Koldt vand i bruseren

Skrevet af Johanne Sønderlund Birn
Medlem af Fællesbestyrelsen og mor til Asta og Sofie i 3.b

Koldt vand i to af bruserne i omklædningsrummet. Det var hvad mine børn kunne komme i tanke, at de ikke kunne lide ved Kochs skole, da vi en dag talte om gode og dårlige ting ved at gå i skole. Efter lidt betænkningstid kunne Asta også nævne, at hun synes, det er træls at sidde lige ved siden af en skraldespand – men som hun sagde, det er ikke noget stort problem, for jeg kan jo bare flytte den.

Hvis det er de værste ting ens børn, kan finde på at sige om deres skole, kan man som forældre vist godt være tilfreds. Det er fantastisk at sende børn i skole, der glæder sig til at komme af sted hver eneste dag.

Når de skal nævne gode ting, flyder det straks langt lettere. Her nævner de gode lærere, der er gode til at lære børnene ting, mange gode venner og en god legeplads. Når man kommer på skolen er det også det indtryk, man får. Børn i godt humør, der er glade for deres skole, deres lærere og deres kammerater. Som forælder bliver man også glad, når man oplever den opmærksomhed, der er børnene imellem. Står et barn og græder, kommer der straks andre børn hen, for at høre, hvad der er galt. Det er med til at skabe et godt og trygt miljø.

En indsats for at sikre dette, er initiativet ”EPA – Engle på arbejde”. Englene er en gruppe elever, der er blevet undervist i håndtering af mindre konflikter hvordan man er en god lytter, hvordan man aflæser ansigtsudtryk og som med deres gule kasketter er synlige i skolegården. Men de hjælper også med at finde en leg til det barn, der går rundt alene, de sætter lege i gang, hjælper med at lave fair fodboldhold og meget mere.

Altså endnu et eksempel på, at N. Kochs skole prioriterer et trygt og godt skolemiljø – og dermed endnu engang viser, at de mener det seriøst, når de siger, at de vil være verdens bedste skole for børn.

Man skal brænde for at kunne tænde

Af Lisbeth Qvortrup
Skoleleder

Der er mange forskellige bud på, hvad der har betydning for, om børn lærer.

Lavere klassekoefficient, flere undervisningstimer, nye lærebøger, integration af IT, godt socialt miljø, gode fysiske rammer… 
Og det har helt sikkert alt sammen en betydning. Men én ting, er alle forskere enige om, er afgørende vigtigt for indlæring: Engagerede lærere der vil noget med børnene og som brænder for at være lærere.

Det behøver vi ikke spørge forskerne om. De fleste af os har selv oplevet det, og ellers har vi alle sammen hørt nogle markante personer fortælle om, hvordan en enkelt glødende engageret lærer har betydet enormt meget for deres liv.

Skolen kan ikke skabe engagerede lærere. Men vi kan inspirere, skabe rammerne for- og støtte op om lærernes engagement.

Det gør vi bla. ved, at vi hvert år afsætter et stort beløb til kurser og udvikling, således at vi kan give ressourcer til lærere, der har lyst til at sætte noget nyt i gang eller har lyst til at lære noget nyt.

Der har netop været ansøgningsfrist og jeg bliver så glad, når jeg ser stakken af ansøgninger til udviklingspuljen og kurser og endnu en gang må konstatere, at ansøgningerne langt overstiger vores afsatte midler, selvom puljen er stor.

Det er udtryk for, at vi har lærere, der vil udvikling. Lærere der brænder for at være lærere og vil være endnu bedre til det.

Der er i år blevet bevilget timer og penge til bla. dansk på mellemtrinnet, klasseledelse, AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel), ”dansk som andetsprog”, fælles inspirationskursus til for alle idrætslærere, lederuddannelse, morgensamling, fokus på etageprofilen, udvikling af grøn-blå-etage. (Hvordan skaber vi et godt sted at være for børn og voksne i en teenagekultur?), IT i matematikundervisningen, motorik, udvikling af elevrådsarbejdet, samfundsfag og historie på grøn-blå, udvikling af danskundervisningen i 10. klasse….

Desuden overvejer vi, hvordan vi kan finde midler til at implementere nogle af de projekter, der er igangsat via udviklingspuljen de seneste år, og som vi gerne vil fortsætte, fordi vi har fundet ud af, at de  skaber en bedre skole. Det drejer sig. fx om udeskole på 6.-7. årgang samt STAR, - et kollegialt samarbejde, hvor lærerne på tværs af afdelingerne sparrer omkring deres pædagogiske praksis.

