Hvad med fagligheden?

Fredag d. 12. august bød jeg velkommen til en flok lidt betuttede og meget forventningsfulde nye børn, der skulle starte i 0. klasse.

Forældrene virkede mindst ligeså forventningsfulde.

Jeg havde lejlighed til at snakke med en del af dem i de to timer, der gik, mens børnene var rigtigt i skole uden mor og far for første gang.

Alle gav udtryk for, at de var meget glade for, at deres barn skulle starte på N. Kochs Skole.

En del af forældrene havde ”første skoledag” på N. Kochs Skole for 2. 3. eller 4. gang. De ved godt, hvad de går ind til og hvad der gør, at de er glade for, at deres barn starter på Kochs.

Men der sad også nogle, der var helt nye forældre på N. Kochs Skole. Hvilke forventninger har de? Hvorfor valgte de N. Kochs Skole, og hvad håber og tror de at de og deres børn får med herfra? Og lever vi op til disse forventninger?

Jeg håber ikke, at forældrene vælger N. Kochs Skole for at slippe for den lokale folkeskole. De fleste folkeskoler er efter min overbevisning gode med dygtige og engagerede lærere.

Jeg håber, at valget af N. Kochs Skole er et tilvalg af præcis de værdier, vi vægter hos os.

’På N. Kochs Skole står fællesskabet i centrum’ står der i første linje i vores værdigrundlag. Vi nævner åbenhed, omsorg, ansvar, tolerance og gensidig respekt som vigtige begreber i dagligdagen på skolen.

Vi ønsker ikke blot at børnene skal blive til noget. De skal også blive til nogen.

Alt dette fremhæver vi ofte, fordi det er så centralt for os.

Ind imellem bliver jeg så mødt af spørgsmålet: Jamen, hvad med fagligheden? De skal vel også lære noget. Sagt på en anden måde: Det er fint, at I vægter det sociale, men hvordan klarer de sig til afgangsprøven?

Jeg tror det er rigtigt, at vi forsømmer at fortælle dét, fordi det er så selvfølgeligt for os, at børnene naturligvis også skal rustes fagligt.

Heldigvis står et godt fagligt udbytte jo ikke i modsætning til fællesskab, respekt for hinanden, trivsel, samarbejdsevne, selvværd, rummelighed og de mange andre ting, vi vægter højt.

Vi tænker tvært imod, at disse værdier er en forudsætning for at kunne klare sig godt fagligt.

Dagen efter 0. klasses skolestart offentliggjorde undervisningsministeriet den nye rangliste over skoler.

N. Kochs Skole ligger rigtig fint på den liste - og den bekræfter os i, at vores børn har et højt fagligt niveau.

For første gang opstilles skolernes resultater ikke ud fra hvilken skole, der har fået det højeste gennemsnit. Men ud fra hvilken skole der klarer sig bedst i forhold til hvad, man kunne forvente, når man tager højde for elevernes køn, etnisk oprindelse, forældrenes uddannelse, arbejde, indkomst og civilstand.

Alle undersøgelser viser at børn af ressourcestærke forældre klarer sig bedre i skolen. Det tager denne rangliste højde for i det omfang, man kan indfange det.

Vi er blandt de 10 skoler i Århus, der har klaret sig bedst i forhold til hvad, man kunne forvente. Og vi er vel at mærke den skole i Århus, som man har næsthøjest forventninger til.

Efterfølgende har rigtig mange politikere og skolefolk udtalt sig om denne rangliste. Om hvor fantastisk et redskab den er eller hvor mangelfuld og ubrugelig den er.

Og ja. Den er mangelfuld.

Dels selvfølgelig fordi den meget snævert vurderer en skole ud fra skolens prøveresultater. Og dels fordi man i en statistik selvfølgelig ikke kan tage højde for alle faktorer. Så naturligvis giver listen ikke et entydigt billede af, om en skole er god eller dårlig til at løfte det faglige niveau.

Men hvis man vil se, hvordan skolen klarer sig fagligt, er dette nok det bedste værktøj, der har været indtil nu.

Og det vil vi gerne. For det hører med til billedet af en skole.

Vi ved jo godt at faglighed og gode prøveresultater kun er en lille del af alt det, vi gerne vil og at listen derfor slet ikke giver det fulde billede af alt det vi kan, vil og gør.

