Undervisning af mor og far

Skrevet af: Johanne Sønderlund Birn, medlem af skolebestyrelsen 

Økonomi er – naturligvis - et tilbagevendende punkt på bestyrelsesmøderne. Kochs skole har heldigvis altid haft en sund økonomi, og det betyder blandt andet, at det er en skole i konstant udvikling.

Desværre bliver privatskolerne af forskellige årsager mere og mere pressede på økonomien. Derfor har vi i bestyrelsen brugt rigtig meget tid på at få pengene til at slå til, uden at det kommer til at gå ud over det pædagogiske tilbud.

For at få pengene til at række er det blandt andet besluttet, at forældrene skal overtage undervisningen én dag om året, hvor lærerne er ude af huset på pædagogisk udviklingsdag. Det betyder, at der ikke skal bruges penge på vikarer den dag.

Som i mange andre skolerelaterede sammenhænge kræver det noget af forældrene. Men det er også en spændende mulighed for at opleve børnene på en anden måde – og ikke mindst give børnene en anderledes oplevelse.

For rød og gul etage har børnene haft gode dage, og tilbagemeldinger fra både børn og voksne vidner om en hyggelig og anderledes dag.

Desværre er det ikke lykkes at finde forældre til at overtage undervisningen for 6. og 7. årgang, når deres lærere skal af sted. Det kan der være flere grunde til. Men det ændrer ikke på, at vi i bestyrelsen synes det er ærgerligt, at det ikke her kan lykkes at overdrage undervisningen til forældrene en enkelt dag. Dagen bliver nu dækket ind med vikarer – men det betyder så også, at den forventede besparelse på vikartimer skal findes et andet sted.

Kochs skole stiller store krav til forældrene. Der foregår rigtig mange ting, som forældrene forventes at deltage i. Måske også for mange – er det mon et udtryk for at et mætningspunkt er nået, når ingen forældre melder sig. Eller er der en anden grund.

Stiller Kochs skole for store krav, når der bliver lagt op til at forældrene skal overtage undervisningen én dag om året?

Inklusion

Lisbeth Qvortrup, skoleleder

Alle taler om inklusion. Børn med særlige behov skal inkluderes i en almindelig klasse.

Det gælder folkeskolen, men hvad med de frie skoler? De kan jo bare sige nej tak og lade folkeskolen bøvle med det besværlige.

Ja. Det kunne vi faktisk godt; men det vil vi ikke og det gør vi ikke.

Mange skyder privatskolerne i skoene, at vi vil slippe for alt det, der er besværligt. Men det er ikke rigtigt. Vi vil lave en god skole med udgangspunkt i vores værdigrundlag.

Den skole er for alle dem, der gerne vil være med, også dem der kræver lidt ekstra hjælp, fordi det netop er i tråd med vores værdier.

Jamen er der ikke grænser for hvem, I kan rumme?

Det er der selvfølgelig, ligesom der er grænser for inklusion i folkeskolen. Nogle børn har brug for et helt andet tilbud.

Men grænserne for inklusion er ikke alene et spørgsmål om, hvorvidt skolen og lærerne kan magte opgaven. Det handler i høj grad også om, hvor rummelige de andre børn og deres forældre er. Inklusion kræver at alle vil.

Derfor har vi valgt at tage emnet op i vores bestyrelse hvor skolens forældre er repræsenteret, og har netop brugt et arbejdsdøgn på behandle det.

Som der tidligere er beskrevet her på bloggen, havde vi i bestyrelsen på et møde i januar besøg af en inklusionskonsulent, der holdt et oplæg, der rykkede ved bestyrelsens syn på inklusion.

En af de vigtige pointer, vi fik med fra den dag, var citatet af Maja Rønn Larsen:

”Vi har været vant til at arbejde med de børn, der faldt ud af fællesskabet, men vi har ikke arbejdet med det de faldt ud af”.

Inklusion handler ikke blot om at være fysisk tilstede. Man er kun inkluderet i fællesskabet, hvis man oplever at være inkluderet i kraft af, at man har nogle relationer. At være en inkluderende skole er en aktiv handling.

Det kræver at alle, lærere, børn og forældre VIL det og er klar til at gøre en indsats for det.

Det har vores bestyrelse sagt klart og tydeligt SELVFØLGELIG til på arbejdsdøgnet.

Heldigvis var det også forældrenes klare opfattelse, at vi gør det allerede og vi er gode til det.

Men vi kan blive endnu bedre og vi kan blive endnu bedre til at kommunikere hvad vi gør, og hvad vi vil.

God vilje er afgørende, men det gør det ikke alene. Vi skal naturligvis også have fokus på at sætte ting i gang, der kan hjælpe os med at det lykkes:

Uddannelse af personale, de fysiske rammer, udvikling af nye strukturer, åbenhed og kommunikation.

Vi har valgt at inklusion skal være skolens fælles fokuspunkt i næste skoleår og derfor vil kurser og udviklingsprojekter, der relaterer sig til dét, blive prioriteret højt, når vi her i marts skal bevilge midler fra vores kursus-udviklingspulje.

Der er meget at tage fat på, og der er endnu meget at tale om.

Foreløbig har vi valgt, hvilke briller vi ønsker at have på i det videre arbejde.