i mange år. Danmark har haft en god og velfungerende folkeskole og som supplement til den, har vi haft en fri grundskole, hvor de forældre, der har ønsket, at deres børn skulle gå på en skole med et særligt værdigrundlag, havde mulighed for at vælge det.

De skulle blot betale noget for dette frie valg.

I de seneste år er der desværre blevet stillet spørgsmål ved dette. Der er blevet skabt et billede af de frie skoler som nogle, der koster samfundet mange penge, som har særligt favorable vilkår, som ikke tager del i dét ansvar, det er, at være grundskole i Danmark, og som derfor udkonkurrerer folkeskolen, der står tilbage med al besværet.

Alle disse påstande kan tilbagevises, hvilket Danmarks Privatskoleforening har gjort i pjecen ”Fordomme og Fakta”. Pjecen kan findes på www.Privatskoleforeningen.dk.

Men opfattelsen er desværre blevet meget udbredt i de seneste år, måske i takt med den økonomiske krise. Men krisen rammer os alle, og det dummeste, vi kan gøre, er at bekæmpe hinanden. Vi skal i stedet stå sammen og i fællesskab kæmpe for at genfinde respekten for grundskolen. Både folkeskolen og den frie grundskole.

Så længe der holdes liv i påstanden om, at de frie skoler er en trussel mod folkeskolen og ikke et supplement forstærkes problemet.

Politikerne beskærer i tilskuddet i forbindelse med finansloven, for ”nu skal de frie skoler endelig ikke have det for godt”. Dette resulterer i, at skolerne er nødt til at hæve skolepengene, hvilket kan få den konsekvens, at ikke alle har råd. Dette har netop været ét af kritikpunkterne mod de frie skoler.

Når der går rygter om, at privatskoler har særligt favorable vilkår i forhold til ”den forarmede folkeskole”, vælger forældre privatskoler som et fravalg af folkeskolen og ikke som et tilvalg af et særligt værdigrundlag, hvilket ellers er hele grundtanken, og dét som det danske skolesystem har fungeret så godt med i så mange år.

Når politikere næsten ikke tør sige højt, at de har valgt en fri skole til deres barn, er de med til at anerkende præmisserne om, at valget af en fri skole er et valg, der skader folkeskolen.

Det er skidt for privatskolerne, at de skydes dette i skoene, men det er så sandelig også skidt for folkeskolen, der kommer til at fremstå som noget, man kun er en del af, hvis man er tvunget til det, frem for dét den for langt hovedparten er: En god skole med engagerede lærere og en masse god undervisning.

Derfor hilser jeg kampagnen fra skoleforeningerne velkommen.

Jeg håber mange vil støtte op om kampagnen. -Alle os der holder af den danske grundskole. Både folkeskolen og den frie grundskole.

Kampagnen består dels af tre landsdækkende annoncer i de store dagblade 7., 9. og 13. november.

Men I kan også selv være aktive via Facebooksiden www.facebook.com/defriegrundskoler. Eller søg på De Frie Grundskoler på Facebook.

Årsmøde 2012

Skrevet af Johanne Sønderlund Birn, medlem af Fællesbestyrelsen
 
Børn der arbejder med landmåling i matematik, laver sparegrise af papmache, sidder stille i hesteskoen og læser, laver koncentreret gruppearbejde, leger med små venner og en hel masse andet. Det er hverdagen på N. Kochs Skole. En hverdag som Lisbeth gennem en billedkavalkade om livet på skolen gav os alle et indblik i, da der blev afholdt årsmøde i sidste uge.

 

I bestyrelsen er vi med til at sikre, at rammerne for en hverdag med børnene i fokus. En del af de emner, vi beskæftiger os med i bestyrelsen er givet på forhånd, fx elevtal i 10. klasse, planlægning af årsmøde osv. Derudover er der mulighed for at arbejde med aktuelle problemstillinger eller andre emner, som vi finder relevante.

 

På årsmødet fik de fremmødte forældre mulighed for at supplere og uddybe listen over emner, som vi i bestyrelsen har udarbejdet med bud på, hvad vi godt kunne tænke os at arbejde med i det kommende bestyrelsessår.

Listen vi har lavet i bestyrelsen ser sådan ud:

·         Inklusion (definition, rummelighed, samfundsansvar, økonomi, barnets tarv, image)

·         Fritidsordning (aktiviteter, åbningstid, pris, pædagogik, tilbud grøn, image)

·         Medie og skærmpolitik (pædagogik i undervisningen og i fritiden, lærernes adgang til it) 

·         Ændrede optagelsesprocedurer (lodtrækning, samtale)

·         Værdigrundlag (formulering)

·         Profilanalyse - hvad skal vi bruge den til?

·         Visionen for skolen (hvad er verdens bedste skole, hvad gør man andre steder og hvad kan vi så lære af dem?)

·         Inddragelse af forældrene (hvordan får vi den bedste kommunikation?)

