Inklusion

Lisbeth Qvortrup, skoleleder

Alle taler om inklusion. Børn med særlige behov skal inkluderes i en almindelig klasse.

Det gælder folkeskolen, men hvad med de frie skoler? De kan jo bare sige nej tak og lade folkeskolen bøvle med det besværlige.

Ja. Det kunne vi faktisk godt; men det vil vi ikke og det gør vi ikke.

Mange skyder privatskolerne i skoene, at vi vil slippe for alt det, der er besværligt. Men det er ikke rigtigt. Vi vil lave en god skole med udgangspunkt i vores værdigrundlag.

Den skole er for alle dem, der gerne vil være med, også dem der kræver lidt ekstra hjælp, fordi det netop er i tråd med vores værdier.

Jamen er der ikke grænser for hvem, I kan rumme?

Det er der selvfølgelig, ligesom der er grænser for inklusion i folkeskolen. Nogle børn har brug for et helt andet tilbud.

Men grænserne for inklusion er ikke alene et spørgsmål om, hvorvidt skolen og lærerne kan magte opgaven. Det handler i høj grad også om, hvor rummelige de andre børn og deres forældre er. Inklusion kræver at alle vil.

Derfor har vi valgt at tage emnet op i vores bestyrelse hvor skolens forældre er repræsenteret, og har netop brugt et arbejdsdøgn på behandle det.

Som der tidligere er beskrevet her på bloggen, havde vi i bestyrelsen på et møde i januar besøg af en inklusionskonsulent, der holdt et oplæg, der rykkede ved bestyrelsens syn på inklusion.

En af de vigtige pointer, vi fik med fra den dag, var citatet af Maja Rønn Larsen:

”Vi har været vant til at arbejde med de børn, der faldt ud af fællesskabet, men vi har ikke arbejdet med det de faldt ud af”.

Inklusion handler ikke blot om at være fysisk tilstede. Man er kun inkluderet i fællesskabet, hvis man oplever at være inkluderet i kraft af, at man har nogle relationer. At være en inkluderende skole er en aktiv handling.

Det kræver at alle, lærere, børn og forældre VIL det og er klar til at gøre en indsats for det.

Det har vores bestyrelse sagt klart og tydeligt SELVFØLGELIG til på arbejdsdøgnet.

Heldigvis var det også forældrenes klare opfattelse, at vi gør det allerede og vi er gode til det.

Men vi kan blive endnu bedre og vi kan blive endnu bedre til at kommunikere hvad vi gør, og hvad vi vil.

God vilje er afgørende, men det gør det ikke alene. Vi skal naturligvis også have fokus på at sætte ting i gang, der kan hjælpe os med at det lykkes:

Uddannelse af personale, de fysiske rammer, udvikling af nye strukturer, åbenhed og kommunikation.

Vi har valgt at inklusion skal være skolens fælles fokuspunkt i næste skoleår og derfor vil kurser og udviklingsprojekter, der relaterer sig til dét, blive prioriteret højt, når vi her i marts skal bevilge midler fra vores kursus-udviklingspulje.

Der er meget at tage fat på, og der er endnu meget at tale om.

Foreløbig har vi valgt, hvilke briller vi ønsker at have på i det videre arbejde.