Bro, Bro, Brille...

Skrevet af Johanne Sønderlund Birn, medlem af Fællesbestyrelsen

Det kræver ikke den vilde legeplads for at kunne tage en omgang Bro, Bro, Brille – en lille asfaltplads kan vel klare det – til gengæld kan det måske være vanskeligt at motivere børnene til et aktivt frikvarter, hvis de skal få tiden til at gå på en lille asfalteret plads uden legeredskaber og udfordringer.

Kochs Skole har en legeplads med masser af muligheder for leg og bevægelse med redskaber af alverdens slags. Her er plads til en basketkamp, mad på bål, balancegang, en tur på gyngerne eller i spiderweb og meget mere. Men det betyder samtidig, at der også er en risiko for at børnene kommer til skade.

 

Vi skal derfor gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at vores legeplads er så sikker, som den kan blive uden at vi går alt for meget på kompromis med den legeplads, som giver børnene udfordringer og sjove frikvarterer.

 

Derfor har vi i bestyrelsen bedt Teknologisk Institut om at tage ”sikkerhedsbrillerne” på og gennemgå vores legeområder. Det er der kommet en diger rapport ud af, som med fotos med røde pile peger på, hvor vi skal være opmærksommen. Rapporten peger på alt fra møtrikker, der stikker lidt ud og ru træoverflader, som kan give en splint i fingeren, til revner og sprækker hvor en anoraksnor på vildveje kan betyde kvælningsfare.

 

Næste skridt bliver nu at lægge en plan for, hvordan vi bruger rapporten aktivt. Der er en risiko ved al leg, og langt de fleste ulykker i skoleskolen er faldulykker på asfalten. Hvis tingene kan gøres mere sikre uden at ændre på udfoldelsesmulighederne er det fint. Hvis ikke, vil vi bruge rapporten til at blive bevidste om de farlige steder og derved kunne gøre børnene opmærksomme på, hvor de skal passe på.

 

Børnene er rigtig glade for gangbroen, men det er klart, at der kan være en risiko ved at hænge i benene ned fra broen. Det skal børnene vide, så de kan passe på. Lige som der også kan være enkelte ting, som det giver mening at lave et decideret forbud mod.  

 

Uanset hvordan vi griber det an, kan vi ikke lave en fuldstændig ulykkesfri legeplads. Ligesom den resterende verden heller aldrig bliver fuldstændig ulykkesfri. Men vi kan tage en række forholdsregler, der sikrer, at vi fortsat har den legeplads børnene gerne vil have, hvor der både er plads til Bro, Bro Brille og vilde lege – og som samtidig er så sikker som mulig.    

Inklusion i andegården

Af Lars Stubkjær Barslev, lærerrådsformand og klasselærer på 8. årg.

I den udleverede slikpose ligger 6-7 LEGO-klodser, og vi har alle i fællesbestyrelsen fået sådan én med præcist det samme indhold; ”Byg en and”, lyder opgaven fra inklusionskonsulent i Århus Kommune Lisbet Brandt. Vi skal bygge hver vores lille LEGO-and...sådan lidt i smug og uden at tale sammen eller kigge hinanden over skulderen.

Jeg kigger på den lille bunke klodser – flest gule, én af dem med et øje på hver side og et par røde flade klodser. Nemt nok, tænker jeg, (i betragtning af de utallige timer jeg som barn har tilbragt med at konstruere halve byer i LEGO.) Jeg kan allerede se hvordan de to flade røde selvfølgelig ville egne sig som et par gode andefødder; det er jo fuldstændig oplagt! Det tager mig ikke mange sekunder at samle mit bud på en and. Kort efter rækker vi hver især armen ud og placerer vores lille ælling midt på bordet foran os.

Vi griner (måske en anelse forlegent) over den rød-gule andeparade, der nu står samlet i en lille flok. Der er godt nok mange fine ænder, tænker jeg ved mig selv, mens mit blik glider skiftevis fra min egen and og over på nogle af de andre lavbenede individer. Nu kan jeg godt se, at konstruktionen med begge røde klodser som fødder er noget tung...i stedet for den ene som fod og den anden som næb – hvorfor har jeg ikke tænkt på det?! Fandens. Et split sekund får jeg lyst til lige at rette et par ting, men holder mig i skindet - det ville nok være upassende.

