Curling-matematik

Af: Lars Stubkjær Barslev

”Hvis vi nu skulle deles om denne tube tandpasta – ville der så være nok til alle?” Sådan lyder det enkle oplæg til en matematikopgave, der samtidig er startskuddet for 10 lærere og 2 instruktører, der er på et 3 dages kursus i Undersøgende matematikundervisning.
Det er ikke svært at se problemstillingen og måske har du allerede nu set en tube tandpasta for dit indre øje – og hvis du tænker lidt nærmere efter; hvor længe rækker en tube tandpasta så hjemme hos dig?...tid, antal personer...nu tænker du med matematik!
Hverdagens erfaringer støtter den umiddelbare forestilling om mængder og størrelser, når vi fx skal vurdere ”om der er nok” i alle mulige sammenhænge. Og før vi ved af det, er vi i fuld gang med at gøre matematiske overvejelser, der leder os hen til en brugbar antagelse.
Formuleret som klassisk skole-matematikopgave ville det have lydt i retningen af: En tube tandpasta indeholder 125 ml. Udregn hvor mange tandbørstninger tuben rækker til, hvis man bruger ½ ml pr. tandbørstning... (osv). Opgaven lægger op til, at man dividerer 125ml med ½...eller (hvis man nu ikke lige kan dividere med en brøk) tænker ”sådan helt logisk”; ”...hvis man brugte 1ml i stedet for ½, så ville man kunne børste tænder 125 gange...så må svaret være 250 gange, når man nu kun bruger den halve mængde pr gang...” Læreren ville nok afkræve nogle skriftlige notater for påstanden, men ellers er alt.
Ok...videre til næste spørgsmål!
Undersøgende matematikundervisning inviterer derimod til, at man går mere praktisk eksperimenterende til værks – i vores tilfælde med en tube tandpasta og en vægt.
Efter lidt fingertælling og et gangestykke endte vi på 48 tandbørstninger...men hvor meget bruger man pr gang? Vi manglede egentlig en tandbørste, men valgte at sætte én passende klat på vægten (ingen ændring.) Men 10 klatter kunne vægten godt registrere: 7 gram. Vi delte tallet med 10 dvs. 0,7g pr. tandbørstning (sådan cirka.) Snart efter bredte menthol-lugten sig i lokalet (gruppen bag os, der ikke havde nogen vægt, var i færd med at trykke en flere meter lang stribe ud på bordet) og vi tømte selvfølgelig tuben ud på vægten: 142g. Hvilket regnestykke ville du nu gøre...(og skal man gange eller dividere)?
Når man på denne måde får problemstillingen mellem hænderne bliver matematikken nærværende både som sprog og som redskab i samspil med elevernes egne gode spørgsmål, fornuftige antagelser og undersøgende praksis (og med lærerens udfordrende hjælp). Det er ikke nødvendigvis nemmere matematik, men det er nemmere at finde mening med dens anvendelse.
Når skole-matematikopgaven volder problemer, er det ofte fordi der er tale om ”curlingmatematik”, hvor de grundlæggende antagelser og alle de forudgående spørgsmål i bedste mening er fejet væk. Tilbage står kun et regnestykke – hvis det da lykkes eleven at gennemskue sammenhængen.
Skolens undervisning (også den i matematik) skal forberede børnene til at tage aktivt del i  samfundslivet og demokratiet.
Med lyst og kompetence til at stille gode spørgsmål og undersøge sagen nærmere (ofte med brug af matematik) er man godt i vej.