ADMINISTRATIONEN er ikke kun regneark, ventelister mv.

Kontoret på N. Kochs Skole er ikke som alle andre…heller ikke placeringsmæssigt i huset. Vi er så heldige at være placeret på GRØN etage med 6. og 7. årgang som naboer.

Dette giver et vist liv omkring os i det daglige med det nyeste musik hits i øregangene, de nyeste gloser og lidt hormoner spredt ud over hele dagen.

Tonja Althaus, kontorleder

Det giver os også nogle sjove oplevelser at sidde midt i elevernes dagligdag, hvor vi ofte får besøg af dem; ”kan I ikke lige låse op ind til klassen, da jeg har glemt min jakke eller mit idrætstøj” eller hvornår bliver en konfiskeret fodbold frigivet igen. Og der skal findes plaster frem til en skadet finger.

De små elever kommer med alle de ting, som de finder i både skolegården, i sandkassen og rundt omkring på skolen – som så igen giver besøg fra eleverne der savner deres ting. Og så er de jo også så nysgerrige, for hvad laver man lige på et kontor.

Nu er det jo så ikke kun eleverne der kommer forbi i løbet af en dag, der er også mange forældre-henvendelser – både eksisterende forældre og kommende forældre - angående ventelister, spørgsmål til skolepengene, fripladsansøgning, rettelser af deres adresser, mobilnr. mv. Dette giver os en stor berøringsflade som bestemt ikke gør dagen mindre interessant – både ved den direkte kontakt og ikke mindst via den telefoniske kontakt.

Og så er der alle de søde og rare kollegaer som også stikker hovedet forbi. Pedellerne med posten og alt det papir som vi formår at printe på i løbet af året, lærerne som skal aflevere en del informationer, der gør at vi kan afsende ansøgninger til specialundervisning, indtaste karakterne på afgangsbeviserne, godkende fakturaerne til betaling, udbetaling af løn og meget meget mere.

Så ikke to dage er ens på skolen – og det ville jo også være for kedeligt. TAK for det J

STAR - et kvalificeret samarbejde mellem lærere!

Lærersamarbejde, gensidig inspiration og sparring mellem kolleger er en guldgrube for både medarbejdere og skole.

Vi har stor glæde af eksterne kurser og uddannelsesforløb; men vi har så meget viden og så mange kompetencer inde i huset, som vi kan få rigtig meget ud af,  hvis vi sørger for at sætte det i spil.

Ud over det daglige lærersamarbejde, som selvfølgelig er nødvendigt og prioriteres højt,  har vi for nogle år siden rammesat et ekstraordinært rum for kollegial inspiration og sparring, som vi kalder STAR.

Det udsprang af lærernes ønske om at udvikle en model, hvor lærerne på tværs af afdelingerne i højere grad kunne bruge hinandens kompetencer, og hvor dette samarbejde blev sat i system.

Skolen bad psykolog Bente Lynge om at designe en sådan model, og om i samarbejde med en gruppe lærere at afprøve og udvikle modellen til brug for hele skolen. 

Ideen blev de første 2 år støttet af skolens udviklingspulje.

Siden har det bredt sig og ca. halvdelen af alle lærere deltager hvert år i dette projekt, til stor glæde for både medarbejdere og skole og derfor helt sikkert også for børnene.

Et eksemplarisk udviklingsprojekt, der starter i det små, som vokser sig stort og manifesterer sig som en del af Kochs Skole.

Gruppen, der startede det, har lavet en spændende beskrivelse af de første år med STAR, som følger her.

Lisbeth

STAR – Systemisk Tænkning, Anerkendelse og Refleksion

En model for lærersamarbejde.

På et lærerrådsmøde 2009-10 besluttede vi på på Kochs Skole, at vi ønskede et fællespædagogisk udviklingsprojekt, som skulle fungere på tværs af skolens afdelinger. Målet for projektet blev ”et fælles sprog – flere muligheder for alle”.

Det blev til STAR-modellen - et pædagogisk samarbejde på tværs af etagerne.

Over de sidste tre år har STAR udviklet sig fra pilotprojekt, over forsøgsordning til nu, hvor skolen har sat STAR-grupperne på det årlige budget.

Projektet er blevet evalueret af deltagerne, og de følgende citater er fra evalueringerne.

”Skolen får bedre kvalificerede lærere med mere overskud. Der bliver bedre sammenhæng mellem etagerne – og kollegerne imellem, og dét giver bedre sammenhæng i det pædagogiske arbejde.”