/Lisbeth

Frugtbare diskussioner og små og store beslutninger

Skrevet af: Johanne Sønderlund Birn, medlem af fællesbestyrelsen

Et nyt skoleår er skudt i gang og man kan næsten mærke, hvordan det alle steder summer af forventninger, sommerferieoplevelser der skal deles og masser af ny energi.

Også forældrebestyrelsen er atter trukket i arbejdstøjet og der er nok at tage fat på. Årsmødet er lige om hjørnet og det første bestyrelsesmøde efter ferien blev blandt andet brugt på en god diskussion om, hvorvidt årsmødet skal have en ny struktur. Det resulterede i en udbytterig snak om, hvad det egentlig er vi vil med årsmødet – vil vi andet end afholde den generalforsamling, vi er forpligtet til? Er det et succeskriterium, at der kommer mange? Eller betyder det mere, at dem der kommer, er reelt interesserede i indholdet? Hvordan skal vi markedsføre mødet og skal det peppes op med indlæg, gruppediskussioner, eller hvad? Mulighederne er talrige og som det ofte er tilfældet, viser det sig, at der er stort set lige så mange meninger, som der er medlemmer i bestyrelsen.

Snakken bliver lang og der kommer mange argumenter på bordet for både den ene, den anden og den tredje model. Alle taler deres sag. Her er det ok at mene noget – også selvom det ikke er flertallets holdning, og som der er tradition for, ender vi efter en frugtbar diskussion med at tage en beslutning, som alle kan stå inde for og bakke op om. Faktisk kender jeg ikke til en eneste episode (har hverken oplevet eller hørt om), hvor det har været nødvendigt at igangsætte en afstemning for at træffe et valg. Det er altid lykkedes bestyrelsen at diskutere sig frem til en fælles beslutning. Også selvom bestyrelsen igennem året når omkring rigtig mange emner og træffer rigtig mange beslutninger – både sjove, glædelige, triste, svære og alvorlige.

Men en ting er sikkert – det bliver aldrig kedeligt. Der er masser af engagement, glæde, humor og respekt. Det giver mening og ikke mindst masser af energi, som man kan bruge når man næste gang kaster sig ud i en frugtbar diskussion om et nyt emne – hvad enten det handler om nye vinduer, sparerunder, årsmøder, emner for 10. klasser, madordning, elevator, for små stole, smartboards, værdier, elevantal eller…  

Og så til slut naturligvis en opfordring til at sætte et kryds i kalenderen til det kommende årsmøde torsdag den 13. oktober :-)

Projekt kollegial omsorg

Hvad kan DU gøre for at øge arbejdsglæden på N. Kochs Skole?

Når man stiller dét spørgsmål til 70 medarbejdere på én gang, så sker der noget!

Alle skolens medarbejdere mødtes på den første arbejdsdag efter ferien i Risskov for at sparke projekt Kollegial Omsorg i gang.

 Vi har i det kommende skoleår ønsket at sætte fokus på N. Kochs Skole som arbejdsplads. Hvordan kan vi mindske stres og sygefravær og hvordan kan vi øge arbejdsglæden?

Vi har arbejdet sammen med konsulentfirmaet ”Go’ Proces” om at formulere et projekt, der skal sikre, at det ikke blot bliver ved snakken, men munder ud i konkrete ændringer og dermed mærkbart færre sygedage og større arbejdsglæde.

Vi har søgt forebyggelsesfonden om midler, og de har valgt at støtte os og øremærket over 1/2 mio kr. til dette projekt.

Det giver naturligvis nogle ekstraordinært gode muligheder for at sætte nogle konkrete tiltag i værk.

Men opgaven, som konsulenterne stillede os den første dag, var at kigge ud over dét, man kan købe sig til eller dét, man gerne vil have andre til at gøre for sig.

Opgaven var at finde ud af hvordan vi sammen kan løfte Kochs Skole op til at blive en bedre arbejdsplads.

For nogle år siden blev der på skolen lavet en medarbejder-tilfredshedsundersøgelse.

Denne undersøgelse viste, at medarbejderne generelt er rigtig glade for at være ansat på Kochs Skole. Men den pegede også på, at det kan være stressende at være en del af et innovativt miljø blandt dygtige og engagerede kolleger, hvor alle gerne vil bidrage til udvikling.

Det kan være hårdt at være en del af en kultur, hvor man er glad for sin arbejdsplads og gerne vil strække sig langt for den.