·         Madordning/ kantine

·         Servicetjek (opfylder vi de grundlæggende behov og ønsker forældrene har til skolen mhp. på ALT - altså parkering, mødetider, mad, osv.)

Mener du, at der mangler noget på listen eller har du bemærkninger til de foreslåede emner, så send os endelig dit bidrag. Enten med en kommentar her på blokken eller på en mail til kontoret. Vi kan ikke garantere, at vi når at behandle alle emner, men vi kan garantere, at vi tager alle emner med i vores overvejelser, når vi planlægger det kommende års bestyrelsesarbejde.

  

Engle På Arbejde

Af Lone Sander, forældre i 4.A

”Vil du høre om, hvordan en mor deler en appelsin mellem to børn?” spørger min datter efter 1. kursusdag som EPA – Engle På Arbejde.  Konfliktmæglere og adfærdsmodeller for mindre skole- kammerater.

Med positiv attitude fremstiller hun et forløb mellem to individer der begge attrår en appelsin, men nu er der jo to børn og kun en frugt. Jeg tænker allerede på en hurtig løsning og mens jeg i tankerne er ved at skære appelsinen over i to LIGE store dele, har beretningen allerede taget en retning der i al sin klarhed viser vejen ud af den let antændelige konflikt:  ” Ved du hvad der sker? moren spørger simpelthen  om, hvad der skal til, for at de begge kan blive glade”  Og da den ene vil have saften og den anden skallen, er det jo supernemt at komme rundt om den kant.

At tale med et barn om, hvilken forskel nysgerrighed gør for en sags udvikling, er en virkningsfuld hændelse. Og da livet er en oplagt plads for udvikling af bevidsthed og forståelse for adfærd, rummer hver dag masser af scener der, som den nævnte, tænder vores interesse for andres behov og  ønsker .

Med øvelser og fortællinger om konflikter og deres løsning gennem empati og samtale ”uddannes” Engle På Arbejde i skolens  4. klasser.  Børnene har søgt om at være med og motiveret deres ansøgninger – som til et job der har værd .

Den helt umiddelbare motivation for at deltage ” er at hjælpe andre børn der kan være trængte i et frikvarter, få øje på deres følelser, men også vigtigt at være en hjælp i mit eget liv, så jeg kan tackle, når en anden er ked af det”. Og nu føle sig meget heldig over at lære et kommunikerende sprog der afvikler konflikt ,  varmer  hjerter og glæde sig inderligt til at få en gul kasket der markerer overgangen fra EPA-uddannelsen til professionel ENGEL. 

Jeg oplever stolthed over, at vores skole tilbyder ungerne at blive indsigtsfulde og hjælpsomme, men også stor glæde ved at vide, at adfærden bliver en del af fællesskabet.

Lone Sander (Nina 4.a)

Madfest på N. Kochs Skole

Af Lisbeth Qvortrup, skoleleder.

At vi på N. Kochs Skole ikke har hjemkundskab betyder ikke, at mad ikke spiller en rolle på skolen.

Vi inddrager mad i undervisningen hver gang, der byder sig en lejlighed, som regel i forbindelse med emneuger, og vi laver ofte mad sammen med børnene i fritidsordningen.

Vi elsker mad og synes det er vigtigt at beskæftige sig med i skolen. Vi vil gerne lave mad, spise mad, tale om mad og forholde os til mad og sundhed.

Fredag d. 21. september sætter vi fokus på mad på hele skolen.

Vi har været så heldige at få Frugtformidlingen (http://www.frugtformidlingen.dk/) og madkulturen (http://madkulturen.dk/) til at rykke ind på skolen med en masse gode folk og sammen med børn og lærere sætte fokus på mad og måltidet.

Nogle besøgte måske foodfestivalen på Tangkrogen i sidste weekend.

Hvis man ikke allerede havde lyst til at arbejde med mad, fik man det i hvert fald efter et besøg der. Noget af dette flytter vi ind på skolen fredag d. 21. september.

0.-4. klasse skal sammen med madkulturen arbejde med temaet ”Bedre Madder”

Formålet er at skabe nogle gode madoplevelser og gøre børnene nysgerrige og bevidste om, hvor maden kommer fra og hvilke muligheder, råvarerne indeholder.

5.-9. klasse skal sammen med frugtformidlingen lave wokmad i Danish Crowns store køkken, der stilles op i Askesalen. Desuden skal de besøge forskellige workshops, der sætter fokus på råvarer og det gode måltid.

En enkelt dags fokus på mad skaber ikke kokke eller gourmeter, men målet er, at alle i løbet af den dag, har fået et lille indblik i forskellige sider af mad: Råvarer, grundsmage, tilberedning, tilsmagning, hygiejne, måltidsoplevelser, madtraditioner og forskellige madkulturer; og forhåbentlig tager de noget af det med hjem.

Vi håber på, at dagen giver både madoplevelser og madmod.

Vi glæder os rigtig meget en stor MADFEST.

