Kartoffelhøsten

Skrevet af Lars Stubkjær Barslev, lærer 7. årgang.

Jeg står sammen med Ina og fire elever fra 7. årgang på en højtliggende mark i Hjortshøj. Solen skinner og himlen er blå som kun i september. Det er høsttid. Den lerede jord under os gemmer på resultatet af en langstrakt læreproces, der startede med en kasse forspirede kartofler som vi lagde i jorden før sommerferien. Nu står vi her med vores cykelvogn og en greb – vi er fulde af forventning og klar til snart at høste kilovis af velsmagende kartofler.

Jordstykket tilhører Andelssamfundet i Hjortshøj. Her bor nogle mennesker der praktiserer en holdning til naturen ved bl.a. at dyrke økologiske grøntsager og bygge energirigtigt. Ina, Laila og Søren har taget os med i deres praksisfællesskab, så vi har kunnet få konkrete og virkelige erfaringer der kan knytte an til abstrakte begreber som fødevareproduktion, bæredygtighed og biodiversitet.

I de tidlige sommerdage gik 7. årgang i marken sammen med Søren, der er uddannet økologisk landmand. Vi knoklede på skift med spade og kultivator for at vende og løsne jorden og tilføre den en gødningsblanding af komposteret komøg og halm. "Det rene guf for regnorme"

Ind imellem stoppede vi op... "Kan I se den her larve - den spiser en masse bladlus og dem vil vi gerne undvære, så det er fint!", "...og fuglene tager larverne, så vi har mange forskellige fugle i vores marker."

Med omhyggelige 30cm mellemrum satte vi de grønne kartoffelplanter i jorden, hyppede mulden godt op omkring og vandede til sidst spandevise vand båret op fra søen.

"Hvorfor er der ikke korn på den der mark?", spørger ét af børnene og Søren forklarer om sædskifte og kløveret der laver "kvælstof-madpakker" til planterne og han beskriver de grønne blade som "solfangere" der leverer energien til fotosyntesen. Oppe i børnenes hjerner knytter "solfanger" "madpakker" og "fotosyntese" an til kropslige sanseerfaringer, der under de rette betingelser vokser som små kartofler til helstøbte forståelser.

Fotosyntesen har gjort sit arbejde. Den ellers så grønne kartoffelplante er visnet hen og ligner til forveksling de ukomposterede halmstrå. Vi søger i mulden efter jordens æbler som var de små guldklumper, og der strækker sig et naturfagligt undersøgelseslandskab for vores fødder: Vi vejer udbyttet fra hver plante: 231g, 511g, 85g...skriver data udenpå frostposerne og lægger dem i rækker langs midterrabatten der løber langs marken.

Der er tydeligvis forskel på de planter der har fået komøg og dem der ikke har...konklusionen er enkel og næsten banal; gødning giver et større udbytte! Men der er en erfaringsverden til forskel på  at læse i biologibogen, at planten har brug for næringsstoffer for at vokse...og så at stå med jorden under neglene, regnorme der vrider sig ud af de lerede jordknolde og ved selvsyn opdage næringsstoffernes betydning.

Vi har nogle fantastiske timer sammen mens vi høster vigtige pointer, lægger nye ideer og intuitive forståelser til forspirring og aner den store sammenhæng i glimt. Ina har lavet kaffe og saftevand, vi har købt brød og økologisk smør (naturligvis!)...og der ligger nyplukkede hindbær på et rabarberblad. I denne Morten Korch'ske idyl oplever vi en anderledes skoledag der er fuld af mening: "Tænk, at lort kan gøre så meget" bemærker ét af børnene tørt. Da vi kommer op til vores cykler sidder der 5 nyvaskede gulerødder med top på bagagebæret - man bliver bare glad indeni!

Cykeltraileren fuld af egne nyopgravede, økologiske kartofler. Mon ikke de smager bedre end supermarkedets konventionelle?...selvfølgelig gør de det!