Jobswop – en dag med 0.a

Denne blog er skrevet af Tonja Althaus, kontorleder.


I forbindelse med vores omsorgsprojekt på skolen er jeg med i gruppen ”jobrotation/jobswop” – det vil sige at man skal bytte job med en kollega en hel dag for at få et større kendskab til ens kollegas hverdag.

I går skiftede Sanne fra GUL etage og jeg så arbejdsdag. Sanne skulle være en hel dag på kontoret og jeg skulle på tur sammen med 0.a.

Turdagen i 0.a bestod i at vi skulle til fødselsdag hos Frida som bor i Brabrand, så alle 20 børn samt os 3 voksne gjorde os klar til at tage med bussen omkring kl. 9.30. Det betød 20 par gummestøvler samt jakker skulle findes frem og der skulle lige instrueres i at beklædningsgenstande  skal vende rigtigt og skal enten knappes eller lynes. Og det skulle også lige forklares, at de kære børn ikke skulle have deres madpakker med på tur, da vi skal spise hjemme hos Frida.

Busturen var lang – varede ca. ½ time – men hold da op hvor er de gode til at køre med bus. De er rigtig gode til at være stille i bussen og gode til at flytte gummistøvler ned fra sæderne, når det lige bliver sagt nogle gange.

Da vi ankom hjemme hos Frida skulle vi straks i gang med en skattejagt. Vi blev delt op i 3 hold og fik udleveret et skattekort og så var det ellers i gang med diverse aktiviteter og bogstavslege mv.

Igen opleverede jeg at de er rigtig søde til at høre efter, hvad der bliver sagt og gode til at lade hinanden komme til på legepladsen (som var det ene post i skatte jagten). Efter skattejagten var der mad hjemme hos Frida – pasta med kødsovs. Det var mums efter en veloverstået skattejagt og sultne maver – og det gav en vis ro i børneflokken. Men ca. 15 min efter var de i fuld gang med at lege med Fridas legesager – pigernei gang med udklædningstøjet – og drengene i gang med legoklodser og sværd.

Fødselsdagen sluttede af med kage og melon og flere liter saftevand.

Så skulle der igen findes de 20 par gummestøvler frem og selvfølgelig lige tisset af inden vi skulle med bussen tilbage på skolen.  Så med raske skridt og fyldte maver begav vi os på vej til bussen – og dermed også tilbage til skolen.

Jeg kan godt forstå, at de var trætte da vi endelig kom tilbage på skolen, for det var jeg også. Men jeg var træt på en rigtig god måde. Der er da inden tvivl om, at jeg har været lidt nervøs for dagen og mødet med 0.a, men det hele har kun været en rigtig god og positiv oplevelse. Det er altid dejligt med en lille børnehånd som holder en i hånden, da vi skulle gå frem og tilbage til bussen, og ligeledes varmer det rigtig meget at høre nogle af børnene sige, at de synes jeg var sød!

Jeg synes at det var været en rigtig god og hyggelig dag sammen med nogle dejlige børn fra 0.a. Det har været en anderledes oplevelse – og ikke mindst en anderledes arbejdsdag – som jeg bestemt vil tænke tilbage på med glæde og varme. Tusinde tak for lån af jeres børn for en dag.

Måltider, madpakker og mange meninger

Skrevet af: Johanne Sønderlund Birn, medlem af fællesbestyrelsen

Fade og skåle med lækre grøntsager, masser af protein, ikke for mange kulhydrater, flotte farver og skønne dufte. Det er vel nok, hvad de fleste forældre drømmer om, at deres guldklumper bliver mødt med når klokken ringer til frokostpause.

Der er al mulig grund til at ønske sig at ens barn får et godt, solidt, sundt og velsmagende måltid i skolen. Det forbedrer indlæringsevnen og giver glade og veltilpasse børn. Men det kræver en del. Naturligvis allerhelst et køkken, hvor børnene selv er med til at lave maden. Det giver gode oplevelser, dejlige dufte og lysten til at smage på nye ting, når kammeraterne fører grydeskeen.

Desværre er det for nuværende ikke et realistisk scenarie på Kochs Skole. Skolen har ikke et køkken, og med de benhårde økonomiske prioriteringer, der er foretaget og fortsat skal foretages, er det desværre heller ikke på listen over kommende projekter.

