Måltider, madpakker og mange meninger

Skrevet af: Johanne Sønderlund Birn, medlem af fællesbestyrelsen

Fade og skåle med lækre grøntsager, masser af protein, ikke for mange kulhydrater, flotte farver og skønne dufte. Det er vel nok, hvad de fleste forældre drømmer om, at deres guldklumper bliver mødt med når klokken ringer til frokostpause.

Der er al mulig grund til at ønske sig at ens barn får et godt, solidt, sundt og velsmagende måltid i skolen. Det forbedrer indlæringsevnen og giver glade og veltilpasse børn. Men det kræver en del. Naturligvis allerhelst et køkken, hvor børnene selv er med til at lave maden. Det giver gode oplevelser, dejlige dufte og lysten til at smage på nye ting, når kammeraterne fører grydeskeen.

Desværre er det for nuværende ikke et realistisk scenarie på Kochs Skole. Skolen har ikke et køkken, og med de benhårde økonomiske prioriteringer, der er foretaget og fortsat skal foretages, er det desværre heller ikke på listen over kommende projekter.

I bestyrelsen vil vi meget gerne arbejde for at børnene på Kochs Skole får et alternativ til madpakken. Men vi vil også gerne finde et alternativ, som vi kan stå inde for. Både i forhold til kvalitet og pris. Derudover skal det naturligvis også fungere i forhold til skolens dagligdag. For de mindre børn, der plejer at spise i klassen og ofte får læst højt under spisningen, giver det uro når en stor del af børnene skal ud af klassen og stå i kø for at hente mad. Der er også en række praktiske opgaver, der skal løses – måske skal maden på køl, måske skal den sælges fra en bod eller noget helt tredje.

Og når der nu engang ikke er et køkken, hvad er det så vi kan få?

Vil vi ”nøjes” og tage til takke med en halvlødig løsning, som kan bruges i en snæver vending, men som ud fra et ernæringsmæssigt perspektiv ikke kan erstatte den daglige madpakke, som den ser ud for de fleste?

Er det fint med et tilbud, som man kan bruge de dage det kniber med tiden eller køleskabet er tomt, eller de dage hvor børnene har glemt madpakken eller måske er mere sultne end de plejer at være?

Eller skal ordningen fuldstændig kunne erstatte madpakken? Og hvad er det nu egentlig børnene kan lide?

Skal maden være kold eller varm, må der være dressing i salaten, kerner i bollerne, klumper i yoghurten eller kommen i osten?

Skal pastaen være hvid eller brun, er bulgur for eksotisk og går det an med løg i frikadellerne?

I bestyrelsen ved vi det ikke. Men vi arbejder videre med emnet og diskuterer smag, ernæring, praktik, pris osv. Det er spændende og bestemt relevant men viser også, at der er lige så mange holdninger til, hvad der udgør den perfekte madordning, som der er e-numre i en citronmåne.