Arbejdsområder i bestyrelsen

Skrevet af Johanne Sønderlund Birn, medlem af Fællesbestyrelsen

Sommerferien er forbi. De lange dage med leg, læsning, badning – i hav eller vandpytter – sløve morgener og lyse nætter er erstattet med madpakker, forældreintra, kalenderlogistik, fritidsaktiviteter, legeaftaler osv.

I bestyrelsen er vi også trukket i arbejdstøjet og skal blandt andet i gang med at definere arbejdsområderne for det kommende skoleår.  

Det er nu, vi skal beslutte os for, hvad det er for emner, vi ønsker at arbejde med ud over de emner, der altid ligger fast. Faste emner er for eksempel planlægning af årsmødet – hvad skal der ske på dagen, hvem gør hvad, og skal vi gøre noget anderledes end de foregående år? Der er elevoptaget til 10. klasse. Hvordan ser det ud med tilmeldinger til de forskellige linjer – er der linjer, hvor vi skal gøre en ekstra indsats for at fylde klasser op? Og senere på året skal vi evaluere og tage stilling til, hvad det er for linjer, der skal udbydes året efter. Her skal vi forholde os til, hvad det er for interesser de unge har, hvad de andre skoler udbyder osv. Der er også elevoptaget til kommende 0. klasse – og lodtrækning for dem, på ventelisten. For første gang i mange år har vi oplevede vi for et år siden et år, hvor vi ikke kunne fylde 0. klasserne op fra skoleårets start.  Hvorfor mangler vi pludselig børn? Skal vi være bedre til at markedsføre skolen, skal vi se på optagelsesproceduren eller noget helt tredje. Osv.

På årets første bestyrelsesmøde udarbejdede vi en liste over mulige emner til diskussion i det kommende år udover de faste emner. Listen blev lang og er et udtryk for, at medlemmerne i bestyrelsen brænder for en masse forskellige ting.

Af emner kan nævnes inklusion, fritidsordning, medie- og skærmpolitik, ændrede optagelsesprocedurer, værdigrundlag, profilanalyse af skolen, visionen for skolen, inddragelse af forældrene - hvordan får vi den bedste kommunikation, madordning/kantine, ”servicetjek” - opfylder vi de grundlæggende behov og ønsker forældrene har til skolen? Og der kommer sikkert flere til.

Alle spændende, interessante og relevante områder. Første opgave bliver at udvælge hvilke vi skal arbejde videre med og derefter, hvordan vi skal arbejde med de enkelte emner. Uanset hvilke emner det bliver, glæder vi os til at komme i gang med endnu et år, hvor vi arbejder frem imod at gøre N. Kochs Skole til verdens bedste skole for børn.

God arbejdslyst til alle :-)

Sommertanker

Vejret er lidt tvivlsomt, men alligevel kan man godt fornemme det: Tour de France og genudsendelser i TV, udsalg og en masse mennesker i byen, der ta’r det stille og roligt, spiser en is eller sætter sig på en cafe: Det er atter blevet sommerferie.

Jeg er også så småt kommet ned i gear.

Pusterummet giver lejlighed til at komme lidt på afstand, hæve sig op og tænke både tilbage på sidste år og frem mod det kommende.

Disse tanker handler i år meget om skolens værdier, og hvordan vi får kommunikeret dem ud.

I sidste uge surfede jeg en tur på hjemmesiden og på forældreintra og blev som sædvanligt imponeret over de mange store og små tiltag, der foregår på skolen, på den enkelte etage eller i den enkelte klasse.

Alle disse aktiviteter der tilsammen skaber Kochs Skole.

Skolens værdigrundlag er dét, der sætter rammen for de mange aktiviteter og på den måde sikrer, at de ikke trækker i hver sin retning men udvikler børn og skole i dén retning, vi på skolen er enige om, er vigtig. Den retning I som forældre har valgt, da I valgte at jeres barn skal gå på Kochs Skole.