Da vi sidste år spurgte lærerne, hvad der gjorde N. Kochs Skole til en god arbejdsplads, blev muligheden for kursus og udvikling nævnt som en meget vigtig faktor.

Det må siges at være win-win, da engagerede lærere, der ønsker at lære og udvikle, er afgørende for, at vi er en god skole for børnene. 
Man skal brænde for at kunne tænde!

Kor på Kochs

Kochs Skoles Kor står overfor en spændende opgave her i foråret. Vi skal deltage i ”Musikskoledage i Tivoli” som er en weekend i Tivoli i København hvor ca. 5000 musikskoleelever optræder på Tivolis mange scener. Vi har slået os sammen med mine børne – og ungdomskor fra Viborg Musikskole, samt et band fra Viborg Musikskole. Så vi bliver ca. 100 mennesker, der skal spille og synge en halv times tid lørdag d. 28. april kl. 15.00 på den store scene, der hedder ”Plænen”.

Børnene glæder sig meget og jeg ved fra sidste gang for tre år siden, hvor vi var af sted til samme arrangement at det er en stor oplevelse for børnene og den huskes længe efter.

Onsdagen før den store dag tager vi med bus til Viborg og øver alle sammen. Dette at stå og synge sammen, rigtig mange, er en helt speciel oplevelse. Man mærker det store fællesskab, man trækker vejret sammen og man er en vigtig brik i et en stor sammenhæng. Det giver et godt sus.

I denne sæson er Kochs Voksenkor udvidet til 10 undervisningsgange. Vi mødes mellem halv fem og fem, hvor der er kaffe/te på kanden og mulighed for at lande og hyggesnakke. Derefter synger vi halvanden time; eksempler på repertoire er Leonard Cohen, dansk 80’erpop, Joe Cocker etc.

Koret er for både ansatte og forældre på Kochs, men er også åbent for venner samt tidligere Kochsforældre.

Når vi nærmer os vårmarkedet lø. d. 12. maj kommer noget, som jeg holder meget af: samarbejdet mellem børne – ungdomskor og voksenkoret. Vi har en øvegang, hvor vi øver et fællesnummer til vårmarkedet. Dette at børnene ser 26 voksne, der seriøst er vilde med at synge i kor – og at de voksne mærker og suger til sig af børnenes umiddelbare syngeglæde …..  = livsglæde!

Sådan et aldersblandet kor har en helt særlig klang. De voksnes lidt mørkere, blødere klang blandet med de lyse, klare børnestemmer – det lyder bare godt! Jeg får sådan en god fornemmelse indeni, når jeg hører denne ”sound”.

Ellers har vi dette forår sunget for til en Kochssamling, som er det nystartede morgensangsprojekt på Kochs Skole (det foregår en gang om måneden), vi skal som bekendt optræde i Tivoli og til Vårmarked, vi skal synge for til juni måneds Kochssamling og sidst, men ikke mindst, skal vi som afslutning på skoleåret optræde med en sang til skoleafslutningen, hvor Lisbeth og jeg sammen finder et nummer, der passer godt ind i Lisbeths tale.

Der bliver nogle ændringer til næste skoleår. Kochs Kor 1 bliver åbnet op for 2. klasse, så man nu kan starte i kor allerede der; alderen i dette kor bliver så 2.-4. klasse. I ungdomskoret bliver der åbnet op for at man kan starte allerede i 7 klasse. Dvs.: Kochs Kor 2 bliver for 5.-6. klasse og ungdomskoret bliver for 7. – 10. klasse. Desuden holder ungdomskoret flyttedag: de synger nu tirsdag kl. 16.15 – 17. 15, men vil efter sommer synge torsdag kl. 15 – 16.

Det er dejligt at være en del af skolens sangmiljø og det giver mig meget mening at være medvirkende til at styrke sangglæden på Kochs Skole!

Rie Larsen, korleder og tidligere forælder gennem 17 år J

Med bestyrelsen på arbejdsdøgn

Skrevet af Johanne Sønderlund Birn, forældrerepræsentant i fællesbestyrelsen

Et almindeligt bestyrelsesmøde varer tre timer og består af brød, ost, kaffe, te og en dagsorden, der indeholder en række punkter omkring økonomi, beslutninger om byggeri, diskussioner om ventelister, tomme pladser i 10. klasserne og en hel masse andet. Nogle punkter klarer vi på få minutter, mens andre kræver længere diskussioner og en sjælden gang i mellem ender den endelige beslutning med at blive udsat til et senere møde.