Arbejdsområder i bestyrelsen

Skrevet af Johanne Sønderlund Birn, medlem af Fællesbestyrelsen

Sommerferien er forbi. De lange dage med leg, læsning, badning – i hav eller vandpytter – sløve morgener og lyse nætter er erstattet med madpakker, forældreintra, kalenderlogistik, fritidsaktiviteter, legeaftaler osv.

I bestyrelsen er vi også trukket i arbejdstøjet og skal blandt andet i gang med at definere arbejdsområderne for det kommende skoleår.  

Det er nu, vi skal beslutte os for, hvad det er for emner, vi ønsker at arbejde med ud over de emner, der altid ligger fast. Faste emner er for eksempel planlægning af årsmødet – hvad skal der ske på dagen, hvem gør hvad, og skal vi gøre noget anderledes end de foregående år? Der er elevoptaget til 10. klasse. Hvordan ser det ud med tilmeldinger til de forskellige linjer – er der linjer, hvor vi skal gøre en ekstra indsats for at fylde klasser op? Og senere på året skal vi evaluere og tage stilling til, hvad det er for linjer, der skal udbydes året efter. Her skal vi forholde os til, hvad det er for interesser de unge har, hvad de andre skoler udbyder osv. Der er også elevoptaget til kommende 0. klasse – og lodtrækning for dem, på ventelisten. For første gang i mange år har vi oplevede vi for et år siden et år, hvor vi ikke kunne fylde 0. klasserne op fra skoleårets start.  Hvorfor mangler vi pludselig børn? Skal vi være bedre til at markedsføre skolen, skal vi se på optagelsesproceduren eller noget helt tredje. Osv.

På årets første bestyrelsesmøde udarbejdede vi en liste over mulige emner til diskussion i det kommende år udover de faste emner. Listen blev lang og er et udtryk for, at medlemmerne i bestyrelsen brænder for en masse forskellige ting.

Af emner kan nævnes inklusion, fritidsordning, medie- og skærmpolitik, ændrede optagelsesprocedurer, værdigrundlag, profilanalyse af skolen, visionen for skolen, inddragelse af forældrene - hvordan får vi den bedste kommunikation, madordning/kantine, ”servicetjek” - opfylder vi de grundlæggende behov og ønsker forældrene har til skolen? Og der kommer sikkert flere til.

Alle spændende, interessante og relevante områder. Første opgave bliver at udvælge hvilke vi skal arbejde videre med og derefter, hvordan vi skal arbejde med de enkelte emner. Uanset hvilke emner det bliver, glæder vi os til at komme i gang med endnu et år, hvor vi arbejder frem imod at gøre N. Kochs Skole til verdens bedste skole for børn.

God arbejdslyst til alle :-)

Sommertanker

Vejret er lidt tvivlsomt, men alligevel kan man godt fornemme det: Tour de France og genudsendelser i TV, udsalg og en masse mennesker i byen, der ta’r det stille og roligt, spiser en is eller sætter sig på en cafe: Det er atter blevet sommerferie.

Jeg er også så småt kommet ned i gear.

Pusterummet giver lejlighed til at komme lidt på afstand, hæve sig op og tænke både tilbage på sidste år og frem mod det kommende.

Disse tanker handler i år meget om skolens værdier, og hvordan vi får kommunikeret dem ud.

I sidste uge surfede jeg en tur på hjemmesiden og på forældreintra og blev som sædvanligt imponeret over de mange store og små tiltag, der foregår på skolen, på den enkelte etage eller i den enkelte klasse.

Alle disse aktiviteter der tilsammen skaber Kochs Skole.

Skolens værdigrundlag er dét, der sætter rammen for de mange aktiviteter og på den måde sikrer, at de ikke trækker i hver sin retning men udvikler børn og skole i dén retning, vi på skolen er enige om, er vigtig. Den retning I som forældre har valgt, da I valgte at jeres barn skal gå på Kochs Skole.

Værdierne må vi aldrig give køb på.

Siden jeg startede for godt 2 år siden, har økonomien været en stor udfordring.

Vi har som alle andre steder i samfundet været udsat for nedskæringer.

Når vi har drøftet budgetter og økonomiske prioriteringer i bestyrelsen, har der været enighed om hele tiden at have værdierne for øje.

Vi har gjort, hvad vi kunne for at tilpasse økonomien til de nye økonomiske vilkår på en måde, der rører mindst muligt ved vores pædagogiske tilbud.

Og det synes vi faktisk er lykkedes; ikke mindst pga af konstruktivt medspil fra medarbejderne.

Det seneste år har vi mødt en ny udfordring, der muligvis også er en udløber af den økonomiske krise.

Hvor vi tidligere var så privilegerede, at der ”helt af sig selv” var lange ventelister til at komme ind på skolen, oplever vi nu, at forældrene er langt mere afventende og langt mere kritiske i deres skolevalg.

De har ofte skrevet sig op på mange skoler og tager så rundt og spørger, hvad netop den enkelte skole kan tilbyde dem.