Værdierne må vi aldrig give køb på.

Siden jeg startede for godt 2 år siden, har økonomien været en stor udfordring.

Vi har som alle andre steder i samfundet været udsat for nedskæringer.

Når vi har drøftet budgetter og økonomiske prioriteringer i bestyrelsen, har der været enighed om hele tiden at have værdierne for øje.

Vi har gjort, hvad vi kunne for at tilpasse økonomien til de nye økonomiske vilkår på en måde, der rører mindst muligt ved vores pædagogiske tilbud.

Og det synes vi faktisk er lykkedes; ikke mindst pga af konstruktivt medspil fra medarbejderne.

Det seneste år har vi mødt en ny udfordring, der muligvis også er en udløber af den økonomiske krise.

Hvor vi tidligere var så privilegerede, at der ”helt af sig selv” var lange ventelister til at komme ind på skolen, oplever vi nu, at forældrene er langt mere afventende og langt mere kritiske i deres skolevalg.

De har ofte skrevet sig op på mange skoler og tager så rundt og spørger, hvad netop den enkelte skole kan tilbyde dem.

Det skal vi tage som en udfordring og som en kærkommen lejlighed til at blive skarpe på at forklare, hvem vi er, og hvad vi vil.

Vi skal ikke give køb på vores værdier for at lefle for potentielle kunder. Vi behøver ikke lave om på os selv for at kunne klare os i konkurrencen med de andre skoler. Men det er ikke tilstrækkeligt, at vi selv ved, hvem vi er, hvad vi kan og hvad vi vil. Vi skal kunne fortælle om det.

Sidste fredag holdt jeg tale ved sommerafslutningen. Jeg talte om fællesskabet. (Talen kan findes via hjemmesiden: Arkiv -> taler -skolestart og afslutning)

Den respons, jeg har fået på den tale, fortæller mig, at børn, forældre og medarbejdere bakker op om vores værdier, og at de synes, det er vigtigt, at vi taler om dem.

De fleste, der er en del af Kochs Skole har en grundlæggende forståelse for værdierne og er stolte af dem.

Men ofte kommer vi til kort, når vi skal fortælle om dem til andre.

Bestyrelsens arbejdsdøgn handlede i år om evt. at lave en profilanalyse, der skal sætte fokus på hvem vi er, og om vi rent faktisk er den skole vi gerne vil være? Om vi udlever værdierne, sådan som vi selv tror.

Jeg håber meget, det lykkes os at få sat det i værk i løbet af næste år, fordi jeg tror, vi bliver en endnu bedre skole af at holde hinanden op på, hvem vi er og hvad vi vil.

Vi arbejder også på at forbedre den daglige kommunikation. Jeg fornemmer at kommunikationen mellem lærere og forældre via forældreintra går rigtig godt. Men den overordnede kommunikation fra skolen skal vi optimere.

Vi er i gang med at udforme en ny hjemmeside, der forhåbentlig vil være klar i starten af det nye skoleår. Vi er blevet mere aktive på facebook og via bloggen. Vi taler om at revidere folderen osv, osv.

Vi vil meget gerne skridtet videre og ikke blot forholde os til, hvordan vi kan kommunikere til jer, men også hvordan vi i højere grad kan komme i dialog med jer.

Vi modtager gerne ideer til, hvordan denne dialog kan styrkes.

I er i første omgang er I velkomne til at give respons på blog-indlæg mv. Vi er meget interesserede i at vide, hvad I tænker og mener.

Heldigvis lever værdierne i dagligdagen, uanset hvor gode vi er til at kommunikere det ud og uafhængigt af, at vi sidder og tænker store tanker om dem.

Værdierne og de gode intentioner viser sig i de små oplevelser, i samværet og i ideerne til nye tiltag.