Jeg skutter mig lidt ved synet af et par løjerlige skabninger….Nå, ja, ville nogen udenforstående overhovedet regne mit lille kræ for en ”and”? Måske er jeg ved at tage det hele lidt for alvorligt. Nu står den i hvert fald dér i andefællesskabet – på sin første skoledag. Jeg synes den falder meget godt ind i mængden og jeg håber den føler sig godt tilpas.

Det bemærkelsesværdige er, at alle disse rød-gule skabninger er forskellige fra hinanden – sammenlignet direkte er de endog meget forskellige. Men de er tydeligvis også alle ænder! Lisbet Brandt, der har haft med rigtig mange ænder gennem sin tid, konstaterer at resultatet i sig selv ikke er unikt; de er alle altid forskellige.

Pointerne med denne lille LEGO-leg skinner igennem og dette svært håndgribelige begreb inklusion, der i den brede skoledebat bliver både hyldet og udskældt, træder i de små klodsede skabninger frem som et menneskeligt grundvilkår og dén fordring til ethvert fællesskab, at det skal kære sig om den enkeltes behov for at være en del af det.

Inklusion handler om relationskompetence, gode fysiske rammer, specialpædagogik, tolerance…men inklusion er først og fremmest en følelse hos den enkelte: ”Inklusion er en fornemmelse af samhørighed” står der på ét af Lisbet Brandts powerpoint-slides. Jeg oplever i det daglige en stærk fornemmelse af samhørighed på N. Kochs Skole. Men da jeg placerede min lille and ude i det åbne, følte jeg også inklusionens stik i hjertet: Vil jeg blive regnet for at være en and?

Så blev det jul

Lisbeth Qvortrup, Skoleleder

Jeg holder meget af juletiden på skolen.

I november og første halvdel af december afholder afdelingslederne og jeg teamsamtaler med alle skolens medarbejdere.

Det er en travl tid, men også en rigtig god og givende oplevelse at snakke med alle medarbejderne og få et indblik i hvad der foregår i det enkelte team.

Det er ikke så lidt!

Jeg skylder alle medarbejderne en stor tak for deres indsats.

Stille og roligt sniger julestemningen sig ind på skolen.

Børn og forældre mødes om eftermiddagen og fletter hjerter, pynter op, spiser æbleskiver og julehygger.

Der er nissehuer, julesange, kalendergaver og drillenisser i klasserne.

Juletræet bliver tændt og Luciaoptoget kommer forbi.

Den sidste uge intensiveres julestemningen på rød og gul. Der produceres julegaver, synges julesange og fællesrummene dufter af kanel og nelliker.

I skrivende stund – dagen før juleafslutningen- er der hektisk aktivitet for at få de sidste julegaver færdige.

Mit kontor besøges den sidste uge løbende af medarbejderne der kommer forbi og får en julegave og et juleknus.

I morgen kl.11, når jeg går ind i kirken, regner jeg med, at bunkerne på mit skrivebord er væk (i hvert fald de akutte), så jeg kan nyde stemningen i kirken, når børn, forældre, bedsteforældre, tidligere elever og personale er sammen for at ønske hinanden glædelig jul, for derefter at gå glade og stemningsfulde på juleferie.

Efteråret har været travlt og spændende.

Skolerne udfordres på mange områder i denne tid.

Vi udfordres økonomisk med lavere tilskud samtidig med at kravene stiger.

Der er mange meninger om opgaver, som skolen skal løse bedre. Både folkeskolen og de frie skoler.

Jeg har netop læst forslaget til den nye folkeskolereform ”Gør en god skole bedre”.

Overordnet synes jeg, den indeholder mange spændende tanker. Det er godt for hele den danske grundskole med et ambitiøst skoleforlig.

