Små og store venner

Af Mette Steen Andersen, klasselærer 4.b.

 

Noget af det første, børnene spørger om, når de starter i 4. klasse på Rød Etage, er :

”Hvornår skal vi have vores små venner?”

”En lille ven” er et barn, der lige er startet i børnehaveklassen.

Alle nye små får tilknyttet en personlig ven i 4. klasse, en tradition, som også findes på Gul Etage, men her er det 3. klasse, der er de store venner.

Det er en helt særlig og næsten lidt højtidelig stund den dag, man får tildelt sin nye ven og forlader klassen tit med den stores arm beskyttende om den lilles skulder.

De store venner får til opgave at vise de små rundt ude og inde på skolen, lære dem nogle gode lege og i øvrigt holde lidt øje med, om de har det godt.

Gennem skoleåret arrangeres ind imellem timer eller dage, hvor de gode venner har fælles oplevelser på skolen eller tager på tur sammen.

Kulminationen kommer, når der er overnatning på skolen for de to klasser.

Forventningerne er store hos begge parter. Der planlægges lege, købes ind, bestilles livretter og kage hos forældrerådene, og ikke mindst vælges og lånes der oplæsningsbøger, der skal bruges som godnathistorie på selve aftenen.

0.B og 4.B har netop haft deres fælles overnatning, som også er den første træning for de små i at tage med skolen på lejr.

De store har fundet på gode fælleslege, der kan leges parvis stor/lille. Der spises aftensmad og hjælpes med at rede sovepladser i fællesrummet for de små.

Vi ser helt nye sider af de børn, vi ellers kender så godt. Alle gør sig umage, både dem er storebror eller -søster i forvejen, og dem der ikke er vant til rollen.

”Han siger jeg skal børste hans tænder, skal jeg det,” lyder det fra én med optimisme i stemmen.

Med et ”Ja, gør du bare det,” bliver der gået til den med tandbørsten i den lilles mund, inden den store ven sætter sig hos den lille og læser sin omhyggeligt udvalgte godnathistorie.

Somme tider har aftenens godnatoplevelse været at komme op på Blå Etage i nattøj for at stå på et bord foran det runde vindue i aftenskumringen og kigge ud på det overvældende panorama med Johanneskirken og hele midtbyen under sig.

Når man har ansvaret for en lille ven, er det pludselig ikke vigtigt at stå først i køen til kage eller aftensmad. Man bliver god til at stoppe soveposen ned i det hylster, der altid er alt for lille, og nogle gange kan man helt glemme egen spirende hjemvé i sin iver for at sørge for, at den lille føler sig godt tilpas.

Nogle af disse venskaber varer længe, måske hele skoleforløbet, andre varer kortere tid og dyrkes kun, når det er arrangeret.

Fælles for alle de små er oplevelse af tryghed og én at se op til.

For alle de store  - fornemmelsen af at have en vigtig opgave som rollemodel og oplevelsen af at have ansvar for én, der er mindre.

Der kommer altid gode oplevelser ud af at blande børnene på tværs af alder.

Sådan en aften er der en helt særlig stemning.

Vi voksne er næsten overflødige, og det er jo det bedste, der kan ske.

Koldt vand i bruseren

Skrevet af Johanne Sønderlund Birn
Medlem af Fællesbestyrelsen og mor til Asta og Sofie i 3.b

Koldt vand i to af bruserne i omklædningsrummet. Det var hvad mine børn kunne komme i tanke, at de ikke kunne lide ved Kochs skole, da vi en dag talte om gode og dårlige ting ved at gå i skole. Efter lidt betænkningstid kunne Asta også nævne, at hun synes, det er træls at sidde lige ved siden af en skraldespand – men som hun sagde, det er ikke noget stort problem, for jeg kan jo bare flytte den.

Hvis det er de værste ting ens børn, kan finde på at sige om deres skole, kan man som forældre vist godt være tilfreds. Det er fantastisk at sende børn i skole, der glæder sig til at komme af sted hver eneste dag.

