Frihed

Af Lisbeth Qvortrup, skoleleder

Fast som en klippe og bred som en strand
vild som en brænding i kog
fri som fuglenes flugt over land
……

Ved Privatskoleforeningens årsmøde rejste hele bestyrelsen sig midt under formandens beretning og sang Benny Holsts ’Julies sang’.

Traditionen tro var 3-400 skoleledere og bestyrelsesmedlemmer fra privatskolerne i Danmark samlet i Nyborg til årsmøde den sidste weekend i oktober.

Midt i økonomisk krise, nedskæringer, diskussion om inklusion, ny undervisningsminister og meget andet, som alt sammen kunne have været vigtige temaer, kom årsmødet i år til at handle om frihed.

De frie skoler kaldes netop frie, fordi de har retten til at drive skole på præcis de holdninger og værdier, de synes er vigtige.

Dette tema blev nærværende, fordi der i disse år er tendenser til, at man ønsker at indskrænke denne frihed.

Det er egentlig ganske paradoksalt, at der bliver stillet spørgsmål ved, om vores frihed er for stor, når der ellers i samfundet er fokus på ytringsfrihed, fokus på vores demokratiske frihedsrettigheder og stor bevidsthed om værdier; og når man er begyndt at tænke dette ind i folkeskolen i langt højere grad end tidligere.

Den nye minister for børn og undervisning, Christine Antorini, har luftet sine ideer til en ny folkeskolereform med større frihedsgrader, og hendes udspil til fremtidens skole ”Ny Nordisk Skole” bygger på tanker om udvikling, fornyelse og mindre kontrol.

Alt sammen helt i tråd med tankerne i de frie skoler.

Og hvorfor ønsker man så at indskrænke de frie skolers frihed?

Desværre giver nogle de frie skoler skylden for alle folkeskolens problemer.

De tror, at hvis vi straffer de frie skoler, vil folkeskolerne blomstre.

Sådan er det ikke. Folkeskolen vil blomstre af en levende fri skole.

Uden frie skoler, vil folkeskolen være en tvungen statsskole, hvilket ingen kan ønske sig.

De frie skoler kæmper mod en fordom om, at de ønsker sig frihed for at kunne blive fri for noget.

Vi skydes ofte i skoene, at vi gerne vil slippe udenom alt det besværlige og lade folkeskolen tage sig af det. At vi fx ikke ønsker at tage del i det sociale ansvar.

Men alle jeg kender, der brænder for den frie skole, brænder for friheden til at vælge noget til og er helt bevidste om det ansvar, der følger med denne frihed.

Vi kan ikke gøre andet end igen og igen at fortælle, at vi gerne vil tage ansvar,  -også det sociale. Og at vi gør det i lige så høj grad som folkeskolen. For færre penge!

Lad os håbe, at det vil lykkes, at få debatten drejet væk fra kampen mellem folkeskoler og privatskoler til i stedet at handle om den fælles kamp for et godt skoletilbud til alle.

Og det bedste skoletilbud fås med en god og progressiv folkeskole og frie skoler som et godt alternativ for de forældre, der ønsker et særligt værdigrundlag.

Jeg synes, det var stort at mærke, at der på Privatskoleforeningens årsmøde var en fælles forståelse for, at dét er første prioritet lige nu.

Det handler ikke først og fremmest om penge.

Det handler om kampen for et samfund, hvor der er plads til frie skoler.

Og så er det vores pligt at forvalte denne frihed ansvarligt. Og det gør vi!

Kreativ begrænsning

Skrevet af Lars Stubkjær Barslev. Klasselærer 7. årgang.

På scenen i Bella Centrets store konferencesal står den karismatiske teaterdirektør for Betty Nansen Teatret; Peter Langdal. Han skal give det afsluttende foredrag på dette års store uddannelses it-messe og han har besluttet, at vi alle skal have ”Noget med hjeeeem!.” 