Længere skoledage, flere forskellige aktiviteter, børn og voksne skal være mere sammen, integration af børn med særlige behov, lærere og pædagoger skal supplere hinanden, større inddragelse af forældrene omkring klassens trivsel, fokus på uddannelse af lærerne, integration af IT og meget mere.

-Jamen vi gør det jo allerede!

Ja, som én sagde til mig: Når der laves reformer kigger de jo altid efter, hvad de gør på de fremmeste skoler.

Jeg er nu sikker på, at vi kan have glæde af at kigge nærmere på forslaget, og se om vi kan hente inspiration. Vi kan sikkert også ”gøre en god skole bedre”.

Vi er ikke forpligtede til at følge folkeskoleforliget.

Muligvis er der områder, hvor vi slet ikke ønsker at være med. Men det skal være et aktivt valg. Hvis vi holder fast i, at man først skal have engelsk i 3 og ikke i 1. klasse, som der foreslås, skal vi vide hvorfor.

Vi har vores berettigelse som fri skole ved at være et alternativ til folkeskolen. Men et bevidst alternativ.

De sidste 5 linjer i den 53 sider lange forligsforslag handler om de frie skoler.

Regeringen vil sikre, at tilskuddene til de frie skoler tilpasses, så skolerne får tilsvarende muligheder for at øge kvaliteten i undervisningen som folkeskolen.

Vi skal sikres midler så vi også kan kvalitetsudvikle.

Det vil vi glæde os til!

Nu er det tid til ferie.

Jeg håber I alle får en dejlig juleferie med tid til nærvær med dem, I holder af.

Rigtig glædelig jul og de bedste ønsker for et godt 2013 og tusind tak til jer alle, børn, forældre og medarbejdere for et dejligt 2012.

God ferie og på gensyn 3. januar.

-/Lisbeth

Musik med mening

Skrevet af Johanne Sønderlund Birn, medlem af Fællesbestyrelsen


Klaver, guitar, sang, mikrofoner, trommer, forventningsfulde børn og stolte forældre var der masser af til den årlige musikskolekoncert på Train i dag. Det er fuldstændig fantastisk at opleve energien og glæden, når børnene får mulighed for at optræde med det, de har øvet sig på rigtig længe.

Og så på en rigtig scene med rigtigt scenelys og et helt rigtigt og levende publikum, der leverer masser af klap og hujen på de helt rigtige steder.

Den slags oplevelser er med til at gøre Kochs Skole til netop Kochs Skole. En stærk musikskole med en masse gode tilbud, der gør noget ud af at vise, hvad børnene har lært. Musikskolen er vigtig – lige som vårmarked, skolefest, lejrskole og alt det andet der til sammen skaber en god skole for vores børn.

Som Lisbeth tidligere har skrevet på bloggen, og som Palle også fremlagde i sin økonomioversigt på årsmødet, er tilskuddet til de frie skoler faldet i de seneste år. Det betyder, at vi ikke har de samme penge at lave skole for, som vi havde tidligere.

Skolepengene er ekstraordinært blevet hævet, men det er desværre ikke helt nok. Derfor har vi i bestyrelsen brugt rigtig meget tid på at diskutere, hvordan vi kan få økonomien til at hænge sammen med det skoletilbud, som vi gerne vil skabe for børnene. Vi har hele tiden været fast besluttet på, at besparelserne ikke måtte ramme det pædagogiske tilbud. Det skulle altså være besparelser, som ikke kommer til at berøre børnenes hverdag.

Derfor har vi også diskuteret, hvad det er for aktiviteter, der er med til at definere Kochs Skole og som vi meget nødig vil have i spil, når der skal findes besparelser.

Derfor bliver man også så glad, når man på Train oplever værdien af musikskolen og i hvor høj grad netop den er med til at definere N. Kochs Skole.

Tak for en rigtig dejlig dag.

"De Frie Grundskoler - en del af den danske grundskole"

Lisbeth Qvortrup

Skoleforeningerne for de Frie Grundskoler (–dét der i daglig tale hedder privatskoler) er gået sammen i kampen mod –nej IKKE mod folkeskolen, tværtimod i kampen mod den misforståelse, at frie grundskoler og folkeskoler er konkurrenter, der modarbejder hinanden.