Det skal vi tage som en udfordring og som en kærkommen lejlighed til at blive skarpe på at forklare, hvem vi er, og hvad vi vil.

Vi skal ikke give køb på vores værdier for at lefle for potentielle kunder. Vi behøver ikke lave om på os selv for at kunne klare os i konkurrencen med de andre skoler. Men det er ikke tilstrækkeligt, at vi selv ved, hvem vi er, hvad vi kan og hvad vi vil. Vi skal kunne fortælle om det.

Sidste fredag holdt jeg tale ved sommerafslutningen. Jeg talte om fællesskabet. (Talen kan findes via hjemmesiden: Arkiv -> taler -skolestart og afslutning)

Den respons, jeg har fået på den tale, fortæller mig, at børn, forældre og medarbejdere bakker op om vores værdier, og at de synes, det er vigtigt, at vi taler om dem.

De fleste, der er en del af Kochs Skole har en grundlæggende forståelse for værdierne og er stolte af dem.

Men ofte kommer vi til kort, når vi skal fortælle om dem til andre.

Bestyrelsens arbejdsdøgn handlede i år om evt. at lave en profilanalyse, der skal sætte fokus på hvem vi er, og om vi rent faktisk er den skole vi gerne vil være? Om vi udlever værdierne, sådan som vi selv tror.

Jeg håber meget, det lykkes os at få sat det i værk i løbet af næste år, fordi jeg tror, vi bliver en endnu bedre skole af at holde hinanden op på, hvem vi er og hvad vi vil.

Vi arbejder også på at forbedre den daglige kommunikation. Jeg fornemmer at kommunikationen mellem lærere og forældre via forældreintra går rigtig godt. Men den overordnede kommunikation fra skolen skal vi optimere.

Vi er i gang med at udforme en ny hjemmeside, der forhåbentlig vil være klar i starten af det nye skoleår. Vi er blevet mere aktive på facebook og via bloggen. Vi taler om at revidere folderen osv, osv.

Vi vil meget gerne skridtet videre og ikke blot forholde os til, hvordan vi kan kommunikere til jer, men også hvordan vi i højere grad kan komme i dialog med jer.

Vi modtager gerne ideer til, hvordan denne dialog kan styrkes.

I er i første omgang er I velkomne til at give respons på blog-indlæg mv. Vi er meget interesserede i at vide, hvad I tænker og mener.

Heldigvis lever værdierne i dagligdagen, uanset hvor gode vi er til at kommunikere det ud og uafhængigt af, at vi sidder og tænker store tanker om dem.

Værdierne og de gode intentioner viser sig i de små oplevelser, i samværet og i ideerne til nye tiltag.

Jeg var på skolen hele sidste uge. Der havde ferien bestemt ikke indfundet sig endnu. Det vrimlede med lærere, der gjorde klar, lavede årsplaner, bestilte bøger hjem osv. for at være klar til at lave en god skole for børnene, når de vender tilbage efter en velfortjent ferie.

Og der er masser af ideer i støbeskeen til endnu et fantastisk skoleår.

Vi fik igen i år mange ansøgninger fra lærerne til vores kursus-udviklingspulje, så vi kan se frem til mange spændende udviklingsforløb samt lærere der bliver inspirerede på diverse kurser.

I september skal hele skolen deltage i et fælles madprojekt i samarbejde med Madkulturen, Frugtformidlerne og Danish Crown.

Tre dage i uge 38 kommer til at stå i madens tegn. Fredag d. 21. september skal alle skolens 570 børn lave mad i Danish Crowns store køkken, der bliver sat op i Askesalen.

Jeg er sikker på, det bliver et fantastisk projekt.

Nu holder jeg en tiltrængt sommerferie, efter endnu et intenst og fantastisk skoleår med masser af gode oplevelser, der gør mig glad og stolt over den her skole.

Tusind tak til jer alle for at have bidraget til det.

- Tak for indsatsen til medarbejderne. Det har været et særligt år for medarbejderne, hvor vi via midler fra forebyggelsesfonden har arbejdet på at gøre Kochs Skole til en endnu bedre arbejdsplads for alle. Vi har ikke evalueret projektet endnu, og det er ikke sikkert, at det er måleligt fx, på sygefraværet lige nu, men jeg får masser af positive tilkendegivelser om, at det har været med til at skabe et bedre arbejdsmiljø og fællesskab mellem medarbejderne, hvilket blev cementeret af en dejlig tur til Island i Kr. Himmelfartsferien.

Vi har sagt farvel til Mette Mygind, der af helbredsmæssige grunde har valgt at stoppe efter 30 år på skolen. Tusind tak til Mette for en fantastisk indsats.

Vi har pr. 1. august ansat Lasse Overgaard, der igennem et par år har været tilknyttet skolen i skiftende vikariater. Nu er han blevet fastansat.

Pr. 1. august stopper Bo Larsen som afdelingsleder på Gul. Dette job overtages af Kim Frandsen. Bo bliver på gul som almindelig lærer.