Jeg var på skolen hele sidste uge. Der havde ferien bestemt ikke indfundet sig endnu. Det vrimlede med lærere, der gjorde klar, lavede årsplaner, bestilte bøger hjem osv. for at være klar til at lave en god skole for børnene, når de vender tilbage efter en velfortjent ferie.

Og der er masser af ideer i støbeskeen til endnu et fantastisk skoleår.

Vi fik igen i år mange ansøgninger fra lærerne til vores kursus-udviklingspulje, så vi kan se frem til mange spændende udviklingsforløb samt lærere der bliver inspirerede på diverse kurser.

I september skal hele skolen deltage i et fælles madprojekt i samarbejde med Madkulturen, Frugtformidlerne og Danish Crown.

Tre dage i uge 38 kommer til at stå i madens tegn. Fredag d. 21. september skal alle skolens 570 børn lave mad i Danish Crowns store køkken, der bliver sat op i Askesalen.

Jeg er sikker på, det bliver et fantastisk projekt.

Nu holder jeg en tiltrængt sommerferie, efter endnu et intenst og fantastisk skoleår med masser af gode oplevelser, der gør mig glad og stolt over den her skole.

Tusind tak til jer alle for at have bidraget til det.

- Tak for indsatsen til medarbejderne. Det har været et særligt år for medarbejderne, hvor vi via midler fra forebyggelsesfonden har arbejdet på at gøre Kochs Skole til en endnu bedre arbejdsplads for alle. Vi har ikke evalueret projektet endnu, og det er ikke sikkert, at det er måleligt fx, på sygefraværet lige nu, men jeg får masser af positive tilkendegivelser om, at det har været med til at skabe et bedre arbejdsmiljø og fællesskab mellem medarbejderne, hvilket blev cementeret af en dejlig tur til Island i Kr. Himmelfartsferien.

Vi har sagt farvel til Mette Mygind, der af helbredsmæssige grunde har valgt at stoppe efter 30 år på skolen. Tusind tak til Mette for en fantastisk indsats.

Vi har pr. 1. august ansat Lasse Overgaard, der igennem et par år har været tilknyttet skolen i skiftende vikariater. Nu er han blevet fastansat.

Pr. 1. august stopper Bo Larsen som afdelingsleder på Gul. Dette job overtages af Kim Frandsen. Bo bliver på gul som almindelig lærer.

- Tak til forældre for jeres engagement og for den tillid I viser os ved at ville være en del af skolen og ved at lukke skolen ind i jeres liv.

- Tak for godt, hyggeligt og konstruktivt samarbejde med bestyrelsen der frivilligt og ulønnet lægger en masse tid og energi i det arbejde.

- Og en helt særlig tak til alle børnene. Deres engagement og glæde er det allervigtigste.

Jeg glæder mig rigtig meget til at tage fat på de mange nye udfordringer næste år og sammen med jer alle sammen fortsætte arbejdet med at de gode værdier, der kan skabe verdens bedste skole for børn!

Rigtig god sommer til jer alle.

På gensyn 13. august.

Kærlig hilsen Lisbeth

Indtryk fra Island

Af Lars Stubkjær Barslev, lærer.

Island – navnet leder jo ikke ligefrem tankerne hen på varme! Men dette land, der ligger på grænsen mellem det tempererede og det polare byder på uforglemmelige oplevelser af naturens grundlæggende elementer og stærke kontraster:

Både tusind år gammel isørken og evigt strømmende jord-varme, både frisk havluft og stikkende svovlgas, solens brændende lys langt ud på aftenen, både kogende vandsøjler og iskold smeltevand – og (vil nogen sige) både rastløse mænd og tålmodige kvinder.

I  Kr. Himmelfartsferien var skolens personale på Island, hvor vi havde en fantastisk rejseoplevelse i dejligt fællesskab med hinanden.