Anekdoterne flyder i en lind strøm fra et teaterliv sammen med nogle af landets bedste skuespillere (...og et par krukkede primadonnaer.) Langdal er er en mand, der har noget på hjerte og som ikke overraskende forstår at udnytte den scenetid, han er blevet givet. Jeg hæfter mig særligt ved én af hans stærke pointer: ”Kreativiteten ligger i begrænsningen.”

Han fortæller bl.a. en lille historie om en ung skuespiller, der hang lidt med næbbet; ”Peter, jeg gider ikke rigtig det her stykke...og jeg har kun 4 replikker!” Langdal ”Jamen, skal vi så ikke strege dem?”, ”Strege dem?!,” svarede hun ”...kan man  spille en rolle helt uden at sige noget?”

Ja, mon ikke. Hun endte med at udvikle en fantastisk rolle, hvor hun ikke alene blev begrænset til at være stum, men også selv valgte at være døvstum!

Kreativitet og innovation er ikke blot tidens hurra-ord – det er også en del af skoledagen på N. Kochs Skole. I disse uger skaber GRØN etage sin årlige teaterforestilling helt fra bunden. Indenfor afgrænset tid og sceneteknik udvikles kreative fortællinger og løsninger i et tæt samarbejde mellem børn og lærere.

Og sideløbende har en lille flok drenge også syslet med at konstruere en LEGO-robot, der i løbet af blot 2½ minut skal løse alle mulige opgaver på en lille bane på få kvadratmeter: seriøst legeland når det er bedst! Og nu har de tilbragt en lørdag sammen med 25 andre skoler i dette års First LEGO League-konkurrence, hvor der er blevet dystet på kreativitet og innovation i praksis (se mere på www.hjernekraft.org)

”Kun fantasien sætter grænser” er en kliché der ofte høres fra oplægsholderne på it-messen, når de præsenterer os for ubegrænsede muligheder  til at mixe formater og programmer ind i hinanden. Jeg lammes dog lidt af dette uoverskuelige softwarelandskab af muligheder – hvor skal jeg begynde?

Med Landals pointe kunne svaret ligge i, at vi i kreative arbejdsprocesser netop skal bruge vores fantasi til at skabe kreative begrænsninger, der kan anspore os til at lege, opfinde og udvikle.

Lars Von Trier gjorde det med sine dogmer, Picasso havde en ”Blå periode” - og, til sammenligning, har børnene på Kochs været udfordret af at skabe teater-fortællinger og robotter i afgrænset tid og rum. Og det er ikke så tosset en lære at tage med hjem

Forældreengagement

Skrevet af: Johanne Sønderlund Birn, medlem af fællesbestyrelsen

Der er blevet tid til en stille stund ved computeren mens børnene er til børnebio og derefter kommer hjem til en lynomklædning til henholdsvis heks og læge inden det går løs med Halloweenfest på skolen sammen med resten af 3.b. På køkkenbordet ligger posen med pølsebrød til fællesbordet sammen med heksehat og rådne tænder på gebis.

Over køkkenbordet hænger den tæt skrevne kalender - Trainkoncert, forældresamtaler, børnebio, fødselsdag, basket træning, legeaftaler, multimusik, juleafslutning osv.

Jeg har tidligere skrevet om glæden ved de mange traditioner på N. Kochs Skole. Traditioner der ofte er hæftet op på en aktivitet, hvor forældrene er inviteret til at deltage. Hen over året kommer det sammen med klassens og dagligdagens øvrige aktiviteter til at fylde en hel del i kalenderen. Det er dejligt og givende at følge sine børn og skolen på tæt hold, men det stiller også vældige krav i forhold til at få kalenderlogistikken til at gå op når sengetiderne skal overholdes, og der ind imellem også gerne må være tid til en stille stund.

For et par år siden nedsatte vi i skolebestyrelsen et udvalg med det mundrette navn ”Forældreengagementsudvalget”. Det gjorde vi fordi, der ifølge lærerne var sket en ændring i forældrefremmødet til skolens aktiviteter henover de seneste år. Hvor der tidligere var én måske to børn, der ikke var repræsenteret ved forældremøder, var der nu måske tre eller fire. Eller måske helt op til fem. Sådan er hverdagen på mange andre skoler. Men det var nyt på N. Kochs Skole, og i bestyrelsen besluttede vi derfor at tage en diskussion om, hvad det kunne skyldes og om det var noget skolen aktivt skulle forsøge at ændre på.