- Tak til forældre for jeres engagement og for den tillid I viser os ved at ville være en del af skolen og ved at lukke skolen ind i jeres liv.

- Tak for godt, hyggeligt og konstruktivt samarbejde med bestyrelsen der frivilligt og ulønnet lægger en masse tid og energi i det arbejde.

- Og en helt særlig tak til alle børnene. Deres engagement og glæde er det allervigtigste.

Jeg glæder mig rigtig meget til at tage fat på de mange nye udfordringer næste år og sammen med jer alle sammen fortsætte arbejdet med at de gode værdier, der kan skabe verdens bedste skole for børn!

Rigtig god sommer til jer alle.

På gensyn 13. august.

Kærlig hilsen Lisbeth

Indtryk fra Island

Af Lars Stubkjær Barslev, lærer.

Island – navnet leder jo ikke ligefrem tankerne hen på varme! Men dette land, der ligger på grænsen mellem det tempererede og det polare byder på uforglemmelige oplevelser af naturens grundlæggende elementer og stærke kontraster:

Både tusind år gammel isørken og evigt strømmende jord-varme, både frisk havluft og stikkende svovlgas, solens brændende lys langt ud på aftenen, både kogende vandsøjler og iskold smeltevand – og (vil nogen sige) både rastløse mænd og tålmodige kvinder.

I  Kr. Himmelfartsferien var skolens personale på Island, hvor vi havde en fantastisk rejseoplevelse i dejligt fællesskab med hinanden.

At lande med flyveren på Island er måske det tætteste man kommer på den oplevelse det ville være at lande på månen. (NASAs astronauter har brugt det som træningsområde af samme grund.) Her, i landets sydvestlige hjørne, er der udstrakte lavamarker, der ligger ganske som vulkanudbrud efterlod dem for millioner af år siden; brunlige klumper af størknet, hårdt lava gennemhullet af bittesmå gaslommer, der har givet stenene en struktur som en badesvamp. Stilstand?...kun på overfladen – neden under rumler jordens allerstærkeste kræfter.   

Her er ingen muld – men her er mos, mos, krat og mere mos. Et grågrønt lag af vækst, der breder sig i trodsighed ovenpå den kun tilsyneladende golde undergrund. ”Hvis du farer vild i en skov på Island…så rejs dig op!”, siger man. Grantræerne hist og her er bare importvare. Og midt i al denne  ufremkommelige geologi ligger en asfalteret vej (og dem er der 13000 km af!), som vi kører på, mod hovedstaden Reykjavik (der gerne udtales med et rullende ”R”)

Vi bøjer nakken tilbage og ser toppen af glas-skyskraberne mod den klare, blå himmel alt imens vi fylder lungerne med atlanterhavsluft…og en snert af dieselolie; ”Pas på de store 4-hjuls trækkere i Reykjavik! – de bruger ikke blinklyset…kig dig godt for inden du skridter over gaden.” Vores islandske kollega AnnaSigga giver ikke blot gode råd – hun giver også den såkaldte ”opgangstid” nogle kærlige ord i nakken, mens hun viser rundt i et smukt gammelt kvarter med farverige træhuse, der nu ligger fastklemt bag facader af glas og beton. Stærke kvinder har taget kampen op mod fallerede finansmænd, for at bevare disse åndehuller i byen.

Under Island murrer et flere tusind grader varmt og flydende smelteuhyre af bjergarter. Og alt imens vi kører i bus, rider på stovte islandske heste og sejler på hvalsafari…så glider vi langsomt på plader af ild! Den nordamerikanske hhv. eurasiske kontinentalplade strækker og trækker denne ø fra hinanden, så der dannes en geologisk kløft tværs gennem havet og landet fra sydvest til nordøst. Med jævne mellemrum viser uhyret sin styrke og kaster ildtunger og gasskyer kilometer op i luften og ud i den ganske verden. Når vi har blodrøde solnedgange i Danmark er det fordi de kæmper mod ildmonstre på Island.

Kampen med naturen ligger dybt i den islandske folkesjæl – og de har ikke kun lært at leve med, men også at udnytte den varmblodige undergrund: Vi sænker kroppen ned i geotermisk opvarmede spabade i én af Reykjaviks 14 svømmehaller og som det varme vand i alle byens huse lader vi tankerne flyde…hen på skoledagen der venter lige om hjørnet…jo,jo! Vi møder børnene mandag morgen, lidt matte, men med islands varme i kroppen og et smil til hinanden.

Idrætsdag i bøgeskoven

Af Lisbeth Qvortrup, skoleleder.

Når man står på Ferdinandsplads i Risskov en majdag kl. 9.30 og ser 550 børn og voksne myldre til fra alle sider, mens diverse udstyr læsses ud af den blå Kochs-bil, kan det umiddelbart se lidt uoverskueligt ud.

Men konceptet er kendt.

