Indtryk fra Island

Af Lars Stubkjær Barslev, lærer.

Island – navnet leder jo ikke ligefrem tankerne hen på varme! Men dette land, der ligger på grænsen mellem det tempererede og det polare byder på uforglemmelige oplevelser af naturens grundlæggende elementer og stærke kontraster:

Både tusind år gammel isørken og evigt strømmende jord-varme, både frisk havluft og stikkende svovlgas, solens brændende lys langt ud på aftenen, både kogende vandsøjler og iskold smeltevand – og (vil nogen sige) både rastløse mænd og tålmodige kvinder.

I  Kr. Himmelfartsferien var skolens personale på Island, hvor vi havde en fantastisk rejseoplevelse i dejligt fællesskab med hinanden.

At lande med flyveren på Island er måske det tætteste man kommer på den oplevelse det ville være at lande på månen. (NASAs astronauter har brugt det som træningsområde af samme grund.) Her, i landets sydvestlige hjørne, er der udstrakte lavamarker, der ligger ganske som vulkanudbrud efterlod dem for millioner af år siden; brunlige klumper af størknet, hårdt lava gennemhullet af bittesmå gaslommer, der har givet stenene en struktur som en badesvamp. Stilstand?...kun på overfladen – neden under rumler jordens allerstærkeste kræfter.   

Her er ingen muld – men her er mos, mos, krat og mere mos. Et grågrønt lag af vækst, der breder sig i trodsighed ovenpå den kun tilsyneladende golde undergrund. ”Hvis du farer vild i en skov på Island…så rejs dig op!”, siger man. Grantræerne hist og her er bare importvare. Og midt i al denne  ufremkommelige geologi ligger en asfalteret vej (og dem er der 13000 km af!), som vi kører på, mod hovedstaden Reykjavik (der gerne udtales med et rullende ”R”)

Vi bøjer nakken tilbage og ser toppen af glas-skyskraberne mod den klare, blå himmel alt imens vi fylder lungerne med atlanterhavsluft…og en snert af dieselolie; ”Pas på de store 4-hjuls trækkere i Reykjavik! – de bruger ikke blinklyset…kig dig godt for inden du skridter over gaden.” Vores islandske kollega AnnaSigga giver ikke blot gode råd – hun giver også den såkaldte ”opgangstid” nogle kærlige ord i nakken, mens hun viser rundt i et smukt gammelt kvarter med farverige træhuse, der nu ligger fastklemt bag facader af glas og beton. Stærke kvinder har taget kampen op mod fallerede finansmænd, for at bevare disse åndehuller i byen.

Under Island murrer et flere tusind grader varmt og flydende smelteuhyre af bjergarter. Og alt imens vi kører i bus, rider på stovte islandske heste og sejler på hvalsafari…så glider vi langsomt på plader af ild! Den nordamerikanske hhv. eurasiske kontinentalplade strækker og trækker denne ø fra hinanden, så der dannes en geologisk kløft tværs gennem havet og landet fra sydvest til nordøst. Med jævne mellemrum viser uhyret sin styrke og kaster ildtunger og gasskyer kilometer op i luften og ud i den ganske verden. Når vi har blodrøde solnedgange i Danmark er det fordi de kæmper mod ildmonstre på Island.

Kampen med naturen ligger dybt i den islandske folkesjæl – og de har ikke kun lært at leve med, men også at udnytte den varmblodige undergrund: Vi sænker kroppen ned i geotermisk opvarmede spabade i én af Reykjaviks 14 svømmehaller og som det varme vand i alle byens huse lader vi tankerne flyde…hen på skoledagen der venter lige om hjørnet…jo,jo! Vi møder børnene mandag morgen, lidt matte, men med islands varme i kroppen og et smil til hinanden.