At lande med flyveren på Island er måske det tætteste man kommer på den oplevelse det ville være at lande på månen. (NASAs astronauter har brugt det som træningsområde af samme grund.) Her, i landets sydvestlige hjørne, er der udstrakte lavamarker, der ligger ganske som vulkanudbrud efterlod dem for millioner af år siden; brunlige klumper af størknet, hårdt lava gennemhullet af bittesmå gaslommer, der har givet stenene en struktur som en badesvamp. Stilstand?...kun på overfladen – neden under rumler jordens allerstærkeste kræfter.   

Her er ingen muld – men her er mos, mos, krat og mere mos. Et grågrønt lag af vækst, der breder sig i trodsighed ovenpå den kun tilsyneladende golde undergrund. ”Hvis du farer vild i en skov på Island…så rejs dig op!”, siger man. Grantræerne hist og her er bare importvare. Og midt i al denne  ufremkommelige geologi ligger en asfalteret vej (og dem er der 13000 km af!), som vi kører på, mod hovedstaden Reykjavik (der gerne udtales med et rullende ”R”)

Vi bøjer nakken tilbage og ser toppen af glas-skyskraberne mod den klare, blå himmel alt imens vi fylder lungerne med atlanterhavsluft…og en snert af dieselolie; ”Pas på de store 4-hjuls trækkere i Reykjavik! – de bruger ikke blinklyset…kig dig godt for inden du skridter over gaden.” Vores islandske kollega AnnaSigga giver ikke blot gode råd – hun giver også den såkaldte ”opgangstid” nogle kærlige ord i nakken, mens hun viser rundt i et smukt gammelt kvarter med farverige træhuse, der nu ligger fastklemt bag facader af glas og beton. Stærke kvinder har taget kampen op mod fallerede finansmænd, for at bevare disse åndehuller i byen.

Under Island murrer et flere tusind grader varmt og flydende smelteuhyre af bjergarter. Og alt imens vi kører i bus, rider på stovte islandske heste og sejler på hvalsafari…så glider vi langsomt på plader af ild! Den nordamerikanske hhv. eurasiske kontinentalplade strækker og trækker denne ø fra hinanden, så der dannes en geologisk kløft tværs gennem havet og landet fra sydvest til nordøst. Med jævne mellemrum viser uhyret sin styrke og kaster ildtunger og gasskyer kilometer op i luften og ud i den ganske verden. Når vi har blodrøde solnedgange i Danmark er det fordi de kæmper mod ildmonstre på Island.

Kampen med naturen ligger dybt i den islandske folkesjæl – og de har ikke kun lært at leve med, men også at udnytte den varmblodige undergrund: Vi sænker kroppen ned i geotermisk opvarmede spabade i én af Reykjaviks 14 svømmehaller og som det varme vand i alle byens huse lader vi tankerne flyde…hen på skoledagen der venter lige om hjørnet…jo,jo! Vi møder børnene mandag morgen, lidt matte, men med islands varme i kroppen og et smil til hinanden.

Idrætsdag i bøgeskoven

Af Lisbeth Qvortrup, skoleleder.

Når man står på Ferdinandsplads i Risskov en majdag kl. 9.30 og ser 550 børn og voksne myldre til fra alle sider, mens diverse udstyr læsses ud af den blå Kochs-bil, kan det umiddelbart se lidt uoverskueligt ud.

Men konceptet er kendt.

Børnene har fået deres pointkort og øvet deres kampråb. De finder frem til deres grupper og de voksne spreder sig på pladsen, mærker baner af og gør klar til at modtage holdene.

Så snart trompetfanfaren har lydt, begynder rundturen til de mange poster. Pladsen bliver fyldt med børn der trækker tove, hopper i sække, kaster med gummistøvler, kører mooncarræs, spiller kurvebold og kub og en hel masse andre aktiviteter.

Børnene færdes hjemmevant og har helt styr på konceptet. De mest entusiastiske hold når næsten hele vejen rundt.

De små fra 0. klasse følges med en lærer. Så er de klar til at tage turen alene næste år, og blot hilse på deres lærer, når de kommer forbi den post, han eller hun passer.