I udvalget diskuterede vi flere ting – har forældrene mere travlt end tidligere? Er det et tegn på, at forældrene er glade og tilfredse og derfor ikke føler behov for at mødes? Bliver arbejdet prioriteret højere i dag end tidligere – eller hvad kan det være? Uanset hvad, må vi nok konstatere at skolen konkurrerer med et væld af andre aktiviteter om forældrenes opmærksomhed, og at det måske dalende engagement ikke skyldes, at forældrene ikke interesserer sig for skolen, men at der konstant foregår en benhård prioritering for at få hverdagen til at hænge sammen.

Det er en interessant og vigtig diskussion som ikke er slut, selvom udvalget pt. er nedlagt. Og selvom vi ikke kom frem til en endegyldig konklusion er det vigtigt at have øje for, hvad skolen konkurrerer med og hvordan forældrene får hverdagen til at hænge sammen. Vi diskuterer det fortsat løbende i bestyrelsen, og sker der markante ændringer, er udvalget klar til træde sammen igen.      

Mirakler og middagsaktiviteter

Af Lars Stubkjær Barslev, klasselærer 7. årgang

”Flad mave & faste baller...kom i form med FEMINA – på rekordtid!” stod der på den trænings-DVD jeg langede over til Agnete og Zara fra 7. ”Måske kan I bruge den her?...mine børn synes den er meget skæg” sagde jeg ”...men I kan sikkert også finde noget på Youtube..” Snart efter lå det meste af trivselsteamet på 7. årgang og lavede maveøvelser på gulvet i klassen.

Teamet (der i øjeblikket udgøres af en gruppe initiativrige piger) sætter konkrete tiltag i gang, der skal støtte op om trivslen på årgangen. Lige nu arbejder vi med at konkretisere en ide om ”Middagsaktiviteter”, så man kan få sig rørt lidt i pauserne.

Lad det være sagt med det samme; det var faktisk ikke børnenes idé. Den er derimod opstået ud af det omsorgsprojekt lærerne har gang i! Her er vi nogle lærere, der har arbejdsspørgsmålet: Hvordan kan vi få noget mere bevægelse ind i børnenes dagligdag?

Der er sat flere pilotprojekter i gang med det formål for øje rundt omkring på skolen. Og på denne dag: ”Skolernes Motionsdag”, hvor vi alle sammen tager løbeskoene på ud i det fantastisk flotte efterårsvejr, kunne dette være fortællingen om Kochs i (mere) bevægelse!

Men egentlig er det fortællingen om hverdagens små mirakler, som opstår, når vores børn tager ejerskab til et projekt og siger: ”Det er en okay idé – kunne man ikke...?” Og dét var hvad pigerne fra 7. gjorde: Andrea greb muligheden og tilbyder nu danseundervisning foran spejlene i Lille sal. Agnete og Zara fandt noget brugbart på Youtube og slæbte de blå måtter over i Hold 1's lokale (og sørgede for, at de kom tilbage igen efter skoletid). Sigrid og Julie skrottede hurtigt ”Afspænding vol. 1”-cd'en (som de fik stukket i hænderne...), og fandt i stedet noget beroligende musik og et smukt landskabsbillede på Smartboardet. Så blev gardinerne trukket for vinduerne inde på Hold 2, og deltagerne skulle nu  i masserende bevægelser tegne billeder på ryggen af hinanden. Freja har planer om pigefodbold...og Alparslan tripper lidt i kulissen, og vil faktisk gerne balancere aktivitetsudbuddet med noget karate til drengene...

Der findes ingen fiks trænings-DVD for, hvordan man som lærer kan rammesætte projekter, der fremelsker børnenes initiativ - på rekordtid! Men man kan kun blive en bedre lærer af at gøre erfaringer sammen med en flok unger, der tager ansvar for fællesskabets projekt på sådan en kreativ og meningsfuld måde.