Men én gang om året rykker bestyrelsen ud af de vante rammer og bytter dagsordenen ud med et eller flere temaer, som kræver at blive behandlet på en anden måde end det er muligt på det traditionelle møde. Bestyrelsen tager på arbejdsdøgn.

I år gik turen – lige som sidste år – til Niels Bugges Kro ved Viborg. Her havde vi afsat et døgn til at arbejde med, hvordan vi skaber en sammenhæng mellem de værdier N. Kochs Skole står for og den opfattelse som elever, lærere, forældre, kommende forældre osv. har af skolen.  Vi havde valgt at invitere en ekstern konsulent til at guide os igennem arbejdet. Det gav et spændende perspektiv på diskussionerne, at en person udefra stillede spørgsmålstegn ved mange af de ting, vi tager for givet omkring skolen.

At bruge en hel dag på et emne giver en masse nye perspektiver. Der er god tid til at diskutere – både under de programsatte punkter, men også under gåturene, kaffepauserne og middagen om aftenen inden alle går lidt for sent i seng og fortsætter de gode snakke over morgenkaffen inden turen går retur mod Aarhus.  

Som forældrerepræsentant i bestyrelsen er det altid en fornøjelse at opleve den store gejst og engagement fra både lærere og forældregruppe i bestyrelsen, og det er både berigende og inspirerende at bruge tid på at folde et emne ud på en måde, som der ikke er mulighed for på de traditionelle møder.

Årets diskussioner var mange og frugtbare, og det bliver spændende at følge, hvordan arbejdet folder sig ud i de kommende år sammen med den stribe af udviklingsprojekter, der allerede er i gang på skolen.

At flyve fra reden

Nu står vi her på kanten... 9. klasse, og venter en smule anspændt på ansøgningssvar og eksamensræs. Enden er ikke så langt væk, som den har været. Den virkelige verden venter, og vi er næsten klar til at flyve fra reden. Men af og til kan vingerne føles lidt tunge, for selv flyveklar fugle får  hjemve.

Reden, skolen har været vores andet hjem i snart 10 år, og når vi siger farvel, tager vi ikke kun afsked med Remabøger og forældede verdenskort, men en hel familie – 3 mødre, 2 fædre, 1 onkel, 1 bedstemor og hundredvis af fætre og kusiner og alt der imellem. Så det føles virkelig lidt ligesom at flytte hjemmefra; spændende men en smule vemodigt.

Vi har år efter år med beundring set 9.klasser gå ned af den røde løber, men nu hvor det er vores tur, er beundringen erstattet med tvivl. Er vi store nok? Er vi parate?

Nu hvor ansøgningerne til det videre liv er sendt afsted, fyldes skoledagene med frygtindgydende ord som ”uddannelsesparathedsvurdering”, ”udtræksfag” og ”naturfaglig pulje”  som virker uoverskuelige.

Selvom vi spredes for alle vinde, finder vi dog tryghed i at vi ikke er alene med disse tanker, at vi flyver i flok.

Vi tæller spændte dagene til vores lejertur til Paris, men vi ved, at når vi kommer tilbage begynder en helt anden nedtælling – nedtællingen til take-off, 3, 2,1 flyv!

- Nadia, Arendse & Lauge 9. klasse

Et brag af en fest!

Skrevet af: Johanne Sønderlund Birn, medlem af fællesbestyrelsen

Man kan mærke det med det samme, når man træder ind ad døren på Rød etage. Der er noget særligt på færde og etagen syder af aktivitet, energi og ekstra højt humør. Børnene er nemlig både glade og forventningsfulde i gang med forberedelserne til en af de helt store aftener på skolen – den årlige skolefest. I de år jeg har haft børn på skolen, har netop skolefesten været en af de begivenheder, der bliver set særligt frem til. Skolefesten er ikke bare reduceret til en aften med fest - det er flere dage med fokus på pynt, mad, tøjvalg, tanker om hvem man skal danse med på diskoteket og meget mere.