Efter et par intense timer blæses løbet af.

Mens frokosten indtages regner lærerne point sammen.

Der ventes med spænding på hvilken klasse der vinder; for der er indbyrdes kampe og revancher på spil.
I år kunne vi sige tillykke til 0.B, 5.B, 6. og 8.

Derefter går alle trætte og glade tilbage til skolen efter endnu en dejlig idrætsdag, der naturligvis er ekstra skøn, når det som i år er lunt og solrigt.

Endnu en traditionsrig dag som børn og voksne elsker.

På vej derfra siger et par 9. klasses piger vemodigt til mig: Det er altså hårdt i den her tid. Der er så meget, vi gør for sidste gang!

Opskift på succes

Af Johanne Sønderlund Birn, mor til Asta og Sofie i 3.b

Man tager lige dele musikalske børn og engagerede forældre. Det blander man med en entusiastisk lærerstab og halvdårligt vejr og vupti har man atter engang et helt fantastisk vårmarked.

I lørdags var N. Kochs skole endnu engang forvandlet til en markedsplads, hvor glade børn og halvvåde forældre trodsede regnen og brugte en dag i musikken og gadehandlernes tegn. I Askesalen gav et tætpakket program mulighed for at høre, hvad børn og voksne har brugt de seneste måneder i øvelokalet på. Her var trompeter, strøm til guitaren, store smil, små dansetrin og ikke mindst stor glæde ved at vise mor og far – og ikke mindst vennerne - hvad man kan, når man spiller sammen.

Musikscenen havde dog hård konkurrence fra de mange andre muligheder, der traditionen tro også er en del af vårmarkedet. En kreativ 8. årgang havde sørget for massageboder, beauty salon, Zumba undervisning, dartbod, loppemarked og meget, meget mere. Selvfølgelig var der også mulighed for at spise sig en solid mavepine til i tonsvis af kager, pandekager, smoothies, vafler, sandwich, fiskefrikadeller, chili con carne og en masse andre lækkerier.

Auktion blev det også til og her var blandt andet en brugt men køreklar Toyota på højkant – og manglede man et kørekort til bilen, var det bare at byde på det også. Brugt legetøj, rulleskøjter og bøger byttede ejermand. Og trængte bilen til en bilvask kunne det naturligvis også klares.

Godt at der er afsat fem timer til alle disse fantastiske fornøjelser – det er ikke et øjeblik for meget, hvis man skal nå det hele.

Tak til de optrædende og ikke mindst 8. årgang for endnu en dejlig dag og et imponerede set up med musik, gode oplevelser og glade børn i centrum.  

Små og store venner

Af Mette Steen Andersen, klasselærer 4.b.

 

Noget af det første, børnene spørger om, når de starter i 4. klasse på Rød Etage, er :

”Hvornår skal vi have vores små venner?”

”En lille ven” er et barn, der lige er startet i børnehaveklassen.

Alle nye små får tilknyttet en personlig ven i 4. klasse, en tradition, som også findes på Gul Etage, men her er det 3. klasse, der er de store venner.

Det er en helt særlig og næsten lidt højtidelig stund den dag, man får tildelt sin nye ven og forlader klassen tit med den stores arm beskyttende om den lilles skulder.

De store venner får til opgave at vise de små rundt ude og inde på skolen, lære dem nogle gode lege og i øvrigt holde lidt øje med, om de har det godt.

Gennem skoleåret arrangeres ind imellem timer eller dage, hvor de gode venner har fælles oplevelser på skolen eller tager på tur sammen.

Kulminationen kommer, når der er overnatning på skolen for de to klasser.

Forventningerne er store hos begge parter. Der planlægges lege, købes ind, bestilles livretter og kage hos forældrerådene, og ikke mindst vælges og lånes der oplæsningsbøger, der skal bruges som godnathistorie på selve aftenen.