Under mottoet ”De frie grundskoler - en del af den danske grundskole” forsøger skoleforeningerne at fortælle, at vi er en vigtig brik i den danske grundskole.

Sådan har det fungeret godt i mange år. Danmark har haft en god og velfungerende folkeskole og som supplement til den, har vi haft en fri grundskole, hvor de forældre, der har ønsket, at deres børn skulle gå på en skole med et særligt værdigrundlag, havde mulighed for at vælge det.

De skulle blot betale noget for dette frie valg.

I de seneste år er der desværre blevet stillet spørgsmål ved dette. Der er blevet skabt et billede af de frie skoler som nogle, der koster samfundet mange penge, som har særligt favorable vilkår, som ikke tager del i dét ansvar, det er, at være grundskole i Danmark, og som derfor udkonkurrerer folkeskolen, der står tilbage med al besværet.

Alle disse påstande kan tilbagevises, hvilket Danmarks Privatskoleforening har gjort i pjecen ”Fordomme og Fakta”. Pjecen kan findes på www.Privatskoleforeningen.dk.

Men opfattelsen er desværre blevet meget udbredt i de seneste år, måske i takt med den økonomiske krise. Men krisen rammer os alle, og det dummeste, vi kan gøre, er at bekæmpe hinanden. Vi skal i stedet stå sammen og i fællesskab kæmpe for at genfinde respekten for grundskolen. Både folkeskolen og den frie grundskole.

Så længe der holdes liv i påstanden om, at de frie skoler er en trussel mod folkeskolen og ikke et supplement forstærkes problemet.

Politikerne beskærer i tilskuddet i forbindelse med finansloven, for ”nu skal de frie skoler endelig ikke have det for godt”. Dette resulterer i, at skolerne er nødt til at hæve skolepengene, hvilket kan få den konsekvens, at ikke alle har råd. Dette har netop været ét af kritikpunkterne mod de frie skoler.

Når der går rygter om, at privatskoler har særligt favorable vilkår i forhold til ”den forarmede folkeskole”, vælger forældre privatskoler som et fravalg af folkeskolen og ikke som et tilvalg af et særligt værdigrundlag, hvilket ellers er hele grundtanken, og dét som det danske skolesystem har fungeret så godt med i så mange år.

Når politikere næsten ikke tør sige højt, at de har valgt en fri skole til deres barn, er de med til at anerkende præmisserne om, at valget af en fri skole er et valg, der skader folkeskolen.

Det er skidt for privatskolerne, at de skydes dette i skoene, men det er så sandelig også skidt for folkeskolen, der kommer til at fremstå som noget, man kun er en del af, hvis man er tvunget til det, frem for dét den for langt hovedparten er: En god skole med engagerede lærere og en masse god undervisning.

Derfor hilser jeg kampagnen fra skoleforeningerne velkommen.

Jeg håber mange vil støtte op om kampagnen. -Alle os der holder af den danske grundskole. Både folkeskolen og den frie grundskole.

Kampagnen består dels af tre landsdækkende annoncer i de store dagblade 7., 9. og 13. november.

Men I kan også selv være aktive via Facebooksiden www.facebook.com/defriegrundskoler. Eller søg på De Frie Grundskoler på Facebook.

Årsmøde 2012

Skrevet af Johanne Sønderlund Birn, medlem af Fællesbestyrelsen
 
Børn der arbejder med landmåling i matematik, laver sparegrise af papmache, sidder stille i hesteskoen og læser, laver koncentreret gruppearbejde, leger med små venner og en hel masse andet. Det er hverdagen på N. Kochs Skole. En hverdag som Lisbeth gennem en billedkavalkade om livet på skolen gav os alle et indblik i, da der blev afholdt årsmøde i sidste uge.