I bestyrelsen vil vi meget gerne arbejde for at børnene på Kochs Skole får et alternativ til madpakken. Men vi vil også gerne finde et alternativ, som vi kan stå inde for. Både i forhold til kvalitet og pris. Derudover skal det naturligvis også fungere i forhold til skolens dagligdag. For de mindre børn, der plejer at spise i klassen og ofte får læst højt under spisningen, giver det uro når en stor del af børnene skal ud af klassen og stå i kø for at hente mad. Der er også en række praktiske opgaver, der skal løses – måske skal maden på køl, måske skal den sælges fra en bod eller noget helt tredje.

Og når der nu engang ikke er et køkken, hvad er det så vi kan få?

Vil vi ”nøjes” og tage til takke med en halvlødig løsning, som kan bruges i en snæver vending, men som ud fra et ernæringsmæssigt perspektiv ikke kan erstatte den daglige madpakke, som den ser ud for de fleste?

Er det fint med et tilbud, som man kan bruge de dage det kniber med tiden eller køleskabet er tomt, eller de dage hvor børnene har glemt madpakken eller måske er mere sultne end de plejer at være?

Eller skal ordningen fuldstændig kunne erstatte madpakken? Og hvad er det nu egentlig børnene kan lide?

Skal maden være kold eller varm, må der være dressing i salaten, kerner i bollerne, klumper i yoghurten eller kommen i osten?

Skal pastaen være hvid eller brun, er bulgur for eksotisk og går det an med løg i frikadellerne?

I bestyrelsen ved vi det ikke. Men vi arbejder videre med emnet og diskuterer smag, ernæring, praktik, pris osv. Det er spændende og bestemt relevant men viser også, at der er lige så mange holdninger til, hvad der udgør den perfekte madordning, som der er e-numre i en citronmåne. 

Kartoffelhøsten

Skrevet af Lars Stubkjær Barslev, lærer 7. årgang.

Jeg står sammen med Ina og fire elever fra 7. årgang på en højtliggende mark i Hjortshøj. Solen skinner og himlen er blå som kun i september. Det er høsttid. Den lerede jord under os gemmer på resultatet af en langstrakt læreproces, der startede med en kasse forspirede kartofler som vi lagde i jorden før sommerferien. Nu står vi her med vores cykelvogn og en greb – vi er fulde af forventning og klar til snart at høste kilovis af velsmagende kartofler.

Jordstykket tilhører Andelssamfundet i Hjortshøj. Her bor nogle mennesker der praktiserer en holdning til naturen ved bl.a. at dyrke økologiske grøntsager og bygge energirigtigt. Ina, Laila og Søren har taget os med i deres praksisfællesskab, så vi har kunnet få konkrete og virkelige erfaringer der kan knytte an til abstrakte begreber som fødevareproduktion, bæredygtighed og biodiversitet.

I de tidlige sommerdage gik 7. årgang i marken sammen med Søren, der er uddannet økologisk landmand. Vi knoklede på skift med spade og kultivator for at vende og løsne jorden og tilføre den en gødningsblanding af komposteret komøg og halm. "Det rene guf for regnorme"

Ind imellem stoppede vi op... "Kan I se den her larve - den spiser en masse bladlus og dem vil vi gerne undvære, så det er fint!", "...og fuglene tager larverne, så vi har mange forskellige fugle i vores marker."

Med omhyggelige 30cm mellemrum satte vi de grønne kartoffelplanter i jorden, hyppede mulden godt op omkring og vandede til sidst spandevise vand båret op fra søen.

"Hvorfor er der ikke korn på den der mark?", spørger ét af børnene og Søren forklarer om sædskifte og kløveret der laver "kvælstof-madpakker" til planterne og han beskriver de grønne blade som "solfangere" der leverer energien til fotosyntesen. Oppe i børnenes hjerner knytter "solfanger" "madpakker" og "fotosyntese" an til kropslige sanseerfaringer, der under de rette betingelser vokser som små kartofler til helstøbte forståelser.