Middagsaktiviteterne kæmper lidt for overlevelsen; alt iværksætteri kræver hårdt arbejde og et støttende stillads omkring. Trivselsteamet evaluerer processen løbende.

Tusind tak til bestyrelsen

På Kochs Skole er fællesskabet i centrum.

Stort set alt hvad vi laver, sker i relationen mellem mennesker og bygger på samarbejde.

Samarbejde mellem børnene, mellem børn og voksne og i høj grad også samarbejde mellem skolen og forældrene.

Forældrene har forventninger og stiler krav til skolen. Men vi stiller også krav til forældrene og er afhængige af engagerede forældre, der vil samarbejde med skolen.

Og det vil langt de fleste forældre heldigvis gerne og mere til. De giver udtryk for, at de får så meget igen.

Bestyrelsen på N. Kochs Skole er en helt særlig konstruktion.

En fællesbestyrelse, der består af 7 forældre, valgt på årsmødet, samt 7 medarbejde (de 5 ledere samt 2 lærerrepræsentanter).

Denne konstruktion sikrer et tæt og vedkommende samarbejde mellem skole og forældre. Bestyrelsen her på skolen er meget mere end et formelt organ. Der er reel indflydelse. Forældrene er tættere på beslutningerne end på de fleste andre skoler.

N. Kochs Skole er så privilegeret at have en kompetent, engageret og hårdtarbejdende bestyrelse, der hver måned ulønnet og frivilligt bruger mindst 4 timer på et bestyrelsesmøde. Plus deltagelse i diverse udvalg.

I lørdags var der stor fest på skolen.

Den årlige personalefest som bestyrelsen arrangerer for at takke medarbejderne for deres indsats på skolen.

Jeg er taknemmelig- og dybt imponeret over, at bestyrelsen oven i alt det andet arbejde, de laver for skolen, vælger at bruge tid og kræfter på at arrangere sådan en fest. Det er uvurderlig personalepleje. Tusind tak!

Jeg ved at medarbejderne er meget glade for denne anerkendelse.

På torsdag er der årsmøde, skolens årlige generalforsamling.

Her kan man få indsigt i nogle af de ting, bestyrelsen arbejder med.

Man kan gennem bestyrelsesformandens og skolelederens beretning få et indblik i, hvad vi har lavet det seneste år på skolen, og om de tanker bestyrelsen og ledelsen går med.
Bla. om vores store arbejde med skolens værdier.

Der er efterfølgende mulighed for at kommentere, stille spørgsmål og debattere med bestyrelsen og de øvrige forældre.

Og der er mulighed for at stille op til bestyrelsen og få endnu mere indflydelse på skolen. Og få lov at være med til arrangere fest for medarbejderne!

Traditionen tro

Skrevet af: Johanne Sønderlund Birn, medlem af fællesbestyrelsen

De første nisser har gjort sit indtog i supermarkederne og minder os om den forestående højtid, der om noget er forbundet med traditioner.

Traditioner er der også på N. Kochs Skole. Vårmarked, fejring af skolens fødselsdag, Train koncert, skolefest, juleafslutning i kirken osv. En masse markeringer af særlige dage spredt hen over året. Til glæde for børn, medarbejdere og forældre, der gang på gang får fornøjelsen af at opleve hinanden under andre former end til daglig.  

Det er fantastisk at opleve, hvordan både lærere og børn går op i mærkedagene. Og som gæst er man ikke i tvivl om, at det er lysten der driver det. Det er ikke bare arrangementer der bliver afholdt for at blive afholdt - de bliver afholdt, fordi der er nogen, der har energi og lyst til at gøre det. 

Det vidner om en stærk kultur. En skole der ved hvad den vil, og hvilke værdier der er væsentlige. Det skaber et solidt fundament og er med til at tegne skolen både ud ad til og ind ad til.

Men traditioner er bestemt ikke det eneste der tegner skolen. Og de mange traditioner er ikke et tegn på at skolen hænger fast i det gamle og sværger ved det, der var. Medarbejderne på N. Kochs Skole er udviklingsorienterede, forandringsparate og ikke bange for at bevæge sig ud på nye områder.