 

I bestyrelsen er vi med til at sikre, at rammerne for en hverdag med børnene i fokus. En del af de emner, vi beskæftiger os med i bestyrelsen er givet på forhånd, fx elevtal i 10. klasse, planlægning af årsmøde osv. Derudover er der mulighed for at arbejde med aktuelle problemstillinger eller andre emner, som vi finder relevante.

 

På årsmødet fik de fremmødte forældre mulighed for at supplere og uddybe listen over emner, som vi i bestyrelsen har udarbejdet med bud på, hvad vi godt kunne tænke os at arbejde med i det kommende bestyrelsessår.

Listen vi har lavet i bestyrelsen ser sådan ud:

·         Inklusion (definition, rummelighed, samfundsansvar, økonomi, barnets tarv, image)

·         Fritidsordning (aktiviteter, åbningstid, pris, pædagogik, tilbud grøn, image)

·         Medie og skærmpolitik (pædagogik i undervisningen og i fritiden, lærernes adgang til it) 

·         Ændrede optagelsesprocedurer (lodtrækning, samtale)

·         Værdigrundlag (formulering)

·         Profilanalyse - hvad skal vi bruge den til?

·         Visionen for skolen (hvad er verdens bedste skole, hvad gør man andre steder og hvad kan vi så lære af dem?)

·         Inddragelse af forældrene (hvordan får vi den bedste kommunikation?)

·         Madordning/ kantine

·         Servicetjek (opfylder vi de grundlæggende behov og ønsker forældrene har til skolen mhp. på ALT - altså parkering, mødetider, mad, osv.)

Mener du, at der mangler noget på listen eller har du bemærkninger til de foreslåede emner, så send os endelig dit bidrag. Enten med en kommentar her på blokken eller på en mail til kontoret. Vi kan ikke garantere, at vi når at behandle alle emner, men vi kan garantere, at vi tager alle emner med i vores overvejelser, når vi planlægger det kommende års bestyrelsesarbejde.

  

Engle På Arbejde

Af Lone Sander, forældre i 4.A

”Vil du høre om, hvordan en mor deler en appelsin mellem to børn?” spørger min datter efter 1. kursusdag som EPA – Engle På Arbejde.  Konfliktmæglere og adfærdsmodeller for mindre skole- kammerater.

Med positiv attitude fremstiller hun et forløb mellem to individer der begge attrår en appelsin, men nu er der jo to børn og kun en frugt. Jeg tænker allerede på en hurtig løsning og mens jeg i tankerne er ved at skære appelsinen over i to LIGE store dele, har beretningen allerede taget en retning der i al sin klarhed viser vejen ud af den let antændelige konflikt:  ” Ved du hvad der sker? moren spørger simpelthen  om, hvad der skal til, for at de begge kan blive glade”  Og da den ene vil have saften og den anden skallen, er det jo supernemt at komme rundt om den kant.

At tale med et barn om, hvilken forskel nysgerrighed gør for en sags udvikling, er en virkningsfuld hændelse. Og da livet er en oplagt plads for udvikling af bevidsthed og forståelse for adfærd, rummer hver dag masser af scener der, som den nævnte, tænder vores interesse for andres behov og  ønsker .

Med øvelser og fortællinger om konflikter og deres løsning gennem empati og samtale ”uddannes” Engle På Arbejde i skolens  4. klasser.  Børnene har søgt om at være med og motiveret deres ansøgninger – som til et job der har værd .

Den helt umiddelbare motivation for at deltage ” er at hjælpe andre børn der kan være trængte i et frikvarter, få øje på deres følelser, men også vigtigt at være en hjælp i mit eget liv, så jeg kan tackle, når en anden er ked af det”. Og nu føle sig meget heldig over at lære et kommunikerende sprog der afvikler konflikt ,  varmer  hjerter og glæde sig inderligt til at få en gul kasket der markerer overgangen fra EPA-uddannelsen til professionel ENGEL. 

Jeg oplever stolthed over, at vores skole tilbyder ungerne at blive indsigtsfulde og hjælpsomme, men også stor glæde ved at vide, at adfærden bliver en del af fællesskabet.

Lone Sander (Nina 4.a)