Børnene har fået deres pointkort og øvet deres kampråb. De finder frem til deres grupper og de voksne spreder sig på pladsen, mærker baner af og gør klar til at modtage holdene.

Så snart trompetfanfaren har lydt, begynder rundturen til de mange poster. Pladsen bliver fyldt med børn der trækker tove, hopper i sække, kaster med gummistøvler, kører mooncarræs, spiller kurvebold og kub og en hel masse andre aktiviteter.

Børnene færdes hjemmevant og har helt styr på konceptet. De mest entusiastiske hold når næsten hele vejen rundt.

De små fra 0. klasse følges med en lærer. Så er de klar til at tage turen alene næste år, og blot hilse på deres lærer, når de kommer forbi den post, han eller hun passer.

Efter et par intense timer blæses løbet af.

Mens frokosten indtages regner lærerne point sammen.

Der ventes med spænding på hvilken klasse der vinder; for der er indbyrdes kampe og revancher på spil.
I år kunne vi sige tillykke til 0.B, 5.B, 6. og 8.

Derefter går alle trætte og glade tilbage til skolen efter endnu en dejlig idrætsdag, der naturligvis er ekstra skøn, når det som i år er lunt og solrigt.

Endnu en traditionsrig dag som børn og voksne elsker.

På vej derfra siger et par 9. klasses piger vemodigt til mig: Det er altså hårdt i den her tid. Der er så meget, vi gør for sidste gang!

Opskift på succes

Af Johanne Sønderlund Birn, mor til Asta og Sofie i 3.b

Man tager lige dele musikalske børn og engagerede forældre. Det blander man med en entusiastisk lærerstab og halvdårligt vejr og vupti har man atter engang et helt fantastisk vårmarked.

I lørdags var N. Kochs skole endnu engang forvandlet til en markedsplads, hvor glade børn og halvvåde forældre trodsede regnen og brugte en dag i musikken og gadehandlernes tegn. I Askesalen gav et tætpakket program mulighed for at høre, hvad børn og voksne har brugt de seneste måneder i øvelokalet på. Her var trompeter, strøm til guitaren, store smil, små dansetrin og ikke mindst stor glæde ved at vise mor og far – og ikke mindst vennerne - hvad man kan, når man spiller sammen.

Musikscenen havde dog hård konkurrence fra de mange andre muligheder, der traditionen tro også er en del af vårmarkedet. En kreativ 8. årgang havde sørget for massageboder, beauty salon, Zumba undervisning, dartbod, loppemarked og meget, meget mere. Selvfølgelig var der også mulighed for at spise sig en solid mavepine til i tonsvis af kager, pandekager, smoothies, vafler, sandwich, fiskefrikadeller, chili con carne og en masse andre lækkerier.

Auktion blev det også til og her var blandt andet en brugt men køreklar Toyota på højkant – og manglede man et kørekort til bilen, var det bare at byde på det også. Brugt legetøj, rulleskøjter og bøger byttede ejermand. Og trængte bilen til en bilvask kunne det naturligvis også klares.

Godt at der er afsat fem timer til alle disse fantastiske fornøjelser – det er ikke et øjeblik for meget, hvis man skal nå det hele.

Tak til de optrædende og ikke mindst 8. årgang for endnu en dejlig dag og et imponerede set up med musik, gode oplevelser og glade børn i centrum.  

Små og store venner

Af Mette Steen Andersen, klasselærer 4.b.

 

Noget af det første, børnene spørger om, når de starter i 4. klasse på Rød Etage, er :

”Hvornår skal vi have vores små venner?”

”En lille ven” er et barn, der lige er startet i børnehaveklassen.

Alle nye små får tilknyttet en personlig ven i 4. klasse, en tradition, som også findes på Gul Etage, men her er det 3. klasse, der er de store venner.

Det er en helt særlig og næsten lidt højtidelig stund den dag, man får tildelt sin nye ven og forlader klassen tit med den stores arm beskyttende om den lilles skulder.

De store venner får til opgave at vise de små rundt ude og inde på skolen, lære dem nogle gode lege og i øvrigt holde lidt øje med, om de har det godt.

Gennem skoleåret arrangeres ind imellem timer eller dage, hvor de gode venner har fælles oplevelser på skolen eller tager på tur sammen.

Kulminationen kommer, når der er overnatning på skolen for de to klasser.

Forventningerne er store hos begge parter. Der planlægges lege, købes ind, bestilles livretter og kage hos forældrerådene, og ikke mindst vælges og lånes der oplæsningsbøger, der skal bruges som godnathistorie på selve aftenen.

0.B og 4.B har netop haft deres fælles overnatning, som også er den første træning for de små i at tage med skolen på lejr.

De store har fundet på gode fælleslege, der kan leges parvis stor/lille. Der spises aftensmad og hjælpes med at rede sovepladser i fællesrummet for de små.

Vi ser helt nye sider af de børn, vi ellers kender så godt. Alle gør sig umage, både dem er storebror eller -søster i forvejen, og dem der ikke er vant til rollen.

