Undervisning af mor og far

Skrevet af: Johanne Sønderlund Birn, medlem af skolebestyrelsen 

Økonomi er – naturligvis - et tilbagevendende punkt på bestyrelsesmøderne. Kochs skole har heldigvis altid haft en sund økonomi, og det betyder blandt andet, at det er en skole i konstant udvikling.

Desværre bliver privatskolerne af forskellige årsager mere og mere pressede på økonomien. Derfor har vi i bestyrelsen brugt rigtig meget tid på at få pengene til at slå til, uden at det kommer til at gå ud over det pædagogiske tilbud.

For at få pengene til at række er det blandt andet besluttet, at forældrene skal overtage undervisningen én dag om året, hvor lærerne er ude af huset på pædagogisk udviklingsdag. Det betyder, at der ikke skal bruges penge på vikarer den dag.

Som i mange andre skolerelaterede sammenhænge kræver det noget af forældrene. Men det er også en spændende mulighed for at opleve børnene på en anden måde – og ikke mindst give børnene en anderledes oplevelse.

For rød og gul etage har børnene haft gode dage, og tilbagemeldinger fra både børn og voksne vidner om en hyggelig og anderledes dag.

Desværre er det ikke lykkes at finde forældre til at overtage undervisningen for 6. og 7. årgang, når deres lærere skal af sted. Det kan der være flere grunde til. Men det ændrer ikke på, at vi i bestyrelsen synes det er ærgerligt, at det ikke her kan lykkes at overdrage undervisningen til forældrene en enkelt dag. Dagen bliver nu dækket ind med vikarer – men det betyder så også, at den forventede besparelse på vikartimer skal findes et andet sted.

Kochs skole stiller store krav til forældrene. Der foregår rigtig mange ting, som forældrene forventes at deltage i. Måske også for mange – er det mon et udtryk for at et mætningspunkt er nået, når ingen forældre melder sig. Eller er der en anden grund.

Stiller Kochs skole for store krav, når der bliver lagt op til at forældrene skal overtage undervisningen én dag om året?

Inklusion

Lisbeth Qvortrup, skoleleder

Alle taler om inklusion. Børn med særlige behov skal inkluderes i en almindelig klasse.

Det gælder folkeskolen, men hvad med de frie skoler? De kan jo bare sige nej tak og lade folkeskolen bøvle med det besværlige.

Ja. Det kunne vi faktisk godt; men det vil vi ikke og det gør vi ikke.

Mange skyder privatskolerne i skoene, at vi vil slippe for alt det, der er besværligt. Men det er ikke rigtigt. Vi vil lave en god skole med udgangspunkt i vores værdigrundlag.

Den skole er for alle dem, der gerne vil være med, også dem der kræver lidt ekstra hjælp, fordi det netop er i tråd med vores værdier.

Jamen er der ikke grænser for hvem, I kan rumme?

Det er der selvfølgelig, ligesom der er grænser for inklusion i folkeskolen. Nogle børn har brug for et helt andet tilbud.

Men grænserne for inklusion er ikke alene et spørgsmål om, hvorvidt skolen og lærerne kan magte opgaven. Det handler i høj grad også om, hvor rummelige de andre børn og deres forældre er. Inklusion kræver at alle vil.

Derfor har vi valgt at tage emnet op i vores bestyrelse hvor skolens forældre er repræsenteret, og har netop brugt et arbejdsdøgn på behandle det.

Som der tidligere er beskrevet her på bloggen, havde vi i bestyrelsen på et møde i januar besøg af en inklusionskonsulent, der holdt et oplæg, der rykkede ved bestyrelsens syn på inklusion.

En af de vigtige pointer, vi fik med fra den dag, var citatet af Maja Rønn Larsen:

”Vi har været vant til at arbejde med de børn, der faldt ud af fællesskabet, men vi har ikke arbejdet med det de faldt ud af”.

Inklusion handler ikke blot om at være fysisk tilstede. Man er kun inkluderet i fællesskabet, hvis man oplever at være inkluderet i kraft af, at man har nogle relationer. At være en inkluderende skole er en aktiv handling.

Det kræver at alle, lærere, børn og forældre VIL det og er klar til at gøre en indsats for det.