I 3.b blev de i år enige om, at temaet for klassen, ud fra det overordnede emne ”mulitkultur”, skulle være USA. Derfor blev der tegnet, malet og diskuteret hvad der netop kendetegner USA, hvad der kunne indgå i pynten og ikke mindst den store USA buffet.

Det blev til et klasseværelse med store tegninger af tankvogne, skyskrabere, elguitarer og Frihedsgudinden, masser af crepepapir og andet pynt i blå, hvid og rød. Og så naturligvis et særligt VIP hjørne, som kun børnene havde adgang til med flotte guld VIP-adgangskort. Maden er ofte sekundær ved skolefesten, men i år var buffeten efter børnenes portioner at dømme særlig børnevenlig med hotwings, pandekager, coleslaw, spareribs, macaroni & cheese, Oreos, skumfiduser, brød af majsmel, deep pan pizza, kyllingenuggets og pom frittes.

Så snart maden er spist, skal festen for alvor i gang – det betyder rundtur til de mange boder, massive indtagelser af is, popcorn og sodavand, dans i Askesalen og meget mere. For de voksne kan man være heldig at der bliver tid til en snak i klassen, mens børnene underholder sig selv og hinanden. Som medlem af bestyrelsen havde jeg i år den fornøjelse at få en tjans i Pianobaren på Grøn etage. Det var en rigtig god mulighed for at komme lidt rundt og opleve stemningen blandt de store elever også. Selvom der var gang i den ved Pianobaren, var der ikke helt så hektisk som hos de yngre børn. En stor flok elever havde samlet sig ved et langbord og en forælder sad bag klaveret flankeret af to lærere der gav den fuld gas med en lang række sange. Det var en rigtig god oplevelse at se at også de større elever – og ikke mindst lærerene også nød festen.

Derfor – en stor tak til skolens personale og elever for endnu engang at stable et fantastisk arrangement på benene. Det er altid en fornøjelse at opleve den energi og det store engagement, som er med til at skabe nogle helt fantastiske rammer for vores børn.

MULTIKULTUR

Af  Mette Steen Andersen, lærer på rød etage.

”Everybody has something to give, everybody has something to show,”

hørte jeg et ugandisk børnekor synge på TV for et par dage siden.

Det er netop udgangspunktet for det tema, vi har valgt for årets skolefest. MULTIKULTUR

Vi har århundredlang tradition for monokultur i vores danske samfund rent nationalt. Heldigvis bliver der rykket voldsomt ved det i disse årtier og heldigvis findes der også masser af subkulturer, der udfordrer os på, hvad der er ”almindeligt” og ”normalt”.

Lad os lokke lidt mere af den mangfoldighed frem på vores skole, så vi ikke kun afspejler den verden, vi lever i, men viser, at forskellighed er en stor styrke, noget vi kan være stolte af og et godt udgangspunkt for tolerance og fællesskab.

Ind imellem sker det, at jeg mere eller mindre tilfældigt finder ud af, at et barn, jeg underviser, har nogle kompetencer, jeg slet ikke kendte til, men som ikke desto mindre er en stor del af barnets identitet.

Èt barn taler flydende tysk længe før sproget er sat på skoleskemaet, et andet kan forklare alt om, hvorfor og hvordan de holder ramadan i hendes familie, et tredje popper pludselig op med sin kunnen i parkour, et fjerde og et femte barn fortæller levende om en anderledes tilværelse i bedsteforældrenes Vestjylland eller Kurdistan.

Jeg har en fornemmelse af, at nogle børn går og putter med det, der er anderledes og helt særligt i deres liv, måske synes de endda, det er lidt flovt.

Jeg synes, det er dejligt, at vi er så sammensat en flok både blandt de voksne og børnene på skolen, det gør vores hverdag sjovere og forhåbentlig os alle sammen til mere rummelige mennesker.

Vi må øve os i at spørge ind til det, der gemmer sig bag den enkelte, og lære børnene, at det helt særlige, der er en del af deres liv, er noget, de skal være stolte af og fortælle os andre om, så vi kan bruge det i skolen og sammen skabe vores fælles og mangfoldige kultur på skolen.

Det kan vi forhåbentlig sætte lidt skub i med den kommende skolefest, hvor man bl.a. kan opleve danseoptræden og russisk kor i Askesalen.

MULTIKULTUR

er et begreb, der ikke så let lader sig definere, men lad os håbe, at vi får en festlig og farverig skolefest, der kan gøre os en lille smule klogere på det.

Mette Steen Andersen