Når de skal nævne gode ting, flyder det straks langt lettere. Her nævner de gode lærere, der er gode til at lære børnene ting, mange gode venner og en god legeplads. Når man kommer på skolen er det også det indtryk, man får. Børn i godt humør, der er glade for deres skole, deres lærere og deres kammerater. Som forælder bliver man også glad, når man oplever den opmærksomhed, der er børnene imellem. Står et barn og græder, kommer der straks andre børn hen, for at høre, hvad der er galt. Det er med til at skabe et godt og trygt miljø.

En indsats for at sikre dette, er initiativet ”EPA – Engle på arbejde”. Englene er en gruppe elever, der er blevet undervist i håndtering af mindre konflikter hvordan man er en god lytter, hvordan man aflæser ansigtsudtryk og som med deres gule kasketter er synlige i skolegården. Men de hjælper også med at finde en leg til det barn, der går rundt alene, de sætter lege i gang, hjælper med at lave fair fodboldhold og meget mere.

Altså endnu et eksempel på, at N. Kochs skole prioriterer et trygt og godt skolemiljø – og dermed endnu engang viser, at de mener det seriøst, når de siger, at de vil være verdens bedste skole for børn.

Man skal brænde for at kunne tænde

Af Lisbeth Qvortrup
Skoleleder

Der er mange forskellige bud på, hvad der har betydning for, om børn lærer.

Lavere klassekoefficient, flere undervisningstimer, nye lærebøger, integration af IT, godt socialt miljø, gode fysiske rammer… 
Og det har helt sikkert alt sammen en betydning. Men én ting, er alle forskere enige om, er afgørende vigtigt for indlæring: Engagerede lærere der vil noget med børnene og som brænder for at være lærere.

Det behøver vi ikke spørge forskerne om. De fleste af os har selv oplevet det, og ellers har vi alle sammen hørt nogle markante personer fortælle om, hvordan en enkelt glødende engageret lærer har betydet enormt meget for deres liv.

Skolen kan ikke skabe engagerede lærere. Men vi kan inspirere, skabe rammerne for- og støtte op om lærernes engagement.

Det gør vi bla. ved, at vi hvert år afsætter et stort beløb til kurser og udvikling, således at vi kan give ressourcer til lærere, der har lyst til at sætte noget nyt i gang eller har lyst til at lære noget nyt.

Der har netop været ansøgningsfrist og jeg bliver så glad, når jeg ser stakken af ansøgninger til udviklingspuljen og kurser og endnu en gang må konstatere, at ansøgningerne langt overstiger vores afsatte midler, selvom puljen er stor.

Det er udtryk for, at vi har lærere, der vil udvikling. Lærere der brænder for at være lærere og vil være endnu bedre til det.

Der er i år blevet bevilget timer og penge til bla. dansk på mellemtrinnet, klasseledelse, AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel), ”dansk som andetsprog”, fælles inspirationskursus til for alle idrætslærere, lederuddannelse, morgensamling, fokus på etageprofilen, udvikling af grøn-blå-etage. (Hvordan skaber vi et godt sted at være for børn og voksne i en teenagekultur?), IT i matematikundervisningen, motorik, udvikling af elevrådsarbejdet, samfundsfag og historie på grøn-blå, udvikling af danskundervisningen i 10. klasse….

Desuden overvejer vi, hvordan vi kan finde midler til at implementere nogle af de projekter, der er igangsat via udviklingspuljen de seneste år, og som vi gerne vil fortsætte, fordi vi har fundet ud af, at de  skaber en bedre skole. Det drejer sig. fx om udeskole på 6.-7. årgang samt STAR, - et kollegialt samarbejde, hvor lærerne på tværs af afdelingerne sparrer omkring deres pædagogiske praksis.

Da vi sidste år spurgte lærerne, hvad der gjorde N. Kochs Skole til en god arbejdsplads, blev muligheden for kursus og udvikling nævnt som en meget vigtig faktor.

Det må siges at være win-win, da engagerede lærere, der ønsker at lære og udvikle, er afgørende for, at vi er en god skole for børnene. 
Man skal brænde for at kunne tænde!