Det har vores bestyrelse sagt klart og tydeligt SELVFØLGELIG til på arbejdsdøgnet.

Heldigvis var det også forældrenes klare opfattelse, at vi gør det allerede og vi er gode til det.

Men vi kan blive endnu bedre og vi kan blive endnu bedre til at kommunikere hvad vi gør, og hvad vi vil.

God vilje er afgørende, men det gør det ikke alene. Vi skal naturligvis også have fokus på at sætte ting i gang, der kan hjælpe os med at det lykkes:

Uddannelse af personale, de fysiske rammer, udvikling af nye strukturer, åbenhed og kommunikation.

Vi har valgt at inklusion skal være skolens fælles fokuspunkt i næste skoleår og derfor vil kurser og udviklingsprojekter, der relaterer sig til dét, blive prioriteret højt, når vi her i marts skal bevilge midler fra vores kursus-udviklingspulje.

Der er meget at tage fat på, og der er endnu meget at tale om.

Foreløbig har vi valgt, hvilke briller vi ønsker at have på i det videre arbejde.

Bro, Bro, Brille...

Skrevet af Johanne Sønderlund Birn, medlem af Fællesbestyrelsen

Det kræver ikke den vilde legeplads for at kunne tage en omgang Bro, Bro, Brille – en lille asfaltplads kan vel klare det – til gengæld kan det måske være vanskeligt at motivere børnene til et aktivt frikvarter, hvis de skal få tiden til at gå på en lille asfalteret plads uden legeredskaber og udfordringer.

Kochs Skole har en legeplads med masser af muligheder for leg og bevægelse med redskaber af alverdens slags. Her er plads til en basketkamp, mad på bål, balancegang, en tur på gyngerne eller i spiderweb og meget mere. Men det betyder samtidig, at der også er en risiko for at børnene kommer til skade.

 

Vi skal derfor gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at vores legeplads er så sikker, som den kan blive uden at vi går alt for meget på kompromis med den legeplads, som giver børnene udfordringer og sjove frikvarterer.

 

Derfor har vi i bestyrelsen bedt Teknologisk Institut om at tage ”sikkerhedsbrillerne” på og gennemgå vores legeområder. Det er der kommet en diger rapport ud af, som med fotos med røde pile peger på, hvor vi skal være opmærksommen. Rapporten peger på alt fra møtrikker, der stikker lidt ud og ru træoverflader, som kan give en splint i fingeren, til revner og sprækker hvor en anoraksnor på vildveje kan betyde kvælningsfare.

 

Næste skridt bliver nu at lægge en plan for, hvordan vi bruger rapporten aktivt. Der er en risiko ved al leg, og langt de fleste ulykker i skoleskolen er faldulykker på asfalten. Hvis tingene kan gøres mere sikre uden at ændre på udfoldelsesmulighederne er det fint. Hvis ikke, vil vi bruge rapporten til at blive bevidste om de farlige steder og derved kunne gøre børnene opmærksomme på, hvor de skal passe på.

 

Børnene er rigtig glade for gangbroen, men det er klart, at der kan være en risiko ved at hænge i benene ned fra broen. Det skal børnene vide, så de kan passe på. Lige som der også kan være enkelte ting, som det giver mening at lave et decideret forbud mod.  

 

Uanset hvordan vi griber det an, kan vi ikke lave en fuldstændig ulykkesfri legeplads. Ligesom den resterende verden heller aldrig bliver fuldstændig ulykkesfri. Men vi kan tage en række forholdsregler, der sikrer, at vi fortsat har den legeplads børnene gerne vil have, hvor der både er plads til Bro, Bro Brille og vilde lege – og som samtidig er så sikker som mulig.    

Inklusion i andegården

Af Lars Stubkjær Barslev, lærerrådsformand og klasselærer på 8. årg.

I den udleverede slikpose ligger 6-7 LEGO-klodser, og vi har alle i fællesbestyrelsen fået sådan én med præcist det samme indhold; ”Byg en and”, lyder opgaven fra inklusionskonsulent i Århus Kommune Lisbet Brandt. Vi skal bygge hver vores lille LEGO-and...sådan lidt i smug og uden at tale sammen eller kigge hinanden over skulderen.