Fotosyntesen har gjort sit arbejde. Den ellers så grønne kartoffelplante er visnet hen og ligner til forveksling de ukomposterede halmstrå. Vi søger i mulden efter jordens æbler som var de små guldklumper, og der strækker sig et naturfagligt undersøgelseslandskab for vores fødder: Vi vejer udbyttet fra hver plante: 231g, 511g, 85g...skriver data udenpå frostposerne og lægger dem i rækker langs midterrabatten der løber langs marken.

Der er tydeligvis forskel på de planter der har fået komøg og dem der ikke har...konklusionen er enkel og næsten banal; gødning giver et større udbytte! Men der er en erfaringsverden til forskel på  at læse i biologibogen, at planten har brug for næringsstoffer for at vokse...og så at stå med jorden under neglene, regnorme der vrider sig ud af de lerede jordknolde og ved selvsyn opdage næringsstoffernes betydning.

Vi har nogle fantastiske timer sammen mens vi høster vigtige pointer, lægger nye ideer og intuitive forståelser til forspirring og aner den store sammenhæng i glimt. Ina har lavet kaffe og saftevand, vi har købt brød og økologisk smør (naturligvis!)...og der ligger nyplukkede hindbær på et rabarberblad. I denne Morten Korch'ske idyl oplever vi en anderledes skoledag der er fuld af mening: "Tænk, at lort kan gøre så meget" bemærker ét af børnene tørt. Da vi kommer op til vores cykler sidder der 5 nyvaskede gulerødder med top på bagagebæret - man bliver bare glad indeni!

Cykeltraileren fuld af egne nyopgravede, økologiske kartofler. Mon ikke de smager bedre end supermarkedets konventionelle?...selvfølgelig gør de det!

Værdierne lever

På N. Kochs Skole står fællesskabet i centrum. Det er rummeligt med respekt for de enkelte individer og deres forskelligheder.

-Sådan indledes vores værdigrundlag.

Denne formulering er vi stolte af og vi refererer ofte til den, fordi den både indeholder respekten for den enkelte og samtidig forståelse for, at vi intet er uden fællesskabet.

I bestyrelsen og blandt medarbejderne har vi i den seneste tid haft fokus på vores værdier.

Får vi omsat værdierne så børn, forældre og medarbejderne oplever det i hverdagen?  Værdier skal mærkes og leves ellers er de ingenting værd.

Hvordan formidler vi vores værdier til omverdenen, så de tror på, at det er andet og mere end flotte ord på papir?

Mandag fejrede vi skolens 145 års fødselsdag.

Jeg stod på gangbroen i skolegården og så hvordan holdene til det traditionsrige fødselsdagsløb fandt sammen. Hold med børn blandet fra klasserne. Børn fra 0. var sammen med børn fra 4. og 8. osv.

Jeg stod og så, hvordan de store hjalp de små.

Hele formiddagen fulgtes holdene rundt på skolen og løste opgaver sammen.

De små var stolte over at være sammen med de store. De store tog sig omsorgsfuldt af de små. Vi har gennem mange år fejret skolens fødselsdag sådan, og de store har selv prøvet at være små og afhængige af omsorgsfulde kammerater.

Klokken 12 havde vi besøg af ”Kong Gulerod” i Askesalen. Der var forskellige børn med på scenen, de andre klappede og alle sang og dansede sammen.

Tirsdag aften havde vi lærermøde med bla. værdier på dagsordenen.

Lærerne havde utallige eksempler på, hvor de oplever fællesskabet og rummeligheden i dagligdagen: Når de er på lejr; når der er emneuger; når vores små ”engle-gårdvagter” fra 4. klasse hjælper kammeraterne med at løse konflikter; når hele klassen anerkender, når den svage læser, læser højt og når de i klasserne taler med børnene om, at det er et fælles ansvar, at alle i klassen har det godt. Og når forældrene inddrages i dette ansvar.

Torsdag morgen indledte vi en ny tradition på skolen. Fælles morgensang.

Alle havde på forhånd øvet sig på Marken er mejet og Sensommervise. Det var en fantastisk oplevelse at høre 580 børn og 50 voksne synge.

2.b optrådte med et dukketeater. Alle andre -små og store- lyttede respektfuldt.

Sådan en uge er man ikke i tvivl. Værdierne lever.

/Lisbeth