I bestyrelsen ser vi det hver eneste uge, når der tikker ansøgninger ind til kurser, uddannelse, inspirationsture m.m. med fokus på både faglig og personlig udvikling. Der er konstant nye tiltag i støbeskeen. Nye læringsmetoder der skal prøves, nye kurser i litteratur, mindfulness, it, kinesisk eller noget helt andet, som skal følges.

Med stærke traditioner og fokus på læring og fornyelse formår N. Kochs Skole at kombinere det bedste fra to verdenen. Tradition og fornyelse. Her udelukker det ene ikke det andet, og det skaber en skole i konstant udvikling men med et stærkt fundament som udgangspunkt. Til glæde for medarbejderne, forældrene og vigtigst af alt børnene. 

Så traditionen tro er N. Kochs Skole en skole i konstant udvikling.   

Jobswop – en dag med 0.a

Denne blog er skrevet af Tonja Althaus, kontorleder.


I forbindelse med vores omsorgsprojekt på skolen er jeg med i gruppen ”jobrotation/jobswop” – det vil sige at man skal bytte job med en kollega en hel dag for at få et større kendskab til ens kollegas hverdag.

I går skiftede Sanne fra GUL etage og jeg så arbejdsdag. Sanne skulle være en hel dag på kontoret og jeg skulle på tur sammen med 0.a.

Turdagen i 0.a bestod i at vi skulle til fødselsdag hos Frida som bor i Brabrand, så alle 20 børn samt os 3 voksne gjorde os klar til at tage med bussen omkring kl. 9.30. Det betød 20 par gummestøvler samt jakker skulle findes frem og der skulle lige instrueres i at beklædningsgenstande  skal vende rigtigt og skal enten knappes eller lynes. Og det skulle også lige forklares, at de kære børn ikke skulle have deres madpakker med på tur, da vi skal spise hjemme hos Frida.

Busturen var lang – varede ca. ½ time – men hold da op hvor er de gode til at køre med bus. De er rigtig gode til at være stille i bussen og gode til at flytte gummistøvler ned fra sæderne, når det lige bliver sagt nogle gange.

Da vi ankom hjemme hos Frida skulle vi straks i gang med en skattejagt. Vi blev delt op i 3 hold og fik udleveret et skattekort og så var det ellers i gang med diverse aktiviteter og bogstavslege mv.

Igen opleverede jeg at de er rigtig søde til at høre efter, hvad der bliver sagt og gode til at lade hinanden komme til på legepladsen (som var det ene post i skatte jagten). Efter skattejagten var der mad hjemme hos Frida – pasta med kødsovs. Det var mums efter en veloverstået skattejagt og sultne maver – og det gav en vis ro i børneflokken. Men ca. 15 min efter var de i fuld gang med at lege med Fridas legesager – pigernei gang med udklædningstøjet – og drengene i gang med legoklodser og sværd.

Fødselsdagen sluttede af med kage og melon og flere liter saftevand.

Så skulle der igen findes de 20 par gummestøvler frem og selvfølgelig lige tisset af inden vi skulle med bussen tilbage på skolen.  Så med raske skridt og fyldte maver begav vi os på vej til bussen – og dermed også tilbage til skolen.

Jeg kan godt forstå, at de var trætte da vi endelig kom tilbage på skolen, for det var jeg også. Men jeg var træt på en rigtig god måde. Der er da inden tvivl om, at jeg har været lidt nervøs for dagen og mødet med 0.a, men det hele har kun været en rigtig god og positiv oplevelse. Det er altid dejligt med en lille børnehånd som holder en i hånden, da vi skulle gå frem og tilbage til bussen, og ligeledes varmer det rigtig meget at høre nogle af børnene sige, at de synes jeg var sød!

Jeg synes at det var været en rigtig god og hyggelig dag sammen med nogle dejlige børn fra 0.a. Det har været en anderledes oplevelse – og ikke mindst en anderledes arbejdsdag – som jeg bestemt vil tænke tilbage på med glæde og varme. Tusinde tak for lån af jeres børn for en dag.