Jeg kigger på den lille bunke klodser – flest gule, én af dem med et øje på hver side og et par røde flade klodser. Nemt nok, tænker jeg, (i betragtning af de utallige timer jeg som barn har tilbragt med at konstruere halve byer i LEGO.) Jeg kan allerede se hvordan de to flade røde selvfølgelig ville egne sig som et par gode andefødder; det er jo fuldstændig oplagt! Det tager mig ikke mange sekunder at samle mit bud på en and. Kort efter rækker vi hver især armen ud og placerer vores lille ælling midt på bordet foran os.

Vi griner (måske en anelse forlegent) over den rød-gule andeparade, der nu står samlet i en lille flok. Der er godt nok mange fine ænder, tænker jeg ved mig selv, mens mit blik glider skiftevis fra min egen and og over på nogle af de andre lavbenede individer. Nu kan jeg godt se, at konstruktionen med begge røde klodser som fødder er noget tung...i stedet for den ene som fod og den anden som næb – hvorfor har jeg ikke tænkt på det?! Fandens. Et split sekund får jeg lyst til lige at rette et par ting, men holder mig i skindet - det ville nok være upassende.

Jeg skutter mig lidt ved synet af et par løjerlige skabninger….Nå, ja, ville nogen udenforstående overhovedet regne mit lille kræ for en ”and”? Måske er jeg ved at tage det hele lidt for alvorligt. Nu står den i hvert fald dér i andefællesskabet – på sin første skoledag. Jeg synes den falder meget godt ind i mængden og jeg håber den føler sig godt tilpas.

Det bemærkelsesværdige er, at alle disse rød-gule skabninger er forskellige fra hinanden – sammenlignet direkte er de endog meget forskellige. Men de er tydeligvis også alle ænder! Lisbet Brandt, der har haft med rigtig mange ænder gennem sin tid, konstaterer at resultatet i sig selv ikke er unikt; de er alle altid forskellige.

Pointerne med denne lille LEGO-leg skinner igennem og dette svært håndgribelige begreb inklusion, der i den brede skoledebat bliver både hyldet og udskældt, træder i de små klodsede skabninger frem som et menneskeligt grundvilkår og dén fordring til ethvert fællesskab, at det skal kære sig om den enkeltes behov for at være en del af det.

Inklusion handler om relationskompetence, gode fysiske rammer, specialpædagogik, tolerance…men inklusion er først og fremmest en følelse hos den enkelte: ”Inklusion er en fornemmelse af samhørighed” står der på ét af Lisbet Brandts powerpoint-slides. Jeg oplever i det daglige en stærk fornemmelse af samhørighed på N. Kochs Skole. Men da jeg placerede min lille and ude i det åbne, følte jeg også inklusionens stik i hjertet: Vil jeg blive regnet for at være en and?

Så blev det jul

Lisbeth Qvortrup, Skoleleder

Jeg holder meget af juletiden på skolen.

I november og første halvdel af december afholder afdelingslederne og jeg teamsamtaler med alle skolens medarbejdere.

Det er en travl tid, men også en rigtig god og givende oplevelse at snakke med alle medarbejderne og få et indblik i hvad der foregår i det enkelte team.

Det er ikke så lidt!

Jeg skylder alle medarbejderne en stor tak for deres indsats.

Stille og roligt sniger julestemningen sig ind på skolen.

Børn og forældre mødes om eftermiddagen og fletter hjerter, pynter op, spiser æbleskiver og julehygger.

Der er nissehuer, julesange, kalendergaver og drillenisser i klasserne.

Juletræet bliver tændt og Luciaoptoget kommer forbi.

Den sidste uge intensiveres julestemningen på rød og gul. Der produceres julegaver, synges julesange og fællesrummene dufter af kanel og nelliker.

I skrivende stund – dagen før juleafslutningen- er der hektisk aktivitet for at få de sidste julegaver færdige.

Mit kontor besøges den sidste uge løbende af medarbejderne der kommer forbi og får en julegave og et juleknus.