”Han siger jeg skal børste hans tænder, skal jeg det,” lyder det fra én med optimisme i stemmen.

Med et ”Ja, gør du bare det,” bliver der gået til den med tandbørsten i den lilles mund, inden den store ven sætter sig hos den lille og læser sin omhyggeligt udvalgte godnathistorie.

Somme tider har aftenens godnatoplevelse været at komme op på Blå Etage i nattøj for at stå på et bord foran det runde vindue i aftenskumringen og kigge ud på det overvældende panorama med Johanneskirken og hele midtbyen under sig.

Når man har ansvaret for en lille ven, er det pludselig ikke vigtigt at stå først i køen til kage eller aftensmad. Man bliver god til at stoppe soveposen ned i det hylster, der altid er alt for lille, og nogle gange kan man helt glemme egen spirende hjemvé i sin iver for at sørge for, at den lille føler sig godt tilpas.

Nogle af disse venskaber varer længe, måske hele skoleforløbet, andre varer kortere tid og dyrkes kun, når det er arrangeret.

Fælles for alle de små er oplevelse af tryghed og én at se op til.

For alle de store  - fornemmelsen af at have en vigtig opgave som rollemodel og oplevelsen af at have ansvar for én, der er mindre.

Der kommer altid gode oplevelser ud af at blande børnene på tværs af alder.

Sådan en aften er der en helt særlig stemning.

Vi voksne er næsten overflødige, og det er jo det bedste, der kan ske.

Koldt vand i bruseren

Skrevet af Johanne Sønderlund Birn
Medlem af Fællesbestyrelsen og mor til Asta og Sofie i 3.b

Koldt vand i to af bruserne i omklædningsrummet. Det var hvad mine børn kunne komme i tanke, at de ikke kunne lide ved Kochs skole, da vi en dag talte om gode og dårlige ting ved at gå i skole. Efter lidt betænkningstid kunne Asta også nævne, at hun synes, det er træls at sidde lige ved siden af en skraldespand – men som hun sagde, det er ikke noget stort problem, for jeg kan jo bare flytte den.

Hvis det er de værste ting ens børn, kan finde på at sige om deres skole, kan man som forældre vist godt være tilfreds. Det er fantastisk at sende børn i skole, der glæder sig til at komme af sted hver eneste dag.

Når de skal nævne gode ting, flyder det straks langt lettere. Her nævner de gode lærere, der er gode til at lære børnene ting, mange gode venner og en god legeplads. Når man kommer på skolen er det også det indtryk, man får. Børn i godt humør, der er glade for deres skole, deres lærere og deres kammerater. Som forælder bliver man også glad, når man oplever den opmærksomhed, der er børnene imellem. Står et barn og græder, kommer der straks andre børn hen, for at høre, hvad der er galt. Det er med til at skabe et godt og trygt miljø.

En indsats for at sikre dette, er initiativet ”EPA – Engle på arbejde”. Englene er en gruppe elever, der er blevet undervist i håndtering af mindre konflikter hvordan man er en god lytter, hvordan man aflæser ansigtsudtryk og som med deres gule kasketter er synlige i skolegården. Men de hjælper også med at finde en leg til det barn, der går rundt alene, de sætter lege i gang, hjælper med at lave fair fodboldhold og meget mere.

Altså endnu et eksempel på, at N. Kochs skole prioriterer et trygt og godt skolemiljø – og dermed endnu engang viser, at de mener det seriøst, når de siger, at de vil være verdens bedste skole for børn.

Man skal brænde for at kunne tænde

Af Lisbeth Qvortrup
Skoleleder

Der er mange forskellige bud på, hvad der har betydning for, om børn lærer.

Lavere klassekoefficient, flere undervisningstimer, nye lærebøger, integration af IT, godt socialt miljø, gode fysiske rammer… 
Og det har helt sikkert alt sammen en betydning. Men én ting, er alle forskere enige om, er afgørende vigtigt for indlæring: Engagerede lærere der vil noget med børnene og som brænder for at være lærere.

Det behøver vi ikke spørge forskerne om. De fleste af os har selv oplevet det, og ellers har vi alle sammen hørt nogle markante personer fortælle om, hvordan en enkelt glødende engageret lærer har betydet enormt meget for deres liv.

Skolen kan ikke skabe engagerede lærere. Men vi kan inspirere, skabe rammerne for- og støtte op om lærernes engagement.

Det gør vi bla. ved, at vi hvert år afsætter et stort beløb til kurser og udvikling, således at vi kan give ressourcer til lærere, der har lyst til at sætte noget nyt i gang eller har lyst til at lære noget nyt.

Der har netop været ansøgningsfrist og jeg bliver så glad, når jeg ser stakken af ansøgninger til udviklingspuljen og kurser og endnu en gang må konstatere, at ansøgningerne langt overstiger vores afsatte midler, selvom puljen er stor.

Det er udtryk for, at vi har lærere, der vil udvikling. Lærere der brænder for at være lærere og vil være endnu bedre til det.