 Vi skal ikke fjerne engagementet og lysten til at gøre en ekstra indsats.

Men vi skal skabe en kultur, hvor der er åbenhed om- og opmærksomhed på faren ved dette.

I undersøgelsen pegede medarbejderne selv på at anerkendelse, omsorg og opmærksomhed kan være en hjælp.

Jeg håber at projektet her, kan give os nogle værkstøjer til det. Værktøjer som vi vil få glæde af også når projektet er forbi.

Vores første projektdag i Risskov affødte er række gode ideer, som vi nu skal prøve af, evaluere og videreudvikle i løbet af året.

Det drejer sig bla om:

Mulighed for fælles samvær, hygge og forkælelse for medarbejderne. Fx i pauserne.

Mere fysisk aktivitet for både børn og vokse.

Nyindrettet arbejdsrum.

Bedre kendskab på tværs af afdelingerne. Jobrotation.

Fællessamlinger for alle. Mere fællessang på skolen.

Hilsepligt. Alle forpligter sig til at være imødekommende og smilende og hilse på alle på skolen.

Jeg er fantastisk glad for, at vi har igangsat dette projekt, fordi jeg er helt overbevist om, at medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde er altafgørende for at lave en god skole.

Og jeg er fantastisk glad for det engagement medarbejderne deltog med på den første dag. Der var masser af arbejdsglæde;-)

Det kan kun blive godt!
/Lisbeth

Tanker om rummelighed

Skrevet af: Johanne Sønderlund Birn, medlem af fællesbestyrelsen

”På min skole skal vi først lære at være gode ved hinanden og at gå i skole. Bagefter lærer vi at læse.” Sådan svarede min datter Asta, da hun gik i første klasse og hendes lidt ældre fætter syntes, det var meget mærkeligt, at hun endnu ikke havde lært at læse. Jeg kom til at tænke på episoden her i sommerferien, hvor jeg har spekuleret en del over, hvad ordet ”rummelighed” egentlig dækker over.

”På N. Kochs Skole står fællesskabet i centrum. Det er rummeligt med respekt for de enkelte individer og deres forskelligheder.” Sådan lyder de første sætninger i skolens værdigrundlag. Det er store ord og lyder flot. Men én ting er det skrevne ord i et værdigrundlag, som ligger et eller andet sted på en hjemmeside, en anden ting er, hvordan det bliver udlevet som en naturlig og integreret del af lærerne og elevernes hverdag.

Men hvordan kommer rummeligheden egentlig til udtryk? Hvorvidt det lykkes at efterleve værdigrundlaget er ikke noget man kan læse sig til. Man kan heller ikke sætte sig ned sammen med sine børn og bede dem om at vise, om de nu også er blevet rummelige, som man kan bede dem om at læse højt eller lave et regnestykke og derved vurdere deres niveau i de forskellige discipliner.

Men man får en fornemmelse for niveaet for rummelighed efter en sommerferie der af flere omgange er tilbragt sammen med fætre og kusiner - otte børn i alderen 1-11 år. Når alle leger sammen og ingen bliver holdt uden for, når legene hele tiden bliver udformet, så alle kan deltage og have det sjovt uanset alder og mærkelige ønsker til roller, der ikke umiddelbart passer ind i legen. De store tager sig af de små, og de små kvitterer med uforbeholden beundring af de store. Det bliver man glad af at opleve. Eller når ens barn har forstået, at det er vigtigt at have det godt med hinanden for at man kan lære noget.

Når jeg kommer på N. Kochs Skole får jeg det samme indtryk af børn, der er opmærksomme på hinanden og giver plads til forskellighed. Det oplever man både i forholdet børnene i mellem og i forholdet mellem de voksne og børnene. Der er hele tiden fokus på, at børnene lærer at begå sig sammen med de andre børn, at de respekterer hinandens forskelligheder og skaber et rum, hvor der er plads til alle. Det kommer ikke af sig selv, men kræver en indsats både fra de voksne og fra børnene. Det kræver, at de voksne prioriterer det i hverdagen, og også tør sætte det faglige til side for en stund for at sikre et godt miljø, som i sidste ende sikrer at læring kan finde sted.

Sommerferien er næsten slut og nu venter nye udfordringer, sjov, leg og læring og ikke mindst en masse børn og voksne, der sammen skal skabe den rummelighed, der er med til at gøre N. Kochs Skole til den skole, den er.

God arbejdslyst til både børn og voksne.