I morgen kl.11, når jeg går ind i kirken, regner jeg med, at bunkerne på mit skrivebord er væk (i hvert fald de akutte), så jeg kan nyde stemningen i kirken, når børn, forældre, bedsteforældre, tidligere elever og personale er sammen for at ønske hinanden glædelig jul, for derefter at gå glade og stemningsfulde på juleferie.

Efteråret har været travlt og spændende.

Skolerne udfordres på mange områder i denne tid.

Vi udfordres økonomisk med lavere tilskud samtidig med at kravene stiger.

Der er mange meninger om opgaver, som skolen skal løse bedre. Både folkeskolen og de frie skoler.

Jeg har netop læst forslaget til den nye folkeskolereform ”Gør en god skole bedre”.

Overordnet synes jeg, den indeholder mange spændende tanker. Det er godt for hele den danske grundskole med et ambitiøst skoleforlig.

Længere skoledage, flere forskellige aktiviteter, børn og voksne skal være mere sammen, integration af børn med særlige behov, lærere og pædagoger skal supplere hinanden, større inddragelse af forældrene omkring klassens trivsel, fokus på uddannelse af lærerne, integration af IT og meget mere.

-Jamen vi gør det jo allerede!

Ja, som én sagde til mig: Når der laves reformer kigger de jo altid efter, hvad de gør på de fremmeste skoler.

Jeg er nu sikker på, at vi kan have glæde af at kigge nærmere på forslaget, og se om vi kan hente inspiration. Vi kan sikkert også ”gøre en god skole bedre”.

Vi er ikke forpligtede til at følge folkeskoleforliget.

Muligvis er der områder, hvor vi slet ikke ønsker at være med. Men det skal være et aktivt valg. Hvis vi holder fast i, at man først skal have engelsk i 3 og ikke i 1. klasse, som der foreslås, skal vi vide hvorfor.

Vi har vores berettigelse som fri skole ved at være et alternativ til folkeskolen. Men et bevidst alternativ.

De sidste 5 linjer i den 53 sider lange forligsforslag handler om de frie skoler.

Regeringen vil sikre, at tilskuddene til de frie skoler tilpasses, så skolerne får tilsvarende muligheder for at øge kvaliteten i undervisningen som folkeskolen.

Vi skal sikres midler så vi også kan kvalitetsudvikle.

Det vil vi glæde os til!

Nu er det tid til ferie.

Jeg håber I alle får en dejlig juleferie med tid til nærvær med dem, I holder af.

Rigtig glædelig jul og de bedste ønsker for et godt 2013 og tusind tak til jer alle, børn, forældre og medarbejdere for et dejligt 2012.

God ferie og på gensyn 3. januar.

-/Lisbeth

Musik med mening

Skrevet af Johanne Sønderlund Birn, medlem af Fællesbestyrelsen


Klaver, guitar, sang, mikrofoner, trommer, forventningsfulde børn og stolte forældre var der masser af til den årlige musikskolekoncert på Train i dag. Det er fuldstændig fantastisk at opleve energien og glæden, når børnene får mulighed for at optræde med det, de har øvet sig på rigtig længe.

Og så på en rigtig scene med rigtigt scenelys og et helt rigtigt og levende publikum, der leverer masser af klap og hujen på de helt rigtige steder.

Den slags oplevelser er med til at gøre Kochs Skole til netop Kochs Skole. En stærk musikskole med en masse gode tilbud, der gør noget ud af at vise, hvad børnene har lært. Musikskolen er vigtig – lige som vårmarked, skolefest, lejrskole og alt det andet der til sammen skaber en god skole for vores børn.

Som Lisbeth tidligere har skrevet på bloggen, og som Palle også fremlagde i sin økonomioversigt på årsmødet, er tilskuddet til de frie skoler faldet i de seneste år. Det betyder, at vi ikke har de samme penge at lave skole for, som vi havde tidligere.

Skolepengene er ekstraordinært blevet hævet, men det er desværre ikke helt nok. Derfor har vi i bestyrelsen brugt rigtig meget tid på at diskutere, hvordan vi kan få økonomien til at hænge sammen med det skoletilbud, som vi gerne vil skabe for børnene. Vi har hele tiden været fast besluttet på, at besparelserne ikke måtte ramme det pædagogiske tilbud. Det skulle altså være besparelser, som ikke kommer til at berøre børnenes hverdag.