0.B og 4.B har netop haft deres fælles overnatning, som også er den første træning for de små i at tage med skolen på lejr.

De store har fundet på gode fælleslege, der kan leges parvis stor/lille. Der spises aftensmad og hjælpes med at rede sovepladser i fællesrummet for de små.

Vi ser helt nye sider af de børn, vi ellers kender så godt. Alle gør sig umage, både dem er storebror eller -søster i forvejen, og dem der ikke er vant til rollen.

”Han siger jeg skal børste hans tænder, skal jeg det,” lyder det fra én med optimisme i stemmen.

Med et ”Ja, gør du bare det,” bliver der gået til den med tandbørsten i den lilles mund, inden den store ven sætter sig hos den lille og læser sin omhyggeligt udvalgte godnathistorie.

Somme tider har aftenens godnatoplevelse været at komme op på Blå Etage i nattøj for at stå på et bord foran det runde vindue i aftenskumringen og kigge ud på det overvældende panorama med Johanneskirken og hele midtbyen under sig.

Når man har ansvaret for en lille ven, er det pludselig ikke vigtigt at stå først i køen til kage eller aftensmad. Man bliver god til at stoppe soveposen ned i det hylster, der altid er alt for lille, og nogle gange kan man helt glemme egen spirende hjemvé i sin iver for at sørge for, at den lille føler sig godt tilpas.

Nogle af disse venskaber varer længe, måske hele skoleforløbet, andre varer kortere tid og dyrkes kun, når det er arrangeret.

Fælles for alle de små er oplevelse af tryghed og én at se op til.

For alle de store  - fornemmelsen af at have en vigtig opgave som rollemodel og oplevelsen af at have ansvar for én, der er mindre.

Der kommer altid gode oplevelser ud af at blande børnene på tværs af alder.

Sådan en aften er der en helt særlig stemning.

Vi voksne er næsten overflødige, og det er jo det bedste, der kan ske.

Koldt vand i bruseren

Skrevet af Johanne Sønderlund Birn
Medlem af Fællesbestyrelsen og mor til Asta og Sofie i 3.b

Koldt vand i to af bruserne i omklædningsrummet. Det var hvad mine børn kunne komme i tanke, at de ikke kunne lide ved Kochs skole, da vi en dag talte om gode og dårlige ting ved at gå i skole. Efter lidt betænkningstid kunne Asta også nævne, at hun synes, det er træls at sidde lige ved siden af en skraldespand – men som hun sagde, det er ikke noget stort problem, for jeg kan jo bare flytte den.

Hvis det er de værste ting ens børn, kan finde på at sige om deres skole, kan man som forældre vist godt være tilfreds. Det er fantastisk at sende børn i skole, der glæder sig til at komme af sted hver eneste dag.

Når de skal nævne gode ting, flyder det straks langt lettere. Her nævner de gode lærere, der er gode til at lære børnene ting, mange gode venner og en god legeplads. Når man kommer på skolen er det også det indtryk, man får. Børn i godt humør, der er glade for deres skole, deres lærere og deres kammerater. Som forælder bliver man også glad, når man oplever den opmærksomhed, der er børnene imellem. Står et barn og græder, kommer der straks andre børn hen, for at høre, hvad der er galt. Det er med til at skabe et godt og trygt miljø.

En indsats for at sikre dette, er initiativet ”EPA – Engle på arbejde”. Englene er en gruppe elever, der er blevet undervist i håndtering af mindre konflikter hvordan man er en god lytter, hvordan man aflæser ansigtsudtryk og som med deres gule kasketter er synlige i skolegården. Men de hjælper også med at finde en leg til det barn, der går rundt alene, de sætter lege i gang, hjælper med at lave fair fodboldhold og meget mere.

Altså endnu et eksempel på, at N. Kochs skole prioriterer et trygt og godt skolemiljø – og dermed endnu engang viser, at de mener det seriøst, når de siger, at de vil være verdens bedste skole for børn.