En STAR-gruppe består af 8 lærere fordelt mellem de forskellige etager. Gruppen mødes 11 gange i løbet af et år, og når at arbejde med fire sager. I STAR- gruppen kan man tage en sag op, som man ønsker de andres hjælp til, ud fra devisen om, at hvis man vil forandre noget, må man starte med sig selv.

”Skolen får behandlet vigtige pædagogiske opgaver på en kvalitativ bedre måde, og medarbejdere der kan, vil og tør tale sammen om det, der er udfordrende i hverdagen”

Struktur og fordybelse

Grupperne arbejder ud fra STAR–modellen, der skaber struktur og sammenhæng i arbejdet. Strukturen i modellen lægger op til både samtale, refleksion og handling. Samtaler der skaber nye perspektiver og handlemuligheder, som så kan afprøves inden man mødes igen.

”Det er rigtigt godt med den tydelige struktur. Det er dejligt, at der er tid til at gå i dybden med den enkelte case.”

”… det er genialt, når kolleger tilbyder at hjælpe hinanden på den måde, som processen lægger op til. Folk bruger deres ”fritid” eller pause til at hjælpe (observationer) og bliver samtidig klogere på en anden virkelighed, end der, hvor man lige selv sætter sine daglige fodspor.”

Processen i de enkelte grupper ledes af tovholdere, der har været med i udviklingen af modellen. Tovholderfunktionen er essentiel for udbyttet af arbejdet.

”Tovholderne er meget vigtige i forhold til at holde strukturen. Det giver tryghed, at nogen styrer processen, så vi andre kan koncentrere os om indholdet.”

”Uden folk til at holde fast i aftalerne falder tingene fra hinanden, så funktionen er vigtig.”

I evalueringerne fra STAR-grupperne er det helt gennemgående, at lærerne oplever at de bliver gode til at lytte og at STAR giver gode udfordringer til den måde ”vi plejer at forstå tingene på”.

”Det har været virkelig berigende at høre om problematikker, arbejdsmetoder osv. fra kolleger fra andre etager. Man bliver klogere på egen og egen etages praksis.”

Nye synsvinkler og konstruktive ringe i vandet.

Meningen med STAR-samtalerne er at åbne for nye perspektiver og give nye handlemuligheder. Netop fordi STAR-grupper er sammensat på tværs af etagerne, er den kollegiale sammenhæng ny, og det er derfor nødvendigt, at fortælle de andre, hvad sagen drejer sig om. I og med at de andre hverken kender sagen eller konteksten, giver deres spørgsmål og refleksioner ofte indblik til nye vinkler. Samarbejdet, refleksionen og de nye vinkler giver inspiration til en inkluderende praksis.

Oplevelsen af, at de andre lytter opmærksomt, og gør sig umage med at sætte sig ind i det, som bliver fortalt, skaber en tryghed og en åbenhed, der øger idérigdommen. Man får skabt et kreativt rum sammen.

”det er en tryg ramme, hvor man lærer kolleger at kende, som man ellers ikke snakker så meget med til daglig”

”STAR-deltagerne kan have en oplevelse af, at en sten løftes af skuldrene, og når den falder i vandet, breder der sig konstruktive ringe i hele det team eller den klasse, som deltageren samarbejder med.”

Mange deltagere giver udtryk for glæden ved at det kollegiale og det faglige går hånd i hånd på tværs af skolen.

”Det er dejligt, at vi er med til at skabe en kultur, hvor vi hjælper hinanden.”

Fælles sprog og flere muligheder for alle

I forskellige sammenhænge på skolen, bliver STAR ofte nævnt: Kunne vi bruge STAR i forbindelse med evaluering og udvikling af projekter, kan vi lave en STAR-let til brug på etagemøder, kan vi bruge spørgsmålsformerne i anden sammenhæng, osv.

På den måde er STAR blevet en del af ”et fælles sprog”, som skaber inspiration til ”flere muligheder for alle”.

”Skolen får øget ”Kochs ånden” ved at deltagerne involverer sig i hinandens dilemmaer, konflikter mm. – og hjælper hinanden med den indsigt og faglige viden, de enkelte har både på det menneskelige og faglige plan.”

STAR-modellen er udviklet af Bente Lynge (www.BenteLynge.dk) i samarbejde med Sanne Haaber, Sandra Hellerup Sørensen, Sanne Farsø Pedersen, Bodil Grud Rasmussen, Charlotte Westphall, Mia Bladt Kristensen og Pia Anker-Møller.