Små og store venner

Af Mette Steen Andersen, klasselærer 4.b.

 

Noget af det første, børnene spørger om, når de starter i 4. klasse på Rød Etage, er :

”Hvornår skal vi have vores små venner?”

”En lille ven” er et barn, der lige er startet i børnehaveklassen.

Alle nye små får tilknyttet en personlig ven i 4. klasse, en tradition, som også findes på Gul Etage, men her er det 3. klasse, der er de store venner.

Det er en helt særlig og næsten lidt højtidelig stund den dag, man får tildelt sin nye ven og forlader klassen tit med den stores arm beskyttende om den lilles skulder.

De store venner får til opgave at vise de små rundt ude og inde på skolen, lære dem nogle gode lege og i øvrigt holde lidt øje med, om de har det godt.

Gennem skoleåret arrangeres ind imellem timer eller dage, hvor de gode venner har fælles oplevelser på skolen eller tager på tur sammen.

Kulminationen kommer, når der er overnatning på skolen for de to klasser.

Forventningerne er store hos begge parter. Der planlægges lege, købes ind, bestilles livretter og kage hos forældrerådene, og ikke mindst vælges og lånes der oplæsningsbøger, der skal bruges som godnathistorie på selve aftenen.

0.B og 4.B har netop haft deres fælles overnatning, som også er den første træning for de små i at tage med skolen på lejr.

De store har fundet på gode fælleslege, der kan leges parvis stor/lille. Der spises aftensmad og hjælpes med at rede sovepladser i fællesrummet for de små.

Vi ser helt nye sider af de børn, vi ellers kender så godt. Alle gør sig umage, både dem er storebror eller -søster i forvejen, og dem der ikke er vant til rollen.

”Han siger jeg skal børste hans tænder, skal jeg det,” lyder det fra én med optimisme i stemmen.

Med et ”Ja, gør du bare det,” bliver der gået til den med tandbørsten i den lilles mund, inden den store ven sætter sig hos den lille og læser sin omhyggeligt udvalgte godnathistorie.

Somme tider har aftenens godnatoplevelse været at komme op på Blå Etage i nattøj for at stå på et bord foran det runde vindue i aftenskumringen og kigge ud på det overvældende panorama med Johanneskirken og hele midtbyen under sig.

Når man har ansvaret for en lille ven, er det pludselig ikke vigtigt at stå først i køen til kage eller aftensmad. Man bliver god til at stoppe soveposen ned i det hylster, der altid er alt for lille, og nogle gange kan man helt glemme egen spirende hjemvé i sin iver for at sørge for, at den lille føler sig godt tilpas.

Nogle af disse venskaber varer længe, måske hele skoleforløbet, andre varer kortere tid og dyrkes kun, når det er arrangeret.

Fælles for alle de små er oplevelse af tryghed og én at se op til.

For alle de store  - fornemmelsen af at have en vigtig opgave som rollemodel og oplevelsen af at have ansvar for én, der er mindre.

Der kommer altid gode oplevelser ud af at blande børnene på tværs af alder.

Sådan en aften er der en helt særlig stemning.

Vi voksne er næsten overflødige, og det er jo det bedste, der kan ske.