Der er i år blevet bevilget timer og penge til bla. dansk på mellemtrinnet, klasseledelse, AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel), ”dansk som andetsprog”, fælles inspirationskursus til for alle idrætslærere, lederuddannelse, morgensamling, fokus på etageprofilen, udvikling af grøn-blå-etage. (Hvordan skaber vi et godt sted at være for børn og voksne i en teenagekultur?), IT i matematikundervisningen, motorik, udvikling af elevrådsarbejdet, samfundsfag og historie på grøn-blå, udvikling af danskundervisningen i 10. klasse….

Desuden overvejer vi, hvordan vi kan finde midler til at implementere nogle af de projekter, der er igangsat via udviklingspuljen de seneste år, og som vi gerne vil fortsætte, fordi vi har fundet ud af, at de  skaber en bedre skole. Det drejer sig. fx om udeskole på 6.-7. årgang samt STAR, - et kollegialt samarbejde, hvor lærerne på tværs af afdelingerne sparrer omkring deres pædagogiske praksis.

Da vi sidste år spurgte lærerne, hvad der gjorde N. Kochs Skole til en god arbejdsplads, blev muligheden for kursus og udvikling nævnt som en meget vigtig faktor.

Det må siges at være win-win, da engagerede lærere, der ønsker at lære og udvikle, er afgørende for, at vi er en god skole for børnene. 
Man skal brænde for at kunne tænde!

Kor på Kochs

Kochs Skoles Kor står overfor en spændende opgave her i foråret. Vi skal deltage i ”Musikskoledage i Tivoli” som er en weekend i Tivoli i København hvor ca. 5000 musikskoleelever optræder på Tivolis mange scener. Vi har slået os sammen med mine børne – og ungdomskor fra Viborg Musikskole, samt et band fra Viborg Musikskole. Så vi bliver ca. 100 mennesker, der skal spille og synge en halv times tid lørdag d. 28. april kl. 15.00 på den store scene, der hedder ”Plænen”.

Børnene glæder sig meget og jeg ved fra sidste gang for tre år siden, hvor vi var af sted til samme arrangement at det er en stor oplevelse for børnene og den huskes længe efter.

Onsdagen før den store dag tager vi med bus til Viborg og øver alle sammen. Dette at stå og synge sammen, rigtig mange, er en helt speciel oplevelse. Man mærker det store fællesskab, man trækker vejret sammen og man er en vigtig brik i et en stor sammenhæng. Det giver et godt sus.

I denne sæson er Kochs Voksenkor udvidet til 10 undervisningsgange. Vi mødes mellem halv fem og fem, hvor der er kaffe/te på kanden og mulighed for at lande og hyggesnakke. Derefter synger vi halvanden time; eksempler på repertoire er Leonard Cohen, dansk 80’erpop, Joe Cocker etc.

Koret er for både ansatte og forældre på Kochs, men er også åbent for venner samt tidligere Kochsforældre.

Når vi nærmer os vårmarkedet lø. d. 12. maj kommer noget, som jeg holder meget af: samarbejdet mellem børne – ungdomskor og voksenkoret. Vi har en øvegang, hvor vi øver et fællesnummer til vårmarkedet. Dette at børnene ser 26 voksne, der seriøst er vilde med at synge i kor – og at de voksne mærker og suger til sig af børnenes umiddelbare syngeglæde …..  = livsglæde!

Sådan et aldersblandet kor har en helt særlig klang. De voksnes lidt mørkere, blødere klang blandet med de lyse, klare børnestemmer – det lyder bare godt! Jeg får sådan en god fornemmelse indeni, når jeg hører denne ”sound”.

Ellers har vi dette forår sunget for til en Kochssamling, som er det nystartede morgensangsprojekt på Kochs Skole (det foregår en gang om måneden), vi skal som bekendt optræde i Tivoli og til Vårmarked, vi skal synge for til juni måneds Kochssamling og sidst, men ikke mindst, skal vi som afslutning på skoleåret optræde med en sang til skoleafslutningen, hvor Lisbeth og jeg sammen finder et nummer, der passer godt ind i Lisbeths tale.

Der bliver nogle ændringer til næste skoleår. Kochs Kor 1 bliver åbnet op for 2. klasse, så man nu kan starte i kor allerede der; alderen i dette kor bliver så 2.-4. klasse. I ungdomskoret bliver der åbnet op for at man kan starte allerede i 7 klasse. Dvs.: Kochs Kor 2 bliver for 5.-6. klasse og ungdomskoret bliver for 7. – 10. klasse. Desuden holder ungdomskoret flyttedag: de synger nu tirsdag kl. 16.15 – 17. 15, men vil efter sommer synge torsdag kl. 15 – 16.

Det er dejligt at være en del af skolens sangmiljø og det giver mig meget mening at være medvirkende til at styrke sangglæden på Kochs Skole!

Rie Larsen, korleder og tidligere forælder gennem 17 år J