Af Lisbeth Qvortrup, skoleleder
I år blev en ny juletradition startet.
Elevrådet havde bestemt, at vi skulle have juletræ i skolegården. Vi samledes alle om træet 1. december og tændte lysene.
Jeg glædede mig over træet og lysene hver morgen i december, når jeg kom til skolen i mørke og hver eftermiddag, når jeg tog derfra i mørke.
Jeg elsker december på skolen, fordi vi tænder så mange lys. Bogstaveligt og i overført betydning ved at skabe glæde. Ved at vise at vi har lyst til at være sammen og gøre noget for hinanden.
På vej ud af kirken efter vores dejlige juleafslutning hørte jeg en pige sige til sin mor: Kunne det egentlig ikke være hyggeligt, hvis hele skolen skulle holde juleaften sammen?
Jo. Det kunne det!! Men det er nok ikke noget helt realistisk scenarie, så vi må holde jul med alle de andre, vi holder af og glædes over al det jul, vi når at have sammen på skolen i løbet af december.
Stearinlys i fællesrum og klasser, julefester og julepynt, fællessamlinger og julesange, pakkekalendere og drillenisser, duft af pebernødder og risengrød i fritidsordningen.
Den sidste uge før juleferien var der konstant en lang kø uden for mit kontor. Det var ikke kø for at besøge skolelederen, men fordi der stod et bord lige udenfor, hvor man kunne få hjælp til at få pakket sine hjemmelavede julegaver ind.
Hvis nogle påstår, at børn kun tænker på at få gaver, skulle de prøve at overvære en samtale i indpakningskøen, hvor stoltheden over- og glæden ved at skulle give gaven var tydelig.
For alle os, der er vant til at strukturere og planlægge og som bliver fristet til at tage dette det med hjem til jul, når vi ser billedet af juletræet, der i år skal have guld-tema og det stilfulde julebord i Bo Bedre, er det meget sundt at blive mindet om, hvad det hele handler om, ved at få en gave, der er lidt skæv og med garanti ikke ligner nogen andre, men som er lavet med entusiasme, smil og stor kærlighed.
Det er i sådan en gave glæden og lyset gemmer sig.
Som Leonard Cohen synger:
Forget your perfect offering.
There is a crack in everything,
that's how the light gets in.
Tusind tak til alle jer, der var med til juleafslutningen i kirken.
Når jeg oplever 1000 mennesker, der sammen synger Dejlig er Jorden, så sidder det i mig længe efter; så tager jeg alligevel jer alle sammen lidt med hjem på juleferie.
Rigtig glædelig jul og godt nytår.
Nyd ferien og på gensyn 4. januar.
Kærlig hilsen Lisbeth
Ingen kommentarer:
Send en kommentar