Derfor har vi også diskuteret, hvad det er for aktiviteter, der er med til at definere Kochs Skole og som vi meget nødig vil have i spil, når der skal findes besparelser.

Derfor bliver man også så glad, når man på Train oplever værdien af musikskolen og i hvor høj grad netop den er med til at definere N. Kochs Skole.

Tak for en rigtig dejlig dag.

"De Frie Grundskoler - en del af den danske grundskole"

Lisbeth Qvortrup

Skoleforeningerne for de Frie Grundskoler (–dét der i daglig tale hedder privatskoler) er gået sammen i kampen mod –nej IKKE mod folkeskolen, tværtimod i kampen mod den misforståelse, at frie grundskoler og folkeskoler er konkurrenter, der modarbejder hinanden.

Under mottoet ”De frie grundskoler - en del af den danske grundskole” forsøger skoleforeningerne at fortælle, at vi er en vigtig brik i den danske grundskole.

Sådan har det fungeret godt i mange år. Danmark har haft en god og velfungerende folkeskole og som supplement til den, har vi haft en fri grundskole, hvor de forældre, der har ønsket, at deres børn skulle gå på en skole med et særligt værdigrundlag, havde mulighed for at vælge det.

De skulle blot betale noget for dette frie valg.

I de seneste år er der desværre blevet stillet spørgsmål ved dette. Der er blevet skabt et billede af de frie skoler som nogle, der koster samfundet mange penge, som har særligt favorable vilkår, som ikke tager del i dét ansvar, det er, at være grundskole i Danmark, og som derfor udkonkurrerer folkeskolen, der står tilbage med al besværet.

Alle disse påstande kan tilbagevises, hvilket Danmarks Privatskoleforening har gjort i pjecen ”Fordomme og Fakta”. Pjecen kan findes på www.Privatskoleforeningen.dk.

Men opfattelsen er desværre blevet meget udbredt i de seneste år, måske i takt med den økonomiske krise. Men krisen rammer os alle, og det dummeste, vi kan gøre, er at bekæmpe hinanden. Vi skal i stedet stå sammen og i fællesskab kæmpe for at genfinde respekten for grundskolen. Både folkeskolen og den frie grundskole.

Så længe der holdes liv i påstanden om, at de frie skoler er en trussel mod folkeskolen og ikke et supplement forstærkes problemet.

Politikerne beskærer i tilskuddet i forbindelse med finansloven, for ”nu skal de frie skoler endelig ikke have det for godt”. Dette resulterer i, at skolerne er nødt til at hæve skolepengene, hvilket kan få den konsekvens, at ikke alle har råd. Dette har netop været ét af kritikpunkterne mod de frie skoler.

Når der går rygter om, at privatskoler har særligt favorable vilkår i forhold til ”den forarmede folkeskole”, vælger forældre privatskoler som et fravalg af folkeskolen og ikke som et tilvalg af et særligt værdigrundlag, hvilket ellers er hele grundtanken, og dét som det danske skolesystem har fungeret så godt med i så mange år.

Når politikere næsten ikke tør sige højt, at de har valgt en fri skole til deres barn, er de med til at anerkende præmisserne om, at valget af en fri skole er et valg, der skader folkeskolen.

Det er skidt for privatskolerne, at de skydes dette i skoene, men det er så sandelig også skidt for folkeskolen, der kommer til at fremstå som noget, man kun er en del af, hvis man er tvunget til det, frem for dét den for langt hovedparten er: En god skole med engagerede lærere og en masse god undervisning.

Derfor hilser jeg kampagnen fra skoleforeningerne velkommen.

Jeg håber mange vil støtte op om kampagnen. -Alle os der holder af den danske grundskole. Både folkeskolen og den frie grundskole.

Kampagnen består dels af tre landsdækkende annoncer i de store dagblade 7., 9. og 13. november.

Men I kan også selv være aktive via Facebooksiden www.facebook.com/defriegrundskoler. Eller søg på De Frie Grundskoler på Facebook.